1. Alle Job
  2. Økonomi
  3. København

FINANSTILSYNET

Dygtig økonom til stresstest

Fuldtid

Permanent

Strandgade 29, 1401 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2796881
|
Indrykket for 3 dage siden
Vil du gerne bidrage til at sikre en robust finansiel sektor? Og har du lyst til at arbejde med stresstest af penge- og realkreditinstitutter, hvor du får en unik indsigt i institutternes risici? Så har vi en ledig stilling til dig i vores stresstestteam.

I stresstestteamet analyserer vi, om penge- og realkreditinstitutterne har kapital nok til at kunne modstå en ny finanskrise. Vi foretager stresstest baseret på egne modeller og forholder os til institutternes stresstest. Derudover deltager vi i Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds stresstest af de største institutter i Europa.

Stresstest er en kerneopgave for Finanstilsynet og har stor opmærksomhed. Resultaterne bruges aktivt i den løbende risikovurdering, ligesom stresstest er et vigtigt element i dialogen med institutterne om deres kapitalisering og ved behandling af ansøgninger om fx aktietilbagekøb. Du vil derfor komme til at opleve, at dit arbejde gør en forskel.

Stresstestteamet er organisatorisk placeret i Økonomisk Sekretariat, som mere generelt arbejder med dataindsamling, risikovurderinger af finansielle virksomheder og analyser af systemiske risici.

Hvad forventer vi af dig?
Kan du sætte kryds ved følgende tre karaktertræk, er du et godt match til stillingen:

1. Du er en stærk analytiker
Det er vigtigt, at du har stærke analytiske evner. Du skal lægge vægt på høj faglig kvalitet i dit arbejde og have sans for detaljen, samtidig med at du bevarer overblikket og har fokus på det væsentlige. Du skal have mod på at arbejde med komplekse problemstillinger. Til gengæld får du rig mulighed for at sparre med gode og fagligt dygtige kolleger.

2. Du tager ansvar og trives med en travl hverdag
Vi arbejder med stejle læringskurver, og du får hurtigt ansvar i vores team. Det er derfor vigtigt, at du er ansvarsbevidst. Du kan arbejde selvstændigt, men er samtidig en god holdspiller. Du skal kunne trives med en ofte travl hverdag og være i stand til at levere på de opgaver, der stilles.

3. Du er en god formidler
Du forstår at formidle resultaterne af dit arbejde på en letforståelig og klar måde også over for ikke-eksperter. Du skal være i stand til at indgå i en konstruktiv dialog med de institutter, som du får ansvaret for, men det er også vigtigt, at du evner at stå fast, hvor det er nødvendigt.

Du skal have en relevant videregående uddannelse (cand.polit., cand.oecon. eller lign.) og gode IT-kundskaber. Kendskab til programmering i SAS, R eller lignende software vil være en fordel.

Både nyuddannede og erfarne personer vil komme i betragtning til stillingen. Opgaver og ansvar vil afspejle din baggrund.

Hvilke opgaver skal du især løse?
Du bliver del af et velfungerende stresstestteam bestående af 5 dygtige og engagerede medarbejdere. Du kommer til at bidrage til løsningen af teamets løbende opgaver, hvor et centralt omdrejningspunkt for dit arbejde bliver vurdering af institutternes stresstest. Du vil indgå i en tæt dialog med eksperter i nogle af de største penge- og realkreditinstitutter om resultater og anvendte modeller, og du vil få selvstændigt ansvar for 2-3 af institutterne.

Vores arbejde tager afsæt i en lang række unikke data, som gør det muligt at se på tværs af institutter. Du vil få ansvaret for videreudvikling og vedligeholdelse af vores databehandling og dataanalyse.

Vi har generelt en bred berøringsflade med Finanstilsynets undersøgerkontorer, som vi hjælper med analyser og vurderinger i relation til stresstest. Det vil også være en del af dine opgaver for de institutter, hvor du har ansvaret.

Hvordan er dine ansættelsesvilkår?
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet og være underlagt de interne retningslinjer, som gælder for alle ansatte i Finanstilsynet. I forbindelse med ansættelse skal der fremvises straffeattest.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest torsdag den 16. januar 2025. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til chefkonsulent Alexander Gross Østergaard på telefonnummer 41 93 35 67 eller sende en mail til [email protected].

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved henvendelse til HR Rekrutteringspartner Emilie Møller Aastrup på 91 33 70 02.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Økonom
København
Økonom
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

    JURIST MED INTERESSE FOR KONKURRENCE- OG BETALINGSOMRÅDET

    Fuldtid

    Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Frederiksholms Kanal 27, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job