1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Horsens
UDLØBET

Lundagerskolen

Dygtig og engageret pædagog til specialskole søges

Fuldtid

Tidsbegrænset

Skolevej 5B, 8700 Horsens, Danmark

SE PÅ KORT
Horsens kommune
ID: 2658285
|
Indrykket for 66 dage siden
”Det handler om børnene”

Brænder du for at arbejde med børn med særlige behov og for at skabe læring i et bredt læringsperspektiv?
Har du erfaring med specialområdet, gerne med børn med varige funktionsnedsættelser, sanseforstyrrelser og/eller autismespektrumforstyrrelser?
                                                                                                                            
Så er vi stedet for dig!

En af vores dygtige pædagoger har søgt orlov i en længere periode, og vi søger derfor en dedikeret pædagog på 37 timer, som kunne tænke sig at bruge hele den kreative pallette af idéer og faglighed aktivt og være med til at skabe rammerne for at alle børn føler sig set, hørt og forstået.
Vi søger pædagoger, som har interesse eller erfaring indenfor følgende områder: Neuropædagogik, sanseintegration, alternativ supplerende kommunikation og/eller udeskole.
Stillingen er tidsbegrænset og løber fra 1. oktober 2024 til 13. juli 2025. Der kan være mulighed for fastansættelse efterfølgende

Der er tale om en stilling på Højen 1, 8700 Horsens, i en klasse, hvor der er lagt vægt på sanseintegration, kommunikation, ADL og undervisning ud fra zonen for nærmeste udvikling.

Forventninger til dig som pædagog
Vi lægger stor vægt på dine almenmenneskelige kvalifikationer og søger en person, der med engagement, gåpåmod og godt humør, kan indgå i den samlede personalegruppe og medvirke til, at vi fortsat tilbyder et udviklende miljø, hvor børnenes læring og trivsel står øverst på dagsordenen.

Vi forventer:
  • At du er uddannet pædagog
  • At du er fagligt velfunderet og har vedvarende fokus på udviklingen af elevernes læring
  • At du kan samarbejde med dit team om at skabe en struktureret hverdag, som tilgodeser elevernes individuelle behov under hensyntagen til personalets arbejdsmiljø.
  • At du kan indgå i arbejdet med personlig pleje af de elever, der har behov for dette.
  • Du skal have en forståelse af elevernes udfordringer og være i stand til at bevare roen når de viser tegn på mistrivsel og frustration, ud fra principperne i Low Arousal.
  • Du skal kunne være i situationer, hvor børnene har det svært og kan have udadrettet adfærd, og samtidig agere professionelt i henhold til den pædagogiske handleplan, der ligger for det enkelte barn.
  • Du skal kunne samarbejde med kolleger, forældre, eksterne samarbejdspartnere og ledelse om at løse kerneopgaven; udvikling af personlige, sociale og faglige kompetencer hos det enkelte barn.
  • Du skal kunne tænke bredt ift. til elevernes læring
  • At du har en udviklingsorienteret, kreativ og legende tilgang til læring.
Om os
Lundagerskolen er en special-folkeskole for elever med varige funktionsnedsættelser og behov for særlige rammer til at støtte deres læring, udvikling og trivsel. Vi varetager Horsens Kommunes mest vidtgående specialundervisning for børn i 0.-10. klasse.
Alle vores elever er visiteret til skolen, og det gælder for dem alle, at de har en gennemgribende funktionsnedsættelse fysisk og/eller psykisk. Alle vanskeligheder har en karakter, der kræver særlig hensyntagende specialundervisning, som bygger på struktur, forudsigelighed, anerkendelse og tæt voksenguidning.

Vi er en skole, med et pædagogisk og fagligt miljø, hvor medarbejdere og ledelse tænker anderledes og bredt i forhold til elevernes læring. Vi arbejder med at udvikle den enkelte elevs læringsmæssige potentialer på baggrund af dennes kompetencer og forudsætninger. Vi arbejder intensivt på at eleverne opnår mestring, livsduelighed og faglige kompetencer, så de dermed kan blive så samfundsparate som det er dem muligt.

Vi samarbejder om elevernes læring, trivsel og personlige mestring i Professionelle Læringsfællesskaber, hvor vi arbejder med god og effektiv mødeledelse samt refleksionsværktøjer. Du vil som pædagog være en stor del af både planlægning og udførelse af undervisningen, i samarbejde med lærerne.

Pædagogisk ramme
Skoledagen er tilrettelagt på et grundlag, der tager udgangspunkt i konkrete og virkelighedsnære læringsaktiviteter og emner, hvor faggrupperne er fælles om læringsopgaverne.
Vi arbejder ud fra en Low arousal tilgang, der tager afsæt i vores menneske/børnesyn, der lyder således: ” Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det”.
 
Organisering
Til skoleåret 24/25 er vi ca. 150 elever og 135 ansatte fordelt på to matrikler, én i Lund og én i det sydlige Horsens.

Åbningstiden er fra kl. 6.30 til 16.30 hvor skoledagen er mellem 8.00 og 14.00 på alle skoledage. Undervisningen varetages af både lærere og pædagoger i samarbejde med pædagogiske assistenter og medhjælpere.

SFO-tilbuddet for eleverne før og efter skoledagen 06.30-08.00 og igen fra 14.00-16.30 samt på skolefridage/ferier, dækkes af pædagogerne og pædagogiske assistenter og medhjælpere.

SFO’en på Lundagerskolen har åbent hele året rundt, dog er der lukket mellem jul og nytår, samt dagen efter Kr. Himmelfart.

Lundagerskolen tilbyder
  • En arbejdsplads med en høj grad af selvbestemmelse og indflydelse i opgaveløsningen.
  • Et engageret personale med et højt fagligt niveau.
  • En velfungerende specialfolkeskole med en solid historie, rig på traditioner og stærk på udvikling.
  • Vi prioriterer det tværgående samarbejde internt som eksternt og vi har mange gode samarbejdspartnere i og uden for kommunen.
Vi er på skolen startet op på en proces omkring ombygning af bygningerne på Højen, så vi kan se ind i at kunne flytte i nyrenoverede lokaler, der er tilpasset målgruppen, når vi samler skolen igen. 
Horsens Kommune og skoleområdet
Horsens Kommune er en innovativ kommune med et værdigrundlag funderet i værdierne Helhed, Resultat, Respekt og Kvalitet.

Du kan læse mere om skolen på https://lundagerskolen.aula.dk/
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, kan du rette henvendelse til viceskoleleder Tina Maria Petersen på 24 63 43 24 eller skoleleder Mette Harder
på 21 65 96 10.
Vi holder sommerferie i juli måned, men træffes fra uge 32.

Ansøgning uploades digitalt via linket på denne side. Relevante bilag skal medsendes. Der vil blive taget reference med udgangspunkt i relevant erfaring.

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 20. august 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag d. 26. august 2024.

Forventet ansættelsesdato og opstart i stillingen er 01. oktober 2024.

Løn- og ansættelsesforhold ifølge gældende overenskomst og forhåndsaftaler i Horsens Kommune.
Ansættelsesudvalget består af Lundagerskolens ledelse, repræsentanter fra skolebestyrelsen og medarbejderrepræsentanter.
 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Horsens
Pædagog
Midtjylland
Undervisning og pædagogik
Horsens
Undervisning og pædagogik
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Horsens kommune

    Brædstrup Skole

    Pædagog til Centerklasserne på Brædstrup skole.

    Fuldtid

    Niels Wongesvej 7, 8740 Brædstrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Den gode skole skaber vi sammen Vi søger en rutineret pædagog, til en fast stilling, som brænder for at arbejde med børn med særlige behov og har erfaring indenfor specialområdet. Du vil blive den pri... Læs mere
    Horsens kommune
    Horsens kommune

    Fuldtid

    Ny Tønningvej 1, 8740 Brædstrup, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg helt sikkert”, siger Pippi Langstrømpe. Denne tilgang til livet ønsker vi også, at alle børn i Dagtilbud Brædstrup har. Kunne du tænke dig at skabe sådan... Læs mere
    Horsens kommune
    Horsens kommune

    Fuldtid

    Lindvigsvej 4, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    I Dagtilbud Søndermark søger vi en pædagog til vores lille gruppe Titan. Vi søger 1 faglig stærk pædagog der har erfaring med børn i udsatte positioner og har kendskab til neuroaffektiv pædagogik / ps... Læs mere
    Horsens kommune
    Horsens kommune

    Fuldtid

    Lindvigsvej 4, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Vi opnormerer og derfor søger Børneuniverset Dagtilbud Søndermark to erfarne pædagoger Børneuniverset Dagtilbud Søndermark søger to erfarne pædagoger til børnehaven med tiltrædelse 01.11.24 eller snar... Læs mere
    Horsens kommune
Søg efter andre job