Vil du være med til at skabe bedre muligheder for mangfoldig deltagelse i foreningslivet?Kan du skabe energi og fremdrift i dine projekter og kan du udvikle og skrive gode fondsansøgninger ud fra sparring og inputs fra kolleger og samarbejdspartnere? Så er du måske den nye kollega vi søger på vores kontor i grønne omgivelser i Sydhavnen!
Om stillingen
I team med en kollega bliver du ansvarlig for vores nye spændende partnerskabsprojekt “PLADS TIL ALLE”, der har fokus på at skabe flere deltagelsesmuligheder i foreningslivet for mennesker med handicap i København. Projektet er baseret på metoden collective impact, og din rolle bliver at udvikle og facilitere en løbende samskabelsesproces mellem partnerskabets mange aktører, der selv skal skabe projektets aktiviteter og udvikle partnerskabets retning. Partnerskabet består af Borgercenter Handicap i Københavns Kommune, organisationen Lavuk, uddannelsesinstitutioner og en masse lokale foreninger samt mennesker med handicap.
Derudover bliver du - sammen med dine kollegaer - en vigtig drivkraft i vores arbejde med at drive og udvikle frivilligcenterets aktiviteter og projekter. Du vil have et særligt fokus på fundraising. Du kommer til at arbejde konkret med at udvikle nye projekter og skrive projektansøgninger, men du vil også tage del i vores arbejde med at forme og styrke den måde, vi som organisation arbejder med fundraising på tværs i organisationen. Herunder at tænke strategisk og langsigtet, identificere nye muligheder, og skabe en struktureret tilgang til fundraising, som både understøtter eksisterende og nye indsatser.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
Særligt som projektleder på partnerskabet PLADS TIL ALLE
Vi søger dig, som:
Vi tilbyder dig:
Om os
Frivilligcenteret er en forening med en klar vision: at sikre, at alle har mulighed for at engagere sig i lokale frivillige fællesskaber. Vi arbejder ud fra lokale behov og i tæt samarbejde med foreninger, frivillige, kommune og andre lokale aktører.
Vi er særligt optaget af at skabe nye deltagelsesmuligheder for flere mennesker, og vi udfordrer gerne status quo. Vores arbejde bygger på metodeudvikling og eksperimenterende tilgange, hvor vi afprøver nye løsninger, deltagelsesformer og måder at organisere civilsamfundet på – ofte i samarbejde på tværs af sektorer.
Vi udvikler og gennemfører løbende både større og mindre flerårige projekter, der også kan række ud over vores tre bydele. Projekterne er støttet af staten, kommuner eller større fonde som fx A. P. Møller Fonden, Velux Fonden og Tuborgfondet.
Vi har en flad struktur, hvor alle opfordres til at bidrage med nye idéer – både til udvikling af projekter og til, hvordan vi driver organisationen. Vejen fra idé til udførelse er kort, og vi værdsætter kreativitet og handlekraft.
Vi holder til i smukke, grønne omgivelser i Sydhavnen, i Karens Minde Kulturhus, hvor naturen spiller en vigtig rolle i vores hverdag. For eksempel holder vi ofte møder udendørs for at få frisk luft, motion og lade os inspirere af de omgivelser, vi arbejder i 🌱.
Frivilligcenteret samarbejder tæt med andre frivilligcentre i København og er på landsplan en del af FriSe – Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansøgning
Send din ansøgning og CV i PDF på mail til [email protected] senest d. 19. januar kl. 23.59. Husk at skrive fonde/puljer, du har søgt og opnåede resultater i dit CV.
Har du spørgsmål til stillingen?
Kontakt leder Thorbjørn Lautrop Nielsen på [email protected] eller på telefon 61 71 55 74.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir