Vi efterlyser dig til døgnafsnittene på Psykiatrisk Center Glostrup, Nordstjernevej 41, Glostrup, hvor vi leder efter en ny kollega, der kan lide det gode samarbejde kombineret med plads til selvstændige opgaver. Du får her en spændende mulighed for at være med til at blive en del af et velfungerende sundhedsadministrativt team. Vi har fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv, tid til vores relationer til hinanden, kompetenceudvikling og et godt tværfagligt samarbejde. Dine kommende kolleger og arbejdsopgaver Du bliver en del af sekretariatet til døgnafsnittene, akutmodtagelsen samt akut ambulante teams. Vi har 6 afsnit heraf 3 intensive, 2 ambulante teams samt akutmodtagelsen.
Dine nye kolleger Gitte og Christina med mange års erfaring vil støtte og hjælpe dig godt i gang med opgaverne samt hverdagen, når du starter hos os. I sidder på kontor sammen tæt på afsnittene.
Du bliver en del af en hverdag, hvor vi har fokus på faglighed og arbejdsmiljø. Udover døgnafsnittene på Nordstjernevej har vi ligeledes døgnafsnit i Brøndby. Du bliver derfor en del af en større sundhedsadministrativ døgngruppe på tværs af de to matrikler. Her vil du opleve et velfungerende og stærkt monofagligt samarbejde, hvor I arbejder løsningsorienteret og hjælper hinanden på kryds og tværs af matriklerne via SP.
Dine daglige opgaver vil bl.a. være:
- Håndtering af arbejdslister i Sundhedsplatformen
- Håndtering af udleveringer, patientklager samt udtalelser til eksterne partnere
- Patientforløbskoordinering
- Registrering af tvang, retslig foranstaltning og data til de kliniske databaser
- Informationsdækning
- Bidrage til SAK-studerende praktikophold
Vi tilbyder dig en stilling Gode muligheder for faglig udvikling. Vi udvikler os i takt med de nye opgaver, der kommer i vores fag og som efterspørges. De sundhedsadministrative medarbejderes kompetencer og udvikling vægtes højt. Derfor bliver evt. ønsker om sundhedsadministrativ efteruddannelse oftest imødekommet.
Et stærkt mono- og tværfagligt miljø. Du bliver en del af et spændende tværfagligt miljø med fokus på det gode samarbejde og den høje kvalitet. Vi er gode kollegaer, der hjælper hinanden på kryds og tværs, og som deler faglig viden på bl.a. fælles møder, teambaserede møder og ad hoc-workshops med fokus på undervisning, arbejdsgange, vidensdeling og læring.
Individuelt tilpasset introduktionsprogram. Du vil ved ansættelsen få tildelt en mentor, og der bliver udarbejdet og tilrettelagt et individuelt oplæringsprogram.
Hvad forventer vi af dig? Ideelt set har du erfaring fra døgnafsnit i psykiatrien eller fra Region Hovedstaden, men dette er ikke et krav. Det vigtigste er din lyst til at lære nyt, evne til at bidrage med dine erfaringer og til at håndtere de dage, der kan være omskiftelige indimellem.
- Gode samarbejdsevner og relationsskaber
Du trives i et tæt samarbejde med kolleger og forstår vigtigheden af at opbygge stærke relationer – både i teamet og på tværs af organisationen. Du bidrager positivt til fællesskabet og tager medansvar for, at vi løfter i flok.
- En positiv og humoristisk tilgang
Du har en smittende energi og værdsætter humor som en naturlig del af hverdagen samtidig med at du bevarer din professionalisme.
- Ansvarsbevidst og pligtopfyldende
Du sætter en ære i at levere opgaver med høj kvalitet og arbejder struktureret og ansvarsbevidst.
- Fleksibel og omstillingsparat
Du er god til at tilpasse dig forandringer og finder løsninger, når tingene ikke går helt som planlagt. Din fleksibilitet gør dig til en pålidelig kollega, som vi kan regne med.
- Engageret og nysgerrig
Du møder nye opgaver med et åbent sind og har lyst til at lære og udvikle dig. Din entusiasme smitter af på teamet, og du bringer idéer og energi ind i arbejdet.
Du skal have en uddannelse som SAK eller lægesekretær. Alternativt en anden relevant uddannelse med dokumenteret erfaring fra en tilsvarende stilling.
Løn- og ansættelsesvilkår Tiltrædelse efter aftale. Stillingen er på fuldtid.
Hvis du har lyst til at komme forbi eller har behov for yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte os.
Sundhedsadministrativ leder: Michael Ejlerskov på
[email protected] eller på tlf. 24 59 02 08.
Sundhedsadministrativ teamleder: Regitze Nørgaard
[email protected] eller på tlf. 20 13 21 33.
Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.
Sådan kan du få stillingen Din motiverede ansøgning skal sendes via linket i dette stillingsopslag
senest 22.01.2025. Husk at medsende cv og uddannelsesbevis. Samtaler vil blive afholdt i uge 4.
Der indhentes altid, efter aftale med ansøger, reference forud for evt. ansættelse.