Vil du prøve kræfter med en række spændende opgaver tæt på ledelsen i en statslig styrelse? Og vil du bidrage til udviklingen af en organisation på et af de vigtigste velfærdsområder i Danmark? I Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) arbejder vi for gøre en positiv forskel for den uddannelse og dannelse, som vi giver vores børn, elever og kursister med i rygsækken ved at gøre det lettere at give god undervisning.
Om opgaverne Du bliver en del af Ledelsessekretariatet, som varetager en række forskellige opgaver for direktionen i STUK og styrelsen som helhed. Vi er et hold, der varetager direktionsbetjening, økonomi og styring, organisationsudvikling, HR og forretningsudvikling.
Dine primære opgaver bliver bl.a.:
- Håndtering af henvendelser.
- Diverse administrative opgaver og løbende ledelsesbetjening.
- Bidrag til sager, notater og præsentationer.
- Deltage i planlægning og afholdelse af arrangementer og seminarer.
- Deltage i organisations- og HR-udviklingsopgaver og -projekter.
Der vil være gode muligheder for at udvikle dig fagligt og sætte dit præg på opgaveløsningen. Du vil arbejde tæt sammen med mange kollegaer, herunder én anden studentermedarbejder.
Om dig Vi forestiller os, at du er i gang med en lang videregående uddannelse, fx cand.scient.pol, cand.merc eller lignende. Du arbejder struktureret og ansvarsfuldt med dine opgaver og har ambitioner om at udvikle dig fagligt og personligt.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Er en udtalt holdspiller og har gode samarbejdsevner.
- Har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner.
- Er løsningsorienteret og god til at samarbejde med mange forskellige aktører.
- Kan bevare overblikket - også når der er travlt.
Løn- og ansættelsesvilkår Du bliver ansat som studentermedarbejder efter gældende overenskomst. Stillingen er normeret til en ugentlig arbejdstid på 15 timer, som du kan fordele over 2-3 arbejdsdage, så det passer med både dine studier og kontorets behov.
Det er et krav, at du er studieaktiv for at være ansat som studentermedarbejder.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Vil du vide mere? Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Julie Marie Nymark Rasmussen på telefon 21 37 90 54. Du kan læse mere om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på
stukuvm.dk.
Sådan gør du Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk senest
onsdag den 19. marts 2025. Du søger stillingen via uvm.dk/job.
Vi holder samtaler løbende.