Har du flair for IT? Er du serviceminded og har erfaring med at yde IT-support helt ude hos slutbrugeren? Så har vi måske stillingen til dig!
BUF IT søger en serviceminded og fagligt stærk IT-projektmedarbejder til udekørende support på kommunens dagtilbud og til administrativ ad hoc-opgaveløsning.
Dine primære arbejdsopgaver vil være opsætning m.m. af printere og andet IT-udstyr samt fejlsøgning og løsning af tekniske fejl på IT-udstyr ude på kommunens daginstitutioner. Du vil have forskellige administrative opgaver i form af sagsbehandling, udarbejdelse af vejledninger og skriftlig kommunikation og dokumentation til vores brugere. Der vil også være opgaver med bl.a. klargøring af IT-udstyr på afdelingens vareformidling på Djursvang 5A i Albertslund, der også vil være dit mødested.
Hvis du kan opfylde flere af nedenstående punkter, så tøv ikke med at søge stillingen
Obs. Det er et krav, at du har kørekort, og at du er tryg ved at færdes i Københavns travle trafik.
Vi tilbyder
Et spændende og alsidigt job, tæt på slutbrugeren, med mulighed for udvikling af dine IT-kompetencer. Mulighed for at præge egen arbejdsdag og være medudviklende på opgaveløsning og processer, med henblik på at skabe de bedste løsninger og brugeroplevelser.
Et tæt samarbejde med gode kollegaer, en uformel tone og et fællesskab, der værdsætter både faglighed og et godt arbejdsmiljø samt indsigt i at arbejde i en politisk styret organisation.
Om os
BUF IT er en del af Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, hvor vi har ansvaret for en stabil drift af udstyr og infrastruktur til kommunens folkeskoler og daginstitutioner. Vores mål er at sikre en høj IT-service, så vores brugere ikke skal bøvle med IT, men kan fokusere på deres pædagogiske kerneopgave. Som IT-medarbejder hos BUF IT, vil du spille en central rolle i at sikre, at de daglige IT-udfordringer bliver løst hurtigt og effektivt, så både pædagogisk personale og børn får en positiv oplevelse.
Ansættelsesvilkår
Lønnen fastlægges efter gældende overenskomst og forhandles via tillidsrepræsentant.
Stillingen er tidsbegrænset til 12 måneder med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Tiltrædelse snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Yderligere information
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte teamleder Johnni Jørgensen på 26 12 73 06 eller [email protected].
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Fakta om Børne- og Ungdomsforvaltningen
Børne- og Ungdomsforvaltningen har til opgave at sikre folkeskoleuddannelse og dagpasningstilbud til alle Københavns børn og unge.
Du kan læse mere om Københavns Kommune og Børne- og Ungdomsforvaltningen på www.kk.dk
Søg via linket senest mandag den 24. marts 2025
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir