1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København
Nyt job

FINANSTILSYNET

Dygtige jurister til arbejdet med velfungerende kapitalmarkeder

Fuldtid

Permanent

Strandgade 29, 1401 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2798903
|
Indrykket i dag
Vil du være med til at sikre velfungerende kapitalmarkeder i Danmark, så virksomheder kan rejse kapital og investorer får mulighed for at investere? Synes du, det kunne være spændende at godkende prospekter i forbindelse med børsnoteringer eller at undersøge sager om insiderhandel og markedsmanipulation? Har du viden om reglerne eller kunne du tænke dig at få det? Så er du måske vores nye kollega i kontoret for kapitalmarkedsregulering.

Jobbet
Vi søger to dygtige jurister til at arbejde bredt med reglerne på kapitalmarkedsområdet. Du kommer til at arbejde i vores prospektteam, hvor dine primære arbejdsopgaver bliver at godkende prospekter for virksomheder, der ønsker at rejse kapital – f.eks. gennem børsnoteringer. Du får ansvar for dialogen med virksomheden, der skal udarbejde prospektet, og dennes rådgivere.

Du kommer også til at indgå i vores markedsovervågningsteam, hvor dine opgaver bliver at føre tilsyn med, at de børsnoterede virksomheder giver den information til investorerne, der er nødvendig for at sikre en ordentlig prisdannelse på markederne. Du kommer også til at behandle sager om insiderhandel og markedsmanipulation med vores søsterkontor, der overvåger handlerne på markedet, og National enhed for Særlig Kriminalitet.

Som ansat i kontoret for kapitalregulering vil du komme til at lave lovgivningsarbejde, både på EU-niveau og på nationalt niveau i form af at udarbejde lovforslag. Du vil også komme til at beskæftige dig med spørgsmål fra virksomheder om fortolkning af reglerne.

Finanstilsynet deltager også i internationalt arbejde. Vi bidrager bl.a. til udarbejdelse af retningslinjer fra den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og deltager i erfaringsudvekslinger med de andre europæiske tilsynsmyndigheder. Du får en stor kontaktflade både i og udenfor Finanstilsynet, og du kan forvente moderat rejseaktivitet, særligt til Paris, hvor ESMA er placeret.

Om dig
Kan du kende dig selv i nedenstående, vil vi meget gerne høre fra dig: 1. Du er analytisk og skriver godt
Du kan selvstændigt analysere og fortolke reglerne og lovgivningen på området. Du er nysgerrig og har lyst til både at gå i dybden med en problemstilling og sætte reglerne i perspektiv. Du skriver godt og kan klart og præcist videreformidle kernen i en sag. 2. Du påtager dig gerne et ansvar
Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for opgaveløsningen. Du har respekt for skarpe deadlines og holder, hvad du lover.

3. Du kan lide at arbejde tværfagligt og dynamisk
Finansiel regulering breder sig over mange emneområder. Du er nysgerrig og åben overfor at sætte din faglighed i spil sammen med andre på tværs af Finanstilsynet. Du er klar til at lade dig udfordre af en stejl læringskurve, hvor vi støtter dig godt undervejs.

4. Du har en relevant faglig baggrund
Du har en juridisk uddannelsesbaggrund. Måske har du også arbejdet for en offentlig myndighed, i den finansielle sektor, i konsulentbranchen, på et advokatkontor eller for en interesseorganisation.

Kontoret for kapitalmarkedsregulering
Vi er 15 medarbejdere i kapitalmarkedskontoret, som ledes af en vicekontorchef og en kontorchef. Kontoret arbejder bredt for at sikre velfungerende kapitalmarkeder til gavn for både virksomheder og investorer. Vi godkender prospekter, deltager i det europæiske samarbejde blandt tilsynsmyndigheder, har ansvar for reguleringen på området, dvs. vi både lovgiver og vejleder om reglerne, og kommer med reaktioner på overtrædelser i form af påbud og påtaler, og i nogle tilfælde udarbejder vi politianmeldelser, som vi oversender til National enhed for Særlig Kriminalitet.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Afhængig af din erfaring og kompetencer bliver du ansat som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent. I forbindelse med ansættelse skal du fremvise straffeattest. Som medarbejder i Finanstilsynet får du adgang til et internt karriere- og kompetenceprogram, flekstidsordning, betalt frokostpause, kantineordning, massageordning, renseriordning og en række medarbejderforeninger med fokus på bl.a. vin, fodbold, skak, løb og badminton.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Anne Bruun på tlf. nr. 33 55 82 80 eller [email protected]. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår får du ved at henvende dig til vores HR-rekrutteringspartner Iben Schulin-Zeuthen på tlf. nr. 91 33 70 80.

Sådan søger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest torsdag den 9. januar 2025. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis. Der er tale om et genopslag. Vi forventer at holde samtaler i uge 3 og 4. Der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
København
Jurist
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Miljøministeriets Departementet

    Juridisk HR-partner med drive til Miljø- og Ligestillingsministeriets departement

    Fuldtid

    Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K, Danmark

    Indrykket i dag

    Dansk Sygeplejeråd søger en engageret jurist til Juridisk Kompetencecenter Juridisk Kompetencecenter er en del af Forhandlingsafdelingen og består af 3 søjler med i alt 14 medarbejdere: Vores Juridisk... Læs mere
    Dansk Sygeplejeråd
    Nyt job

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job