Har du lyst til at afprøve dine akademiske færdigheder og få praktisk erfaring med arbejdet i en politisk styret organisation, der arbejder med nogle af tidens store politiske dagsordener? Interesserer du dig for uddannelse, og kunne du tænke dig at arbejde med regional uddannelsesdækning, nye uddannelser og implementering af reformer på det videregående uddannelsesområde? Så er denne stilling noget for dig! Vi skaber fundamentet for fremtiden Viden er det, vi skal leve af i fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet og ny indsigt gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi bidrager til at løse samfundets udfordringer ved at skabe et solidt fundament for fremtidens uddannelseslandskab i Danmark.
Student til arbejdet med nye uddannelsesudbud og regional uddannelsesdækning I Center for Videregående Uddannelser (CVU) søger vi studentermedhjælpere. I CVU har vi ansvaret for opgaver relateret til de centrale styringsrammer for udbud af videregående uddannelser, bl.a. godkendelse af nye uddannelsesudbud i Danmark, dimensionering af uddannelser med høj ledighed og optagelse af nye studerende i Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Derudover arbejder vi med udvikling af uddannelserne, varetager styringsdialogen med de enkelte institutioner samt bidrager til forberedelse og implementering af uddannelsesreformer og andre politiske strategier og indsatser.
Det, som du som studentermedhjælper skal assistere os med, er bl.a.:
- Behandling af data og udarbejdelse af analyser og notater, der understøtter den politiske dagsorden og gør os klogere på tendenserne i uddannelsessektoren.
- Sekretariatsbetjening af Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU)
- Dimensionering af antallet af studiepladser på institutionerne
- Dataunderstøttelse af styring og tilsyn af uddannelsesinstitutionerne.
- Opgaver relateret til implementering af uddannelsesreformer.
- Opgaver forbundet til Den Koordinerede Tilmelding, vejledningsindsatsen og udviklingen af vejledningsportalen ug.dk
- Efter- og videreuddannelsesområdet (VEU)
Arbejdet foregår i et politisk miljø og indebærer en stor kontaktflade til kolleger og kontorer såvel internt i styrelsen som i ministeriets departement. Herudover har kontoret en del kontakt med de videregående uddannelsesinstitutioner.
Afhængigt af kompetencer og interesser bliver du knyttet til de teams, der arbejder med nye uddannelsesudbud og regional uddannelsesdækning, dataopgaver og dimensionering og efter- og videreuddannelsesområdet. På længere sigt vil din opgaveportefølje blive udbygget, så du kommer til at få opgaver inden for flere af centerets arbejdsområder.
Er du vores nye kollega? Du er gerne et par år henne på en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse. Du er analytisk kompetent, har flair for tal og databehandling, kommunikerer klart og præcist, og du har lyst til at kombinere din uddannelse med praktisk erfaring fra centraladministrationen.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har et solidt fagligt niveau og er metodestærk
- Har gode analytiske evner og er lidt af en talhaj
- Har erfaring med databehandling og analyse af større datasæt – eller har lyst til at lære det
- Er struktureret, selvstændig og kan holde flere bolde i luften
- Kan håndtere store mængder information og udvinde essensen deraf
- Har gode formidlingsevner og kan formulere dig kort og præcist skriftligt
- Har et godt humør og er god til at samarbejde – også på tværs af fagligheder
Du får rig mulighed for selv at påvirke dine arbejdsopgaver, som typisk vil variere mellem drifts-, analyse- og udviklingsopgaver. Samtidig vil der være gode muligheder for kompetenceudvikling gennem sparring med centerets øvrige medarbejdere og deltagelse i interne databehandlingskurser.
Vores nuværende student siger følgende om jobbet:
”At arbejde som studentermedhjælper i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er en fantastisk mulighed for at få praktisk erfaring i et politisk miljø i centraladministrationen. Der er gode muligheder for at få ansvar, og opgaverne er utroligt varierede og spændende. Jeg har haft mulighed for at præge mine opgaver efter mine interesser, og jeg har følt mig som en ligeværdig del af teamet sammen med mine kolleger. I Center for Videregående Uddannelser er der et fremragende arbejdsmiljø, hvor der både er plads til et stærkt socialt fællesskab og et højt fagligt niveau, hvor man kan lære af sine kolleger. Styrelsen lægger også vægt på at arrangere aktiviteter for studenterne, så man lærer folk at kende på tværs af kontorer. Jeg kan varmt anbefale stillingen.” – Malte Juul Svanborg
En ambitiøs og social arbejdsplads Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur, med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Du vil endvidere indgå i vores studenternetværk, der samler studerende på tværs af afdelinger – både fagligt og socialt.
Løn og ansættelsesvilkår Arbejdstiden er 15 timer om ugen, der som udgangspunkt er fordelt på to til tre faste hverdage. De faste dage aftales, så det passer med dine studier.
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriet efter overenskomst mellem Finansministeriet, OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Kevin Gønge på telefonnummer +45 7231 7851 eller på e-mail
[email protected].
Søg stillingen Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside
www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Din motiverede ansøgning inkl. CV og eksamenspapirer skal være uploadet
senest d. 3. december 2024 kl. 12:00.
Vi forventer at holde samtaler i uge 49.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af Lige Adgang.
Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi faglige og administrative opgaver, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Styrelsen har hovedansvaret for institutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Ansvaret baseres på løbende dialog, administration og udmøntning af bevillinger og tilskud til institutionerne mv. Styrelsen har ansvaret for SU, herunder den ordinære uddannelsesstøtte (SU), statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende, samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv. Endeligt har styrelsen ansvaret for Den Koordinerende Tilmelding og er dansk rummyndighed.
#Uddannelses- og Forskningsstyrelsen