1. Alle Job
  2. Hotel og restauration
  3. København

Københavns Kommune - Kildevæld Kulturcenter

Dynamisk cafémedarbejder til Kildevæld Kulturcenter (barselsvikariat)

Fuldtid

Tidsbegrænset

Bellmansgade 3C, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2813775
|
Indrykket for 2 dage siden

Brænder du for at få ting til at ske i fællesskab og i samarbejde med andre?
Trives du i en omskiftelig hverdag, hvor du har ansvar for den daglige praktik?
Er du smilende og imødekommende og trives med daglig kontakt til vores besøgende – børn som voksne?

Så er en stilling som cafémedarbejder i caféen i Kildevæld Kulturcenter måske noget for dig.

Om os 
I Kildevæld Kulturcenter er vores ambition, at det skal være et sted, hvor man kan dyrke sin interesse for kunst, musik, dans, håndværk, teknologi, design og digitale medier gennem kreativitet og leg. Vores målgruppe er såvel skoleelever som fritidsbrugere – både børn og voksne. Vores drøm er, at vi som kulturhus kan være med til at styrke science kapital, teknologiforståelse og it-kreativitet blandt børn og voksne.

Huset arbejder ud fra en bæredygtighedsprofil og har fokus på det grønne både i indretning og i caféens tilbud.

Vi ønsker at skabe imødekommende og berigende rammer for frivillige fællesskaber. Vi vil gerne være i øjenhøjde med vores brugere, borgere, partnere og kulturaktører og sammen skabe et rigt kultur- og fritidsliv på Østerbro og i Nordhavn. Vi er sat i verden for at skabe samarbejde, livsglæde og virkelyst.

Kildevæld er en del af Kultur og Fritid Østerbro og en dynamisk afdeling i Kultur- og Fritidsforvaltningen, der arbejder med bydelskultur, idræt og bibliotekstilbud på Østerbro og i Nordhavn. Vi har fokus på at udvikle og skabe spændende kulturtilbud for og med byens borgere og brugere. Vi er ca. 25 medarbejdere fordelt på tre teams, hvor der er masser af arbejdsglæde, højt humør og højt til loftet. Vi arbejder med drift og udvikling af biblioteker, idrætsanlæg og kulturhuse.

Vi tilbyder
Du får en dagligdag med mange alsidige og spændende opgaver, hvor bl.a. aktiviteter, møder og arrangementer kræver god planlægning og fleksibilitet. Du danner parløb med en kollega om driften af caféen og arbejder tæt sammen med de øvrige kulturmedarbejdere i Kildevæld om den fortsatte udvikling af aktiviteter mv.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være

  • ansvar for fortsat udvikling og daglig drift af kulturhusets café i samarbejde med de øvrige ansatte, vores frivillige brugere, skoler, institutioner og andre partnere – herudover videreudvikling af caféens bæredygtige madprofil målt på alle relevante bæredygtighedsparametre
  • understøtte foreningers, borgeres og andre kulturaktørers arrangementer og aktiviteter og videreudvikling af caféens format for fællesspisning og øvrige tilbud i samarbejde med resten af teamet, borgere, brugere og øvrige interessenter.
  • at deltage i husets daglige rutiner og løse praktiske opgaver med bæredygtige løsninger
  • indkøb og produktion af caféens spisetilbud mv.
  • vagtplanlægning i samarbejde med din nærmeste kollega

Er det dig? 
Vi forventer, at du

  • har relevant erfaring med cafédrift og madlavning – gerne fra et offentligt kulturhus – herunder indkøb og vagtplanlægning
  • jonglerer både potter og pander og kan trylle mad frem til op til 150 personer i et lille industrikøkken, samtidig har du flair for udvikling og en sikker hånd på driften
  • er udadvendt, serviceminded og har gode relationskompetencer
  • har mod på at prøve forskellige formater for arrangementer og aktiviteter af i 2025
  • trives i en hverdag, hvor du fleksibelt veksler mellem løsning af både praktiske drift- og udviklingsopgaver
  • udvikler caféens portefølje og udvikler nye fælles/arrangementsformater i samarbejde med det øvrige personale med udgangspunkt i madens verden
  • indgår i husets drift, når det gælder servicering af borgere, der lejer lokaler i huset og kan understøtte arrangementer

Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har gode sprogkundskaber, da vi gerne vil byde vores borgere med international baggrund velkommen i vores café og til aktiviteterne.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for specialarbejdere 37 timer ugentligt. Du må forvente aften- og weekendarbejde. Der er tale om et barselsvikariat, der foreløbig løber frem til 31. december 2025. Stillingen ønskes besat den 1. marts 2025 eller hurtigst muligt herefter. Vi indhenter børneattest samt reference i forbindelse med ansættelsen.

Har det fanget din interesse? 
Så er du meget velkommen til at kontakte kultur- og biblioteksfaglig leder Jon Oppfeldt-Jackson på 60 15 65 05.

Søg via linket senest mandag den 27. januar 2025
Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 4. februar.

Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
København
Leder
Hovedstaden
Håndværk og service
København
Håndværk og service
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job