1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Aarhus
UDLØBET

Aarhus Universitet

Dyrepasserelev ved Institut for Biologi, Aarhus Universitet

Fuldtid

Permanent

8000 Aarhus C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2827842
|
Indrykket for 91 dage siden
Er du passioneret omkring dyr og deres trivsel? Er du fascineret af, hvordan dyr fungerer, og kunne du tænke dig at lære mere om at passe og observere dyr i en forskningskontekst?

Hvis du samtidig er praktisk anlagt og nysgerrig, så kan stillingen som dyrepasserelev ved Institut for Biologi være noget for dig.

Institut for Biologi, Aarhus Universitet, søger en dyrepasserelev (37 timer om ugen) til ansættelse den 1. april eller snarest. Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse, der løber i elevperioden i samarbejde med skolen.

Stillingen er tilknyttet Sektionen for Zoofysiologi, som består af 7 fastansatte videnskabelige medarbejdere og 5 teknisk-administrative medarbejdere.

Den dyrefysiologiske forskning på instituttet har et grundvidenskabeligt fokus med vægt på, hvordan dyr fungerer under forskellige vilkår, for at forstå deres evolution og samspil med miljøet.

Det forventes, at du:
  • Har gennemført grundforløbet i dyrepasseruddannelsen
  • Udviser oprigtig interesse for dyr og dyrevelfærd
  • Har god arbejdsdisciplin, grundighed, modenhed, humor og ordenssans
Arbejdsopgaverne er alsidige, og vi søger derfor en praktisk og selvstændig person med teknisk flair, der kan planlægge og prioritere opgaver. Gode samarbejdsevner, en fleksibel og serviceminded indstilling, samt lyst til at arbejde med forsøgsdyr er afgørende.

Dyrestalden ved Institut for Biologi har:
  • Recirkulerende anlæg til ferskvandsfisk
  • Et mindre antal akvarier med adskillige arter af luftåndende fisk
  • En terrarieafdeling med forskellige krybdyr og insekter
  • En mindre gnaverafdeling med mus og naked mole-rats
  • Alle dyrene anvendes i forskning og undervisning.
Du vil indgå i tæt samarbejde med stedets faste dyrepassere. Det forventes, at du deltager aktivt i alle aspekter af arbejdet i dyrestalden.

Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte dyrepasser Heidi Meldgaard Jensen på tlf. 28992054.

Se evt. her hvad en af vores tidligere elever fortæller om tiden ved os:

Hverdagen som forsøgsdyrepasser i Zoofysiologi

Ansøgningen skal være modtaget senest den 20. februar 2025.
 


Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F) vedr. løn- og ansættelsesvilkår for landbrugsarbejdere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejder. 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Dyrepasserelev
Aarhus
Dyrepasserelev
Midtjylland
Andre erhverv
Aarhus
Andre erhverv
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Aarhus Universitet

    Undervisningsassistent i erstatningsret på HAjur, 1. semester

    Deltid

    8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

    Deltid

    Kannikegade 4, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

    Fuldtid

    Sankt Clemens Torv 8, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 50 dage siden

    Fuldtid

    Vittenvej 90, 8382 Hinnerup, Danmark

    Indrykket for 28 dage siden

Søg efter andre job