Østerbrogades Dyrlæger er en ren smådyrsklinik placeret på Østerbro, som består af 2 dyrlæger, dig som kommende dyrlæge, en veterinærsygeplejerske, en kontorassistent samt 9 dyrlægestuderende.
Vi tilbyder en travl arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og fantastiske kollegaer, der forstår begrebet ”at løfte i flok”. Vi lægger vægt på høj faglighed og yder en god service overfor alle vores kunder.
Klinikken har direkte røntgen, ultralydsscanner, gasanæstesi og et laboratorium til analyse af blandt andet blodprøver og urin. I en lille klinik som vores, kender vi vores begrænsninger og henviser til specialister, ved komplicerede cases eller hvor intensiv behandling er påkrævet. Der vil derfor ikke forekomme weekendarbejde eller anden vagtordning.
Vi søger en engageret og smilende dyrlæge, der kan varetage flere opgaver i en travl hverdag på en lille men travl smådyrsklinik.
VI SØGER
En dyrlæge med interesse og gerne erfaring med at arbejde i en alsidig smådyrsklinik.
En medarbejder der har et godt overblik og kan bevare roen i travle perioder.
En medarbejder der ikke har noget imod at give en hånd med hvor der er behov.
En dyrlæge der møder patienterne i øjenhøjde og med en professionalisme og imødekommenhed, og er lyttende overfor vores kunder.
En teamplayer.
VI TILBYDER
Fuldtidsstilling eller Deltidsstilling. Ingen weekend eller vagtarbejde.
En hyggelig og uformel arbejdsplads, med plads til masser af smil og gode historier fra hverdagen.
En arbejdsplads med høj faglighed og passionerede medarbejdere, der altid ønsker at give den bedst mulige behandling for vores patienter.
Gode medarbejdere der hjælper hinanden i spidsbelastningsperioder og hjælper hinanden med faglig sparring.
Løn efter gældende overenskomst, anciennitet og kvalifikationer.
For flere oplysninger om stillingen kontaktes dyrlæge og daglig leder: Anne Mette Kleemann på tlf. 35 42 18 00
Ansøgning sendes til [email protected], emnefelt: Dyrlæge. Stillingen ønskes besat snarest muligt
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir