Er dine hænder skruet godt på og er du ídérig? Trives du med at planlægge din egen hverdag og er du meget servicemindet? Så er det dig, vi søger.
Toiletområdet er i fortsat udvikling og området er blevet løftet væsentligt i de senere år. Der er stor opmærksomhed på behovet for ordentlige toiletfaciliteter generelt set.
Teknik- og Miljøforvaltningen søger en teknisk servicemedarbejder til en nyoprettet funktion, der skal bidrage til sikre hurtig og effektiv opfølgning på de fysiske rammer på byens toiletbygninger, så tilgængeligheden og oplevelsen for borgerne er optimal.
Hvem er vi?
Enheden Toiletter sikrer rene og trygge toiletbesøg på forvaltningens offentlige toiletter med opsyn samt de ubemandede toiletter i 8 ud af Københavns 10 bydele. Enheden beskæftiger ca. 50 fastansatte både faglærte og ufaglærte medarbejdere og sammen med ca. 20 sæsonansatte i sommerhalvåret holder vi byens toiletter rene fra morgen til aften.
Vi opererer fra 8 adresser i København herunder de 7 toiletter med opsyn i København og så vores driftsplads i Herjedalgade 3, hvor vores nye kollega møder ind om morgenen.
Om jobbet
Som teknisk servicemedarbejder følger du tæt op på de fysiske rammer på toiletterne i byen i forhold til skader og fejl som opstår grundet hærværk eller slid samt sikrer forebyggelse heraf. Sammen med enhedens driftskoordinatorer, fagmedarbejdere og daglige leder drives en effektiv og resultatorienteret enhed, hvor kvalitet og tilgængelighed er i fokus. Opgaveløsningen sker i et tæt samarbejde med enhedens samarbejdspartnere omkring bygningsvedligeholdelse.
I jobbet som teknisk servicemedarbejder vil du typisk skulle
Dine kompetencer
Der er ikke specifikke krav til uddannelse, men relevant erfaring fra kloak- eller vvs- branchen er forventet. Det kunne fx være som kloakmester, en håndværksmæssig baggrund eller lignende og/eller erfaring med drift af tekniske anlæg.
Som person er du god til at tale med alle. At du er rummelig og har et udtalt servicegen er vigtige egenskaber, hvor du også kan sætte dig i borgernes sted i forhold til udvikling af toiletområdet, men også i forhold til de forskellige brugergrupper omkring byens toiletter.
Kørekort B er et krav.
Derudover kan du forvente et job, hvor det vil være en fordel, at du
Grundlæggende kendskab til og/eller erfaring med arbejdet i en offentlig forvaltning og politisk styret organisation er en fordel, men ikke et krav.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Du vil blive ansat på en flextidsordning med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer pr. uge. Opstart forventes pr. 1. april 2025 eller snarest derefter.
Mere information
Har du spørgsmål vedrørende jobbet og til os, er du velkommen til at kontakte enhedschef Josefine Fridlund på 27 15 85 11.
Søg via linket senest torsdag den 13. marts 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 18. marts 2025.
Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir