1. Alle Job
  2. Finans og bank
  3. København

ATP Ejendomme

Ejendomsadministrator til ATP Ejendomme

Fuldtid

Permanent

Hammerichsgade 14, 1611 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2704285
|
Indrykket for 14 dage siden

Hos ATP Ejendomme ejer, udvikler og drifter vi nogle af landets mest unikke ejendomsperler og tager sammen ejerskab på vores portefølje med kunden i centrum. Det gør vi som en del af ATP’s investeringsportefølje, hvor vi er med til at understøtte det danske velfærdssamfund. 

Som ejendomsadministrator hos ATP Ejendomme bliver du organisatorisk en del af vores ejendomsadministration. Du vil være tilknyttet vores hovedkontor i indre København, hvor du vil opleve en organisation i udvikling og fremdrift, som udlever sine værdier om åbenhed, ambition og integritet. Vi lægger stor vægt på udvikling og sparring og arbejder på at skabe succes for hinanden og vores virksomhed. I dit nye team vil du møde ambitiøse og professionelle kolleger, der alle supplerer hinanden med forskellige fagligheder og kompetencer. Vores arbejdsmiljø er kendetegnet ved høj faglighed, engagement, indflydelse og godt humør. 

Om dine nye opgaver
I din nye stilling er der masser af mulighed for udvikling, og dine mange forskellige opgaver bliver blandt andet at:

  • håndtere lejeregulering, lejeopkrævning og restancer
  • udarbejde varme- og driftsregnskaber
  • deltage i fakturahåndtering, kvartalsopfølgning og budgetproces
  • bidrage til at udvikle teamets opgaver og processer
  • sparre med kolleger i øvrige teams og understøtte forretningens behov omkring håndtering af kundeforhold.

Om vores nye kollega 
Din uddannelse er ikke så vigtig, men vi forestiller os, at du måske har en baggrund som financial controller, finansøkonom eller ejendomsadministrator. Det, der til gengæld betyder noget er, at du har solid erfaring med administration af erhvervsejendomme og/eller boligejendomme - gerne fra en branche, der er kendt for sit høje serviceniveau. Da vi som organisation er i proces omkring vores overordnede strategi, der blandt andet indebærer at ændre i sammensætningen af vores portefølje og implementere et nyt ERP-system, ser vi gerne, at du får energi af at være en del af en organisation i udvikling, samt at du besidder teknisk snilde og en vis IT-nysgerrighed.

Du evner at bearbejde og benytte relevant data, er skarp på detaljen og går til opgaverne med overblik og struktur. Som person er du nysgerrig og idérig, og du er ikke bleg for at byde ind, når du øjner muligheder, der kan løfte både dit og teamets arbejdsgange og leverancer. Desuden forstår du vigtigheden af klar og rettidig kommunikation, når vores kunder skal informeres om forhold, der relaterer sig til deres lejemål.

Du er en vigtig del af vores virke som ansvarlig ejendomsejer 
Du bliver en del af en spændende og afvekslende hverdag i en organisation med mange ildsjæle og et stort fokus på udvikling. Vi har en imponerende ejendomsportefølje, der omfatter både historiske ejendomme, topmoderne nybyggeri samt spændende udviklingsprojekter.

Hos os får du en karriere med mening, hvor du kan udfolde dine faglige evner og menneskelige kvaliteter sammen med dygtige kolleger om et fælles mål og med en stærk kultur. Toppræstationer kræver et godt arbejdsmiljø. Derfor lægger vi stor vægt på trivsel, livsbalance og dygtig ledelse.

=dig? Så send dit cv
Hvis du synes, at stillingen lyder som noget for dig, så send din ansøgning snarest muligt, da vi løbende afholder samtaler. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder for Ejendomsadministrationen og Risk & Valuation, Claes Dyrby Nielsen på 30 20 09 24.
 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ejendomsadministrator
København
Ejendomsadministrator
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Jobboozt

    Ejendomsadministrator søges til Lund Elmer Sandager

    Fuldtid

    Kalvebod Brygge 39, 1560 København, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Havneholmen 21, 1561 København V, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    København 1, 1465 København, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Nørregade 10, 1165 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job