1. Alle Job
  2. Land-, skov- og havebrug
  3. Guldborgsund
UDLØBET

Naturstyrelsen, Storstrøm

Ejendomsforvalter til Naturstyrelsen Storstrøm

Fuldtid

Permanent

Hannenovvej 22, 4800 Nykøbing Falster, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2658031
|
Indrykket for 94 dage siden
Har du lyst til at arbejde med ejendomsforvaltning i statens skov- og naturområder?

Opgaver og organisering
Naturstyrelsen Storstrøm er ansvarlig for driften af alle statens skov- og naturområder på Sjælland fra Korsør til Køge og sydpå, på Møn, Lolland og Falster. Naturstyrelsen Storstrøm har ansvaret for omkring 40 bygninger.

På enheden er vi 26 medarbejdere, der er inddelt i 4 teams:

  • Et stabsteam der sørger for den daglige drift, ejendomsforvaltning og styrer enhedens økonomi.
  • Et friluftsteam med ansvaret for at skabe de bedste rammer for borgernes friluftsliv på styrelsens arealer.
  • Et naturteam med ansvaret for naturforvaltning, vildtforvaltning samt større naturprojekter.
  • Et driftsteam bestående af syv skovarbejdere og relevante funktionærer.
Dine kerneopgaver
Som ejendomsforvalter hos Naturstyrelsen Storstrøm har du sammen med stabsteamet og vores hovedkontor i Randbøl følgende primære ansvarsområder:

  • Indgåelse af og opfølgning på lejekontrakter for bygninger, herunder alt omhandlende renovation, forsyning, alarm, syn, huslejefastsættelse mv.
  • Opdatering af tekniske beskrivelser af bygninger i BBR.
  • Indgåelse af aftaler om etablering af forsyningsledninger.
  • Håndtering af skelsager, herunder hvis naboer etablerer anlæg over skel.
  • Drift og vedligehold af tekniske anlæg som anløbsbroer og diger.
  • Indgåelse af aftaler om køb/salg/magelæg af arealer og huse, herunder overdragelse af ejendomme til Statens Ejendomssalg.
  • Bygningsvedligehold, herunder udbud, indgåelse af kontrakt samt styring af mindre renoveringer og byggeopgaver.
  • Myndighedsansøgninger, f.eks. byggetilladelser, jordforurening, m.v.
  • Kontaktperson til Bygningsstyrelsen i forbindelse med Statens Facility Management.
Du må forvente en del skriftlighed i din hverdag med f.eks. kontraktskrivning, udbud, myndighedsansøgninger og anden dokumentation samt journalisering.

Din profil
Du har en relevant uddannelsesbaggrund, f.eks. som bygningskonstruktør, landinspektør, forstkandidat, skov- og landskabsingeniør eller lignende, som gør dig i stand til at kvalificere ejendomsforvaltningen på enheden. Vi ønsker, at du:

  • Er administrativ stærk, både i skrift og tale.
  • Har lysten og evnen til at gå i detaljen, fx ved opdateringer i BBR, udbudsmateriale og myndighedsansøgninger.
  • Har erfaring med ejendomsforvaltning herunder forvaltning af diger, anløbsbroer, skelsager mv.
  • Har erfaring med bygningsadministration, herunder udarbejdelse af lejekontrakter, styring af bygningsrenovering mv.
  • Har let ved at indgå i relationer og kan samarbejde internt såvel med eksterne.
Erfaring med og kendskab til offentlig administration er en fordel, og er din uddannelse suppleret med en håndværksmæssig baggrund, er det yderligere et plus.

Vi tilbyder
Stort fagligt ansvar med stort råderum og plads til nytænkning. Plads og mulighed for faglig udvikling gennem netværk i Naturstyrelsen og kursusvirksomhed.

Et tæt kollegialt fællesskab på kontoret.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 samt tilhørende organisationsaftale for skov- og landskabsingeniører eller den enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Naturstyrelsen Storstrøm, Hannenovvej 22, 4800 Nykøbing F.

Det er et krav, at du har kørekort til personbil.

Forventet tiltrædelse 1. oktober 2024.

Yderligere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Skovrider Jane Skov Lind, tlf. nr. 22 49 65 75.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den
16. august 2024.

Jobsamtaler forventes gennemført den 23. august 2024.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ejendomsforvalter
Guldborgsund
Ejendomsforvalter
Sjælland
Land-, skov- og havebrug
Guldborgsund
Land-, skov- og havebrug
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Guldborgsund Kommune

    Guldborgsund Kommune

    3 arbejdsmarkedskonsulenter til Center for Arbejdsmarked

    Fuldtid

    Skolegade 5, 4800 Nykøbing Falster, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Aktivitet & Udvikling i Center for Arbejdsmarked søger tre arbejdsmarkedskonsulenter til at varetage den jobrettede beskæftigelsesindsats for aktivitetsparate borgere på kontanthjælp. Har du lyst til ... Læs mere
    Guldborgsund Kommune

    Fuldtid

    Vestensborg Alle 2B, 4800 Nykøbing Falster, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Nørre Alslev Langgade 79, 4840 Nørre Alslev, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Guldborgsund Kommune

    Fuldtid

    Parkvej 37, 4800 Nykøbing Falster, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Natur & Miljø i Guldborgsund Kommune søger en miljømedarbejder til at løse opgaver indenfor spildevandsområdet. Vi søger en ny kollega til Spildevandsgruppen, der kan deltage i løsningen af opgaver me... Læs mere
    Guldborgsund Kommune
    Guldborgsund Kommune

    Fuldtid

    Parkvej 37, 4800 Nykøbing Falster, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    - som får viden til at vokse Center for Sundhed & Omsorg søger en udviklingskonsulent med sygeplejefaglig baggrund, som har høj faglighed, bred erfaring og kan kompetenceudvikle, samt sikre fremdrift ... Læs mere
    Guldborgsund Kommune
Søg efter andre job