Vil du være en del af et stærkt team og gøre en forskel for beboerne?
Vi søger en engageret og serviceminded kollega, der trives med en varieret arbejdsdag og sætter en ære i at levere kvalitetsarbejde. Hos os får du en hverdag fyldt med spændende opgaver, tæt samarbejde med kolleger, og leverandører samt masser af kontakt med vores beboere.
Hvad kan vi tilbyde dig?
• En alsidig hverdag – du får ansvar for både praktiske og administrative opgaver. Ingen dage er ens!
• Godt kollegialt fællesskab – du bliver en del af et stærkt og hjælpsomt team, der støtter hinanden.
• Mulighed for udvikling – du får frihed og ansvar til at planlægge dine opgaver og bidrage med dine idéer.
• Attraktive vilkår – løn efter gældende overenskomst og lokalaftale.
Hvad skal du lave?
Du vil arbejde med alt fra beboerservice til vedligeholdelse af bygninger og fællesområder. Dine opgaver inkluderer:
• Beboerservice og udførelse af mindre vedligeholdelsesarbejder
• Udføre ind- og udflytningssyn samt nøglehåndtering
• Tilsyn med ventilation, vand- og varmeinstallationer
• Vedligeholdelse og pleje af bygninger og udearealer
• Renholdelse af fællesarealer og håndtering af affald
• Dialog med leverandører og håndværkere
• Bidrage til optimering af driftsrutiner
Hvem er du?
Vi leder efter en kollega, der er ansvarsbevidst, praktisk anlagt og har flair for struktur og planlægning. Derudover forventer vi, at du:
• Har en håndværksmæssig baggrund, er uddannet ejendomsservicetekniker eller har tilsvarende erfaring.
• Er selvstændig og fleksibel – og klar på praktiske såvel som administrative opgaver
• Trives i kontakt med mange forskellige typer mennesker og kommunikerer respektfuldt
• Er flydende i dansk – både skriftligt og mundtligt
• Er rutineret PC-bruger og vant til at arbejde med Office-pakken.
• Har kørekort og mulighed for at køre i egen bil efter behov.
Hvem er vi?
Hos Østjysk Bolig/Lejerbo tilbyder vi et job i en organisation, hvor samarbejde og beboerservice er i fokus.
Vi arbejder hver dag for at skabe et godt hjem for vores beboere og værdsætter medarbejdere, der tager ansvar og bidrager til fællesskabet.
Klar til at søge?
Send din ansøgning og CV via linket "Søg stillingen" senest 15. december 2024. Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte driftschef Henrik Steenberg på tlf. 3084 5108.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir