Lejerbo søger en serviceminded, administrativ- og ledelsesstærk ejendomsmester til vores ejendomskontor i Haslev
Du bliver en del af et godt team, bestående af lokalinspektøren og 5 gårdmænd, der har ansvaret for driften og serviceringen af 6 boligafdelinger, med ca. 400 lejemål. Afdelingerne består af familieboliger i etagebyggeri samt tæt-lav bebyggelse.
Du vil få en arbejdsdag med mange varierede opgaver, med det daglige ledelsesmæssige ansvar, samt ansvar for udførelse af de drift- og vedligeholdelsesmæssige opgaver, og for afdelingens økonomi. Dette indebærer en stor kontaktflade med bl.a. beboere, beboerdemokrater, håndværkere, leverandører, samt kommunale kontaktpersoner.
Igennem dine evner til at organisere, strukturere og prioritere opgaver, vil du have stor mulighed for at sætte dit eget præg, på din hverdag og udførelsen af dine ansvarsområder, i tæt samarbejde med gårdmænd og lokalinspektøren.
Det forudsættes at ejendomsmesteren er fortrolig med anvendelse af diverse IT-systemer, idet bl.a. rekvisitioner, varemodtagelse, fakturering, flyttesyn, fraværdsregistrering, vedligeholdelsesplaner, budgetkontroller og meget andet foregår elektronisk.
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:
• Budgetstyring af den daglige drift, samt deltagelse i udarbejdelsen og opfølgning af langsigtede vedligeholdelsesplaner
• Håndtere leverandører, udarbejde indkøbsordrer, udføre varemodtagelse og godkende fakturaer
• Afholdelse af fraflytningssyn samt ansvar for istandsættelse af flyttelejligheder
• Servicering af beboerne på kontoret, pr. telefon samt besvarelse af e-mails m.m.
• Sikre en god kvalitetsstyring samt et godt arbejdsmiljø
• Planlægge og styre arbejdsopgaver og andre aktiviteter på kort og længere sigt, både egne og gårdmændenes
• Forestå drift og vedligeholdelsesopgaver i afdelingerne
• Føre tilsyn med ejendommenes stand og udearealer, herunder legepladskontrol
• Styring af forsikrings- og fogedsager
• Deltage i afdelingsmøder efter behov
• Forefaldende opgaver efter lokalinspektørens/driftschefens anvisninger
Vi lægger vi vægt på, at du
• Har flere års erhvervserfaring, samt indsigt i ejendomsdrift
• Er en synlig leder, som også kan få afdelingen til at fungere som et team
• Kan lede, fordele og uddelegere opgaver
• Er fortrolig med kontorarbejde, herunder almindelig korrespondance, regnskab samt økonomi.
• Er god til at samarbejde og er klar til at yde Lejerbos beboere og bestyrelse en god service
• Arbejder systematisk og struktureret og kan bevare overblikket – også når der er mange bolde i luften
• Kan kommunikere respektfuldt og i øjenhøjde med mange forskellige typer af mennesker
• Har sans for effektiv planlægning
• Har erfaring med indkøb, forhandling med leverandører, håndværkere og entreprenører
• Er rutineret PC-bruger, fortrolig med bl.a. Office-pakken
• Er flydende i dansk – i skrift og tale
• Har kørekort og kan stille bil til rådighed
• Kan trives med frihed under ansvar i behagelige omgivelser med gode kollegaer
Lønforhold
Løn efter gældende overenskomst
Henvendelse
Send motiveret ansøgning og fyldestgørende CV via linket ”SØG STILLINGEN”
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Driftschef Steen Andersen på tlf.: 3084 5394.
Ansøgningsfrist d. 28. februar 2025. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir