1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. Holstebro

Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelsen ved Holstebro Kaserne

Ejendomsservicetekniker/"handy mand" til Jysk Dragon Kaserne i Holstebro

Fuldtid

Permanent

Dragonkasernen 1, 7500 Holstebro, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2831865
|
Indrykket for 3 dage siden
Ejendomsservicetekniker/"handy mand" til Dragonkasernen i Holstebro

Er du en robust ejendomsservicetekniker eller en god "handy mand" med en ekstraordinær sans for struktur, service og kvalitet? Så har vi lige nu en spændende stilling i Holstebro, hvor du kan være med til at præge udviklingen, få en afvekslende arbejdsdag og gøre en konkret forskel samtidig med at du bevarer en kulturarv.

Om os

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse er en dynamisk organisation med mange forskellige opgaveområder. Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi har medarbejdere på tjenestesteder i hele landet, og vores hovedkontor er beliggende i Hjørring.

Vi søger en engageret medarbejder til vores team i Holstebro, som kan håndtere en bred vifte af opgaver inden for drift og vedligeholdelse af bygninger og udendørsarealer. Du vil få mulighed for at arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med dine kollegaer i et uformelt arbejdsmiljø.

Vores nuværende team består af 8 personer, både faglærte og personer ansat som "handy mænd"

Vi lægger stor vægt på et godt samarbejde på tværs af vores mange forskellige baggrunde, og vi støtter, hjælper og løfter hinanden.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Drift og vedligeholdelse af bygninger, herunder mindre håndværksmæssige opgaver.
  • Servicering og vedligeholdelse af udendørsarealer, herunder klipning af buske og pleje af bede m.m.
  • Flytning af møbler mellem kasernens bygninger.
  • Mindre reparationer og vedligeholdelse af bygninger, herunder evt. maling af kontorer og lignende.
  • Akutte opgaver og servicefunktioner, der opstår i det daglige arbejde.
Om stillingen

Som vores nye kollega får du et spændende job i historiske omgivelser, hvor du er med til at kvalitetssikre driften til vores kunder, og dermed en del af den gruppe, der passer på Danmark.

Dine kerneopgaver er:

  • Et alsidigt og spændende job med varierede arbejdsopgaver.
  • Et uformelt og samarbejdende arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden med at blive bedre.
  • Løbende kompetenceudvikling, så du kan blive endnu dygtigere i dit arbejde.
  • Muligheden for at arbejde i en organisation, der værdsætter både professionalisme og et godt arbejdsmiljø.
Om dig

Vi forestiller os, at du er uddannet ejendomsservicetekniker med svendebrev. Det er gavnligt, hvis du har håndværkermæssig erfaring, men vi skal nok sikre dig en grundig oplæring.

Vi ser dig som en god kollega der værdsætter et godt samarbejde med dine kollegaer. Du er god til at samarbejde på tværs af faggrupper og har samtidig evnen til at arbejde selvstændigt på tildelte opgaver.

Du formulerer dig godt på dansk både skriftligt og mundtligt, og du har god situationsfornemmelse. Du får energi og motivation af at have udadvendt kontakt med mange forskellige mennesker hver dag.

  • Du har praktisk erfaring og en løsningsorienteret tilgang til arbejdet.
  • Du er alsidig og kan håndtere en varierende arbejdsdag med mange forskellige opgaver.
  • Du har et imødekommende og nysgerrigt sind og kan møde kollegaer og brugere med et serviceorienteret mindset.
  • Du arbejder selvstændigt, men er også samarbejdsorienteret.
Du har kørekort til kategori B

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriets og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale mellem Rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Har du en uddannelse som ejendomsservicetekniker med svendebrev, vil basislønnen være på 27.631,10 kr. pr. måned. Er du ufaglært vil basislønnen være på 25.042,33 kr. pr. måned.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Jacob Madsbjerg på mobil 5181 2930 eller Ep Chef Johannes Arentzen Bjerre mobil 2961 5611, hverdag i tidsrummet kl. 07:00 – 15:30

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Mia Abildgaard Friis på telefon 7281 9099.

Ansøgningsfristen er 16. februar 2025. Vi forventer at holde samtaler løbende. Stillingen ønskes besat snarest muligt, eller senest pr. 1. april 2025.

Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



Om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og Facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og viden fællesskaber.

Du kan læse mere på www.ejendomsstyrelsen.dk.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teknisk Servicemedarbejder
Holstebro
Teknisk Servicemedarbejder
Midtjylland
Håndværk og service
Holstebro
Håndværk og service
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    JOBTEAM A/S

    VVS-Montør søges til spjældopgaver i Holstebro

    Fuldtid

    7500 Holstebro, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    7500 Holstebro, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    7500 Holstebro, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Mosebyvej 40, 7500 Holstebro, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job