1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. Vordingborg

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Vordingborg Kaserne

Ejendomsservicetekniker til Etablissements- og Terrænkommandoen på Vordingborg Kaserne.

Fuldtid

Permanent

Sankelmarksvej 26, 4760 Vordingborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2887550
|
Indrykket for 4 dage siden
Ejendomsservicetekniker til Vordingborg Kaserne



Ønsker du at være med til at forbedre forholdene for medarbejdere og besøgende på Vordingborg Kaserne? Er du serviceminded og god til praktisk arbejde, så er du måske vores nye ejendomsservicetekniker.

Om os

I Vordingborg findes et af 28 etablissementspartnerelementer, der er fordelt på Forsvarsministeriets tjenestesteder. Partnerelementernes fornemste opgave er at sikre Etablissement- og Terrænkommandoens tydelige og lokale tilstedeværelse.

Vores team består af en kasernemester, en driftsleder, en elektriker, to overassistenter, otte ejendomsserviceteknikere/specialarbejdere samt 10 service-/rengøringsassistenter, der alle arbejder tæt sammen. Vi er med til at sikre en lokal og god service til vores brugere. Vores opgaver spænder meget bredt fra eksempelvis lovpligtige eftersyn, eskortering af underleverandører, mindre flytteopgaver, traditionelle handyman-opgaver til planlagt vedligehold.

Om stillingen

Som vores nye kollega får du et spændende job i historiske omgivelser, hvor du er med til at kvalitetssikre driften til vores kunder, og dermed en del af den gruppe, der passer på Danmark.

Stillingen er fast 37 timer/uge.

Dine kerneopgaver er:

• At deltage i den daglige opgaveløsning effektivt og professionelt

• At bidrage til en god relation til kunderne på kasernen

• At deltage i planlægningen og koordineringen af opgaver sammen med teamet

• At være synlig i dit team og over for kunderne

• At eskortere ikke sikkerhedsgodkendte leverandører på området

Vi tilbyder:

• Gode løn-, pensions- og arbejdsforhold - samt dygtige kollegaer.

• En grundig oplæring.

• En normal arbejdstid i tidsrummet fra 07:00 til 15:00 på hverdage.

• En arbejdsuge på 37 timer inkl. betalt frokostpause.

Om dig

Vi forestiller os, at du er uddannet ejendomsservicetekniker med svendebrev. Det er en forudsætning, at du er dygtig inden for håndværk og har kendskab til elektroniske nøglesystemer – gerne Salto. Du taler, læser og forstår dansk. Yderligere er du fortrolig med anvendelsen af IT i dagligdagen og besidder kørekort til min. kategori B.

Dine kolleger værdsætter dig for din tekniske snilde og konstruktive dialog. Derudover fremmer du en god atmosfære og sætter fokus på velvære, også når arbejdsbyrden er stor.

Du er serviceminded og villig til at tilpasse dig nye opgaver. Yderligere er du god til at overskue dine arbejdsopgaver og deler gerne din viden.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Basislønnen som uddannet ejendomsserviceteknikker er 27.744,23 kr. pr. måned. Har du ikke en relevant faglig uddannelse sker ansættelsen som specialarbejder med en basisløn på 25.144,86 kr. pr. måned. Lønnen er oplyst i april 2025 niveau.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en fuld arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Vordingborg.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Jadesø på telefon 2011 8607 eller Michael N. Strøm på telefon 2329 9157.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Mia A. F. Rostermund på telefon 3266 5971.

Ansøgningsfristen er den 21. april 2025. Vi forventer at holde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og Terrænkommandoen

Etablissement- og Terrænkommandoen støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og Facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Etablissement- og Terrænkommandoen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og viden fællesskaber.

Du kan læse mere på www.ejendomsstyrelsen.dk.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teknisk Servicemedarbejder
Sjælland
Teknisk Servicemedarbejder
Vordingborg
Håndværk og service
Sjælland
Håndværk og service
Vordingborg

Andre job der minder om dette

    Frimann Hansen Automobiler A/S

    🚗 Mekaniker søges til Frimann Hansen Automobiler i Vordingborg! 🔧

    Fuldtid

    Kulsøvej 8, 4760 Vordingborg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    4780 Stege, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

Søg efter andre job