1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Helsingør

Ejendomsservice - administration og kultur

Ejendomsudvikler i Helsingør Kommune

Fuldtid

Permanent

Stengade 59, 3000 Helsingør, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2811017
|
Indrykket for 6 dage siden
Vi søger en dygtig kollega til vores udviklingsteam, som har lyst til at arbejde med udvikling og optimering af kommunens ejendomme.

Vi tilbyder et job, hvor der vil være forskelligartede opgaver inden for strategisk ejendomsudvikling, markedsundersøgelser, udarbejde brugsaftaler og lejekontrakter samt administrative opgaver. Du følger sagen i alle faser fra idé til politisk behandling og til videre realisering. Dette sker i et tæt samarbejde med dine kompetente kollegaer, og i en dagligdag, hvor det ofte går stærkt, men hvor der også er plads til humor og socialt fællesskab.

Arbejdsopgaverne:
  • Bidrage til udvikling af kommunens ejendomme, så alle kvadratmeter udnyttes bedst muligt
  • Markedsundersøgelser herunder vurdering af ejendomspriser og markedsleje
  • Repræsentere kommunen som grundejer ved henvendelser, som vedrører kommunens bygninger og arealer
  • Udarbejde og forhandle lejekontrakter og brugeraftaler
  • Udarbejde sagsfremstillinger til politisk behandling

Vi forventer, at du:
  • har en relevant uddannelse på minimum Cand. Merc. eller HD niveau
  • har erfaring med strategisk udvikling af ejendomme og kontraktudarbejdelse

Det er en fordel, hvis du:
  • har erfaring og indsigt i arbejdet i en politisk styret organisation
  • har erfaring med at skrive politiske dagsordner
  • har et helhedsorienteret overblik samt evnen til at skabe fremdrift i opgaverne

Vi tilbyder:
  • En arbejdsplads, hvor samarbejde, sparring og trivsel er i fokus
  • Et tæt og uformelt samarbejde med kompetente kollegaer
  • Plads til forskelligheder og en høj grad af tillid i opgaveløsningen
  • En arbejdsplads centralt placeret i Helsingørs smukke bykerne, med kort afstand til stationen samt mulighed for hjemmearbejde

Stillingen er placeret i Center for Økonomi og Ejendomme. Centeret understøtter, servicerer og rådgiver Byråd, politiske udvalg, direktion, øvrige centre og decentrale enheder i Helsingør Kommune vedrørende økonomi og bygninger.

Stillingen er en fuldtidsstilling til besættelse 1. marts 2025. Aflønning sker efter gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere om stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte Mathias Bleibach, tlf. 25312445.

Ansøgningsfristen er fredag den 24. januar 2025. Samtaler afholdes den 29. januar 2025.
Vi henviser til, at du søger stillingen via knappen ”Send ansøgning”, som du finder herunder.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Helsingør
Konsulent
Hovedstaden
Kontor og administration
Helsingør
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job