Eksperter søges til ledige stillinger ved EUPM Moldova Ansøgningsfrist: onsdag d. 27. november 2024 kl. 08:00
Vil du være med til at styrke Danmarks civile engagement i verdens brændpunkter, så er disse stillinger måske noget for dig? Gennem Udsendelsesfacilitet for Fred og Demokrati (UFD) tilbyder Udenrigsministeriet spændende udfordringer og mulighed for at gøre en forskel gennem sekundering til EU’s civile krisestyringsmissioner. Stillingsbeskrivelse og kvalifikationer EU har opslået flere stillinger ved EU’s civile mission i Moldova.
Dog kan der kun søges på følgende stilling(er) gennem UFD: MOL 10 Head of Operations
MOL 39 Strategic Adviser on Cyber Security
MOL 40 Strategic Adviser on Crisis Management Component C
De generelle kvalifikationskrav samt en beskrivelse af stillingerne kan findes
her.
En beskrivelse af missionen kan findes på missionens
hjemmeside Vilkår Udsendelsens varighed forventes at være 12 måneder med mulighed for forlængelse.
Udsendelse sker på vilkår for Udsendelsesfacilitet for Fred og Demokrati:
Reglement for UFD’ere.
Udenrigsministeriet/UFD sender ansøgninger fra de bedst egnede kandidater videre til EU, der indkalder de mest kvalificerede ansøgere til interview. EU modtager også ansøgninger til stillingerne fra andre EU-medlemsstater. Såfremt EU ønsker at besætte en stilling med en dansk kandidat, vil Udenrigsministeriet/UFD indgå kontrakt med den pågældende - en såkaldt
sekundering. Ansøgning For at søge stillinger bedes du registrere dig og søge via EU’s online ansøgningssystem ”Goalkeeper”:
https://goalkeeper.eeas.europa.eu/registrar/web/DPA/11127/details.do For at søge som sekunderet skal du trykke på ”Register now”-knappen til højre ud for NIRAS A/S Denmark. (Hvis linket ikke virker, venligst kopier adressen ind i din browser).
Ansøgningen skal være uploadet i ”Goalkeeper” senest onsdag d. 27. november 2024 kl. 08:00
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte UFD på mail
[email protected].
Udenrigsministeriet/UFD ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede til at søge stillingerne. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Til orientering er der, udover sekunderinger gennem UFD, mulighed for at søge stillinger som
direkte kontraheret ved EU’s civile missioner. Disse stillinger har ikke noget ophæng i UFD/UM, men kan søges af alle EU borgere. Se mere i linket til stillingsopslaget og søg stillingerne gennem følgende
link. Vi har desværre ikke mulighed for at bistå med assistance ift. kontraherede ansøgninger, men mange svar kan findes på FAQ siden linket til ovenfor. Ellers kan Goalkeeper-teamet kontaktes på
[email protected].
Om UFD UFD er en udsendelsesfacilitet under Udenrigsministeriet, der gør det muligt at sende danske eksperter ud på civile krisestyringsopgaver som bl.a. har til formål at stabilisere og styrke sikkerhedssektoren og fremme fred og demokrati.
UFD hører under kontoret for Migration, Fred og Stabilisering (MIGSTAB) i Udenrigsministeriet. MIGSTAB har det overordnede politiske ansvar for UFD, mens den daglige administration siden 2008 har været varetaget af
NIRAS A/S.