Ved Aarhus BSS, Juridisk Institut, er et eksternt lektorat ledigt pr. 1. september 2025. Stillingen er tidsbegrænset, og ansættelse sker normalt for tre år, evt. med mulighed for forlængelse. Arbejdsopgaver og timetal aftales med instituttet forud for hvert semester. Der kan ikke garanteres undervisning i hvert semester.
Stillingens indholdStillingen består primært af specialevejledning og/eller undervisning i faget databeskyttelsesret på den juridiske kandidatuddannelse. Faget er typisk placeret i både efterårssemestret og forårssemestret. Arbejdsopgaverne kan desuden bestå i eksamination ved den mundtlige eksamen i samme fag.
KontaktNærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Johan Næser, tlf. 27382443, e-mail:
[email protected]Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Sara Lyng Hansson, tlf.: 93521402, e-mail:
[email protected]Hvem er vi?Juridisk Institut er et af de seks institutter ved Aarhus BSS, som er et af Aarhus Universitets fem fakulteter. Aarhus BSS samler de kernefaglige erhvervs- og samfundsvidenskabelige forskningsområder og bringer dem tættere sammen for at afspejle det tætte forhold mellem samfund og erhvervsliv. Aarhus Universitet er på listen over verdens 100 bedste universiteter, og Aarhus BSS og Juridisk Institut har opnået de prestigefyldte AASCB- og AMBA-akkrediteringer.
Vi har et dynamisk, ambitiøst og akademisk mangfoldigt forsknings- og undervisningsmiljø med mere end 60 akademiske medarbejdere og 15-20 ph.d.-studerende. Derudover har vi særligt fokus på at tiltrække internationale forskere og ph.d.-studerende til instituttet.
Du kan læse mere om Juridisk Institut på
https://law.au.dk/.
ArbejdsstedBartholins Allé 16, 8000 Aarhus C.
KvalifikationskravKvalifikationskravet er kandidatniveau.
Ansættelse som ekstern lektor forudsætter enten:
- Relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller
- Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet.
Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen af ansøgere til et eksternt lektorat.
En ekstern lektor, som ansættes i kraft af sin relevante praksiserfaring, skal have indgående, aktuel viden om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder. Det opnås/er opnået gennem beskæftigelse inden for faget/fagområdet.
Stillingsindhold og kvalifikationskrav er yderligere beskrevet i
Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteterFormaliaAnsættelse sker i henhold til
Cirkulære om aftale om eksterne lektorer ved universiteter.
Ved spørgsmål vedrørende ansøgning og bilag hertil henvises til
vejledning for ansøgere.
Ansøgningen skal vedlægges kopi af eksamensbevis og eventuel dokumentation for tidligere undervisningsvirksomhed.
Ansøgning samt bilag sendes online via nedenstående link.
Materiale, der ikke kan uploades sammen med ansøgningen, kan indsendes i 3 eksemplarer til Aarhus BSS HR & Ph.d., Aarhus School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet, Tåsingegade 1, bygning 1447, 8000 Aarhus C, og må være afdelingen i hænde senest ved ansøgningsfristens udløb. Det indsendte materiale mærkes med det ID nummer, som er anført i den mail, du modtager som kvittering for online fremsendelse af ansøgningen.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge
.Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk