1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Ekstern lektor med speciale i akustik søges til arkitektuddannelsens korps af konsulenter

Deltid

Permanent

Philip De Langes Allé 10, 1435 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2884515
|
Indrykket for 4 dage siden
Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering søger en ekstern lektor til undervisning indenfor fagområdet akustik som en del arkitektuddannelsens korps af konsulenter.

Stillingen er tilknyttet Institut for Bygningskunst og Teknologi, og ansættelse vil ske pr. 1. august 2025 eller snarest muligt herefter. Stillingen er varig.

Du kan læse om instituttet her: Institut for Bygningskunst og Teknologi.

Om stillingen

Stillingen består af selvstændig undervisning indenfor fagområdet akustik. Som ekstern lektor vil du indgå i arkitektuddannelsens korps af konsulenter indenfor en række fagområder, som kan rådgive de studerende i forhold til deres studieprojekter på tværs af studieprogrammerne. Da stillingen går på tværs af fagområderne, vil den dække akustik bredt fra indvendig akustikregulering, lydvandring gennem konstruktioner til kortlægning og håndtering af støj i en by- og landskabsskala.
Du vil få til opgave at:

  • vejlede de studerende i deres individuelle studieprojekter
  • deltage i kritikker
  • holde mindre oplæg om emner i relation til fagområdet akustik.
Varetagelse af andre opgaver kan forekomme i begrænset omfang.

Vi tilbyder et kreativt, engageret, udviklende og visionært uddannelses- og forskningsmiljø. Vi lægger vægt på et godt kollegialt samarbejde med rum til gensidig inspiration og sparring.

Kvalifikationskrav

Du har en relevant uddannelse på minimum kandidatniveau, enten som arkitekt eller civilingeniør.

Derudover skal du have:

  • flere års undervisningserfaring på både bachelor- og kandidatniveau, gerne inden for stillingens fagområde
  • praksiserfaring på højt niveau, herunder indsigt og indgående, aktuel viden som rådgivende ingeniør inden for fagområdet akustik.
  • praksiserfaring ift. samarbejde mellem ingeniører og arkitekter.
Særlig kvalificeret indsats og nyudvikling inden for det undervisningsmæssige område vil blive vægtet i den samlede vurdering ved stillingens besættelse, ligesom det vil blive vægtet positivt, hvis du har gennemført pædagogikum eller på anden vis har styrket dine pædagogiske færdigheder.

Løn og ansættelsesforhold

Du kan læse om ansættelse og aflønning i dette cirkulære samt i stillingsstrukturen.

Stillingen er en timelønnet deltidsstilling. Timetallet vil udgøre minimum 100 timer årligt. Timetallet for de kommende år kendes endnu ikke, men vil efter første periodes udløb blive aftalt for et år ad gangen og udmeldes typisk i december måned. Timetallet kan maksimalt udgøre 500 timer årligt.

Studieåret løber fra den 1. september til den 30. juni i det efterfølgende år. Forberedelse i august måned må forventes.

Ansøgningen

Du skal sende en motiveret ansøgning, CV, uddannelsesdiplomer og dokumentation for ovennævnte kvalifikationskrav. Du bør vedlægge materiale, der kan belyse dine undervisningsmæssige kvalifikationer.

Ansøgningsmaterialet skal sendes via linket ”Søg stillingen” senest den 13. april 2025.

Ansøgninger og ansøgningsmateriale modtaget efter ansøgningsfristens udløb medtages ikke i bedømmelsen.

Du kan læse mere om ansøgningsprocessen her.

Yderligere oplysninger

Oplysninger om kvalifikationskrav, ansøgningsprocessen og rekrutteringssystemet kan fås ved henvendelse til HR-medarbejder Ellen Kruse Jacobsen, [email protected], tlf. 41701539.

Oplysninger om stillingens faglige indhold kan fås ved henvendelse til institutleder Natalie Mossin, [email protected], tlf. 41701934.

Du kan finde mere information om Det Kongelige Akademi på www.kglakademi.dk.

Det Kongelige Akademi er en mangfoldig arbejdsplads, som anser diversitet for at være en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede ansøgere til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ekstern lektor
København
Ekstern lektor
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
København
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

    Ekstern lektor til kandidatprogrammet Political Architecture – Critical Sustainability

    Deltid

    Philip De Langes Allé 10, 1435 København K, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Karen Blixens Plads 16, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

    Fuldtid

    Øster Voldgade 3, 1350 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job