Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en ekstern lektor til rehabiliteringsområdet pr. 1. februar 2025 eller snarest muligt derefter. Stillingen er tidsbegrænset i tre år og omfatter ca. 150-300 timer pr. semester efter aftale.
Som ekstern lektor på Institut for Folkesundhed bliver du en del af et internationalt anerkendt institut, hvor vi sammen arbejder for at fremme folkesundheden ved at forske i områder, der kan forebygge, behandle og lindre sygdom. Vi samarbejder bredt både internt og eksternt, og vi deler vores viden med borgere, beslutningstagere, erhvervsliv, praktikere og andre forskere – kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt. Instituttet bidrager til eller er ansvarlig for undervisningen i medicin, folkesundhedsvidenskab, idrætsvidenskab, optometri og sygepleje. På Institut for Folkesundhed får du ca. 200 kolleger – heraf halvfems videnskabelige medarbejdere og et tilsvarende antal ph.d.-studerende. Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagområder, har en uformel omgangstone og prioriterer et sundt arbejdsmiljø højt. Du kan læse mere om instituttet
her og om fakultetet
her.
Dine arbejdsopgaverSom ekstern lektor er dine primære opgaver undervisning i rehabilitering. Du bidrager til udviklingen af instituttets fagområde gennem undervisning. I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med dygtige kolleger. Du vil blive tilknyttet som underviser på rehabiliteringskurset i Folkesundhedsvidenskab, hvor dine opgaver omfatter planlægning og gennemførelse af undervisning.
Dine opgaver vil primært bestå af:
- Undervisning i rehabilitering herunder rehabiliteringsbegreber og modeller, organisering af rehabilitering samt rehabiliteringsindsatser i kommune og region f.eks. med fokus på håb og mål i rehabilitering samt borger og pårørende perspektivet
- Opgavevejledning
Du refererer til institutleder Michael Baggesen Klitgaard. I det daglige refereres til teamkoordinator.
Dine kompetencer Du har en baggrund inden for rehabilitering eller tilsvarende.
Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende, og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Vi forventer du taler og skriver flydende engelsk.
For at kunne blive bedømt kvalificeret til stillingen, skal du opfylde
disse faglige kriterier.
Shortlisting vil blive anvendt.
Spørgsmål til stillingenHar du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte viceinstitutleder Mette Vinther Skriver
[email protected].
Arbejdsstedet er Institut for Folkesundhed, Bartholins Allé 2, 8000 Aarhus C, Danmark.
Ansættelsesgrundlag- Ansættelse som ekstern lektor forudsætter kvalifikationer på kandidatniveau.
- Desuden forudsætter ansættelse som ekstern lektor enten relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet.
- En ekstern lektor, som ansættes i kraft af sin relevante praksiserfaring, skal have indgående, aktuel viden om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder. Det opnås/er opnået gennem beskæftigelse inden for faget/fagområdet.
- Derudover forudsætter ansættelse som ekstern lektor, at undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen af ansøgere til et eksternt lektorat.
- Ansættelsesproceduren er yderligere beskrevet i ministeriets Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.
- Ansættelse og aflønning sker i henhold til Cirkulære om aftale om eksterne lektorer ved universiteter.
- Kvalifikationskrav og stillingsindhold er yderligere beskrevet i Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.
AnsøgningDin ansøgning skal indeholde følgende:
Vi henviser til fakultetets
Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk