Ved Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering opslås en 3-årig deltidsstilling som ekstern lektor til bacheloruddannelsen i arkitektur, Helhed og Del.
Vi søger en visionær og fagligt stærk profil med praksiserfaring og fokus på byggeriets rum, form og materialernes potentialer samt kunstnerisk proces, der kan tilføre undervisningen aktuel relevans og bidrage med ny og relevant inspiration på Det Kongelige Akademi.
Den ledige stilling er tilknyttet Institut for Bygningskunst og Design og ønskes besat pr. 1. marts 2025 eller snarest muligt herefter.
Om instituttet
På Institut for Bygningskunst og Design (IBD) uddanner vi både arkitekter og designere. Med en kunstnerisk metode som udgangspunkt, arkitektur i en menneskelig skala og design i en rumlig kontekst uddanner vi arkitekter og designere, der bidrager til løsninger på fremtidens komplekse udfordringer. Undervisning og forskning går på tværs af design og arkitektur i tæt dialog med virksomheder, organisationer og samfundet.
Instituttet rummer forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og uddannelsesprogrammer for fremtidens arkitekter og designere fordelt på to bachelorprogrammer: Helhed og Del og Produkt+, fire kandidatprogrammer: Spatial Design, Strategic Design & Entrepreneurship, Furniture Design og Fashion, Clothing & Textiles, samt en professionsbachelor i Crafts på Bornholm. Ydermere står IBD for Det Kongelige Akademis IT- og tegneundervisning.
Helhed og Del er et af fire bachelorprogrammer inden for arkitektur på det Kongelige Akademi. Programmet har et særligt fokus på forholdet mellem byggeriets detaljer, tektonik og materialer set i forhold til helheder og rum. De studerende arbejder blandt andet med boligen som en central generator for forståelsen af arkitektfagets grundkompetencer og programmets fokusområder. Læs mere om programmet her: https://kglakademi.dk/program/bygningskunst-og-design-helhed-og-del.
Om stillingen
Stillingen som ekstern lektor vil bestå af forelæsninger og selvstændig undervisning inden for bygningskunst, med særligt fokus på projektering, bygninger, rum, materialer og transformation.
Du vil desuden få til opgave at:
Varetagelse af andre opgaver kan forekomme i begrænset omfang, ligesom der efter nærmere aftale kan blive tale om deltagelse i lærermøder og studierejser.
Kvalifikationskrav
Du er uddannet cand.arch. eller har en anden relevant uddannelse på minimum kandidatniveau. Alternativt kan du dokumentere realkompetencer på kandidatniveau via længerevarende uddannelse, viden, færdigheder, kompetencer og erhvervserfaring inden for stillingens faglige felt.
Derudover forventer vi, at du:
Særlig kvalificeret indsats og nyudvikling inden for det undervisningsmæssige område vil blive vægtet i den samlede vurdering ved stillingens besættelse, ligesom det vil blive vægtet positivt, hvis du har erfaring med eksaminationer og har gennemført pædagogikum eller på anden vis har styrket dine pædagogiske færdigheder.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et kreativt, engageret, udviklende og visionært uddannelses- og forskningsmiljø. Vi lægger vægt på et godt kollegialt samarbejde med rum til gensidig inspiration og sparring.
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende cirkulære om eksterne lektorer og undervisningsassistenter ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og forskningsministeriet indgået mellem Skatteministeriet og AC.
Ansættelsen sker desuden i henhold til gældende stillingstruktur for kunstnerisk og videnskabeligt personale ved Det Kongelige Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus samt Designskolen Kolding.
Stillingen er en timelønnet deltidsstilling. Timetallet vil udgøre minimum 260 timer årligt.
Studieåret løber fra den 1. september til den 30. juni i det efterfølgende år. Forberedelse i august måned må påregnes.
Stillingen er tidsbegrænset og udløber uden yderligere varsel efter 3 år.
Ansøgningen
Du bedes fremsende motiveret ansøgning, opdateret CV, uddannelsesdiplomer og dokumentation for opfyldelse af de kvalifikationskrav som er listet ovenfor. Du bør vedlægge materiale, der kan belyse dine undervisningsmæssige kvalifikationer.
Ansøgning med tilhørende bilag skal sendes elektronisk via knappen ”Søg stillingen”, så den er Det Kongelige Akademi i hænde senest søndag, den 16. februar 2025.
Ansøgninger og ansøgningsmateriale modtaget efter ansøgningsfristens udløb medtages ikke i bedømmelsen.
Vi gør opmærksom på, at stillingen opslås og besættes i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets ”Bekendtgørelse af 12. april 2019 om ansættelse af kunstnerisk og videnskabeligt personale ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område”.
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger institutlederen, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Udvælgelsen sker ud fra en samlet vurdering af, hvilke ansøgere der bedst opfylder kriterierne i stillingsopslaget ud fra det fremsendte ansøgningsmateriale. Du bedes derfor i ansøgning inkl. bilag dokumentere, at du opfylder de i stillingsopslaget beskrevne kvalifikationskrav.
Alle ansøgere får herefter besked om hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse, og de udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning. Herefter vil et fagkyndigt bedømmelsesudvalg bedømme de udvalgte ansøgere i forhold til den konkrete stilling. Hver ansøger vil få tilsendt bedømmelsen med mulighed for partshøring.
Ansættelse som ekstern lektor vil derfor ske efter konkret bedømmelse i et sagkyndigt bedømmelsesudvalg. Bedømmelsesudvalget vil foretage deres bedømmelse på baggrund af de i stillingsopslaget listede kvalifikationskrav og det samlede ansøgningsmateriale. Du bedes derfor i ansøgning inkl. bilag dokumentere, at du opfylder de i stillingsopslaget beskrevne kvalifikationskrav.
Såfremt du søger stillingen på baggrund af samlede realkompetencer, gør vi opmærksom på, at det vil være det sagkyndige bedømmelsesudvalg, som afgør, hvorvidt dine realkompetencer rækker til kandidatniveau efter gældende retningslinjer på Det Kongelige Akademi.
Yderligere oplysninger
Oplysninger om kvalifikationskrav, ansøgningsprocessen og e-rekrutteringssystemet kan fås ved henvendelse til personalejurist, Sine Kildevang Madsen e-mail: [email protected] tlf.: 4170 1815
Oplysninger om stillingens faglige indhold kan fås ved henvendelse til institutleder Mathilde Serup, [email protected], tlf. 4170 1513.
Generelle oplysninger om Det Kongelige Akademi og Institut for Bygningskunst og Design kan findes på www.kglakademi.dk.
Det Kongelige Akademi er en mangfoldig arbejdsplads, som anser diversitet for at være en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede ansøgere til at søge stillingen.
Om Det Kongelige Akademi
Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering er et internationalt anerkendt akademi, der uddanner professionelt kreative kandidater til højeste niveau og udvikler ny viden, der skaber værdi for samfundet og arbejdsmarkedet. Det Kongelige Akademi er en statsinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet og har ca.1.700 studerende og 350 medarbejderårsværk. Læs mere om Det Kongelige Akademi på vores hjemmeside www.kglakademi.dk.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir