1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Frederiksberg
UDLØBET

Copenhagen Business School

Eksterne bachelorprojektvejledere i finansiering ved HA(mat.)-studiet

Deltid

Tidsbegrænset

Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2662890
|
Indrykket for 114 dage siden
Der er tale om et antal deltidsstillinger som undervisningsassistent med tidsbegrænsning til tre år og med mulighed for to forlængelser af hver tre års varighed.

Stillingen omfatter:
Opslaget har specielt fokus på vejledning og bedømmelse af bachelorprojekter i finansiering på HA(mat.)-studiet. HA(mat.)-studiet kombinerer og integrerer erhvervsøkonomi og matematik. Vejledningen vil være indenfor emner i finansiel økonomi, der har en matematisk og/eller statistisk vinkel. Dette kan være i form af en teoretisk model og/eller en empirisk analyse.
Det er en fordel, hvis ansøger kan vejlede i et eller flere af de mest typiske emner, som er følgende:
A) Optioner og andre derivater, fx Heston-modellen og Monte Carlo-simulering, B) Rentemodellering, C) Value-at-Risk, D) Kapitalstrukturteori, E) ESG-investeringer, F) Asset Allocation, fx Black-Litterman, G) Consumption-CAPM, H) Investeringsanalyse
Der er via ansættelse som undervisningsassistent mulighed for kvalificering til senere ansættelse som ekstern lektor.
Første aktivitet vil være november 2024 eller senere.

Kvalifikationer:

Kvalifikationskravet er normalt relevant kandidateksamen, og undervisnings-/vejledningsmæssige kvalifikationer vil indgå i bedømmelsesgrundlaget.
Du har en kandidateksamen med en finansieringsteoretisk stærk profil. Endvidere har du aktuel relevant viden f.eks. fra en finansiel institution eller anden erhvervsvirksomhed. Du indgår gerne i vidensdeling med dine kolleger.
Dette opslag omfatter bl.a. aktiviteter, der skal varetages på dansk, hvorfor beherskelse af dansk til brug for vejledning er en nødvendig kvalifikation, som for ikke danske statsborgere skal adresseres i ansøgningen.

Ansættelsesforhold:
Ansættelse sker som undervisningsassistent med tiltrædelse efter aftale.

Løn og ansættelse sker i henhold til Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning. Timetallet kan variere efter behov i de enkelte semestre og kan højst være 780 timer pr. studieår. I forbindelse med ansættelse som undervisningsassistent må den kommende medarbejder være villig til at gennemgå et pædagogisk instruktionskursus arrangeret af CBS (kun såfremt der ikke kan dokumenteres pædagogisk uddannelse eller erfaring i løbet af det første ansættelsesår) samt til at deltage i lærermøder.

Rekrutteringsprocessen

Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.

Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og diversitet i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.
Supplerende oplysninger:

Studieleder, professor Jens Dick-Nielsen, [email protected].

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er fredag den 27. september 2024.

Din ansøgning:

Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer, CV samt yderligere bilag.

Oplysning om tidligere relevant undervisningsvirksomhed – herunder varighed– skal fremgå af ansøgningen. Dokumentation heraf samt dokumentation for undervisningsmæssige kvalifikationer og andre særlige kvalifikationer skal vedlægges ansøgningen.

Ansøgninger behandles i henhold til bekendtgørelse af 31. august 2000, hvilket betyder, at de indkomne ansøgninger bedømmes af en sagkyndig person. Ansøgere bedes medsende en eventuel publikationsliste med en angivelse af, hvilke arbejder der ønskes bedømt.

Ansøgninger behandles i henhold til bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen).

Du kan finde yderligere information om CBS og instituttet på www.cbs.dk.

Ansøgningsfrist: 27-09-2024

WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS

CBS er et globalt anerkendt business universitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.

Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 21.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 760 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 210 ph.d.-studerende og 680 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.

Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Undervisningsassistent
Frederiksberg
Undervisningsassistent
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Frederiksberg
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Copenhagen Business School

    Undervisningsassistent inden for faget Industriøkonomi

    Deltid

    Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Holger Danskes Vej 104, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket i dag

    Vi søger en ny institutionsleder til Børnehuset Valhalla, som er Frederiksberg Kommunes største daginstitution med i alt 240 børn, hvoraf de 126 vuggestuebørn er fordelt på 9 stuer og 2 afdelinger, de... Læs mere
    Frederiksberg Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Kongensvej 1, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Godthåbsvej 81, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Vesterbrogade 208, 1800 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job