1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. Kolding

Syddansk Universitet

Eksterne lektorer til moms- og afgiftsret i Kolding

Deltid

Tidsbegrænset

Universitetsparken 1, 6000 Kolding, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2769387
|
Indrykket for 1 dage siden

Ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet, og med tjenestested i Kolding, vil et antal stillinger som ekstern lektor indenfor moms- og afgiftsret være ledig til besættelse den 1. februar 2025 eller efter nærmere aftale. Stillingerne er tidsbegrænset til 3 år.


De eksterne lektorer skal, i samarbejde med den fagansvarlige på instituttet og eventuelt øvrige undervisere, varetage undervisning, herunder udarbejde opgaver og andet materiale til undervisningsbrug, eksamination og evt. vejledning i moms- og afgiftsret. Arbejdsopgaver og timeantal aftales med den fagansvarlige på instituttet forud for hvert semester. Der kan ikke garanteres undervisning hvert semester fagene udbydes.


Fagene med moms- og afgiftsret er placeret på cand.merc.aud.-uddannelsen og HD-uddannelsen. Undervisningen afvikles i dagtimerne, om aftenen og online. Man er ikke forpligtet til at dække alle undervisningsformer.


I foråret 2025 er der planlagt undervisning på fredage kl. 11 til 14.30 i udvalgte uger mellem uge 6 og uge 12. Eksamen er planlagt til uge 17 og 18.


Der vil blive lagt vægt på, at ansøgeren kan dokumentere en bred viden om, og har erfaring med moms- og afgiftsret. Det vil ligeledes være en fordel, at ansøgeren har erfaring med undervisning eller anden formidling af juridiske emner.


Ansættelse som ekstern lektor forudsætter enten relevant praksiserfaring eller en videnskabelig hovedstilling ved et andet universitet.


Ansættelsen finder sted efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation for akademikere i staten med tilhørende cirkulære til protokollat om stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter og bestemmelserne for ekstern lektor, undervisningsassistent, som den er beskrevet heri.


Timelønnen er for tiden 303 kr. Forberedelsesfaktoren er 3,5. Pr. lektionen er lønnen altså 1.060 kr.


Ved juridisk institut er pt. ansat 12 professorer, 14 lektorer, 3 adjunkter, 3 post doc., 3 videnskabelige assistenter, 10 ph.d.-stipendiater og 7 administrative medarbejdere samt et større antal eksterne lektorer.


Yderligere oplysninger om stillingen og den juridiske forskning og undervisning ved Syddansk Universitet kan på fås på internetadressen www.sdu.dk/sam eller ved henvendelse til professor Frederik Waage på [email protected].
 

Du skal uploade to filer: Motiveret ansøgning samt CV inklusiv øvrigt materiale, der skal med i bedømmelsen.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt uploader dine to filer.

Obligatorisk:
- Motiveret ansøgning
- CV (inklusiv eksamensbeviser og evt. undervisningsportefølje)

Valgfrit:
- Referencer
- Publikationsliste
- Op til 3 publikationer

 

Dokumenter bør ikke indeholde CPR-nummer - i så fald skal CPR-nummer overstreges.

 

Alle uploadede filer skal være i Adobe PDF-format.

 

Ansøgning og CV må max. fylde 10 Mb i alt.


 

Vi gør opmærksom på, at shortlisting kan blive anvendt som led i bedømmelsesprocessen. Shortlisting er betegnelsen for den proces, hvor man blandt ansøgerne udvælger et mindre antal ansøgere til at gennemgå en faglig bedømmelse.

 

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ekstern lektor
Kolding
Ekstern lektor
Syddanmark
Jura og retsvæsen
Kolding
Jura og retsvæsen
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    Arbejdstilsynet Tilsynscenter Syd Kolding

    Jurist til straffesager og vurdering af klagesager

    Fuldtid

    Eltangvej 232, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Kolding Åpark 11, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Deltid

    Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Degnevej 14, 6705 Esbjerg Ø, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

Søg efter andre job