1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. Grønland
UDLØBET

Jobbest

El-installatør / Upernavik:

Fuldtid

Permanent

Upernavik, Grønland

SE PÅ KORT
ID: 2738721
|
Indrykket for 75 dage siden

 

LASØ A/S blev etableret i 1973 og driver i dag virksomhed i to af de nordligste distrikter, Uummannaq og Upernavik, på Grønlands vestkyst.


Stillingen:

  • Planlægning og udførelse af større og mindre entrepriser
  • Byggemøder
  • Mandskabsstyring og arbejdsledelse
  • Styring af materiale og indkøb
  • Kvalitetssikring
  • Ansvarlig for sagsøkonomi

Er du nyuddannet er der mulighed for sparring med vores El-installatør i Uummannaq

Kvalifikationer:

  • Uddannet el-installatør eller maskinmester med autorisation 
  • Du har en håndværksmæssig baggrund som elektriker eller lign.
  • Har en positiv og serviceminded indstilling til at samarbejde med såvel eksterne forretningsforbindelse som med den øvrige organisation
  • Fagligt velfunderet og har en forretningsmæssig indstilling til opgaverne 
  • Selvstændig, fleksibelt, udadvendt og samarbejdsorienteret 
  • Rutineret bruger af Office pakken og gerne AutoCad
  • Er indstillet på et ansættelsesforhold af længere varighed


LASØ A/S tilbyder:

Et udfordrende og afvekslende job i en af Grønlands ældste entreprenørvirksomheder
En attraktiv løn samt årlig ferie/-frirejse til Danmark
Bolig stilles til rådighed efter gældende regler

Tiltrædelse: Efter aftale

Interesseret?
Skriftlig ansøgning samt CV med dokumentation af uddannelsen sendes til: mail [email protected] 

LASØ A/S blev etableret i 1973 og driver i dag virksomhed i to af de nordligste distrikter, Uummannaq og Upernavik, på Grønlands vestkyst.

LASØ A/S’ primære forretningsområder er anlægsopgaver, nybyggerier og renoveringer samt spjældarbejde inden for entreprenør-, tømrer/snedker-, VVS-, el- og malerbranchen, autoværksted med reparation af egne og kunders entreprenørmateriel, person-, vare- og lastvogne. 

LASØ A/S råder over en række produktions- og indkvarteringsbygninger samt tjenesteboliger i Upernavik og Uummannaq byer med tilhørende bygder.

_______________________________________________________________________________________

Upernavik:
I byens folkeskole Prinsesse Margrethe Skolen er der er plads til ca. 235 elever fra 1. til 10. klasse. Desuden findes et ungdomskollegium til elever fra områdets bygder, der går i overbygningsklasserne i Upernavik.
Byens eneste supermarked sælger de almindeligste kolonial- og fødevarer. Desuden sælges isenkram, tøj, støvler, kosmetik, strikkegarn, syartikler, mv. i et begrænset udvalg.

Byens sygehus fungerer både som skadestue og som almindelig lægepraksis. Der udføres småbehandlinger, og der er mulighed for mindre operationer. Derudover er der en tandlæge i kortere eller længere perioder om året. 

I den gamle bydel ligger også Upernavik Museum. Det betegnes som verdens nordligste frilandsmuseum og består bl.a. af den gamle kirke og den gamle købmandsbutik. Den gamle kirke er opført 1839 og er dermed den næstældste eksisterende bygning i Upernavik.

På kirkegården i Upernavik ligger polarforskeren Peter Freuchens kone Navarana begravet. Hun døde under en influenzaepidemi i 1921 under den 5. Thule-ekspedition. Graven er støbt i beton og meget iøjnefaldende. Da Navarana ikke var ikke døbt, nægtede præsten at begrave hende, og Peter Freuchen forestod derfor selv begravelsen.

Transporten rundt i distriktet foregår med private både eller helikopter. Upernavik Lufthavn i udkanten af byen har en landingsbane på 799 m. Der er flyforbindelse fra Kangerlussuaq Lufthavn via Ilulissat til Upernavik. 

Hovederhvervet er fiskeri af hellefisk med langline og garn. Der drives også jagt på sæl, hval og isbjørn. 
Området er velegnet til kajaksejlads fra bygd til bygd eller til udflugter med chartrede både. Bådturene går blandt andet gennem skærgården mod øst til bunden af fjorden, hvor de kælvende gletsjere ligger tæt og producerer isfjelde af enorme størrelser. 

Midnatssol og mørketid veksler i en årlig cyklus med midnatssol fra primo maj til primo august. Mørketiden strækker sig fra primo november, hvor solen for sidste gang viser sig, og indtil primo februar. Overgangene sker ikke pludseligt; dagene bliver mærkbart lysere eller mørkere fra dag til dag.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Elektriker
Grønland
Håndværk og service
Grønland
Omformermontør
Grønland
Elektrikerformand
Grønland
Søg efter andre job