Vil du være med til at varetage den daglig drift af fjernvarmeforsyningen, deltage i projektering af ny anlæg i Aarhus og omegn og samtidig tænke nye og smartere måder at løse opgaverne på? Så har vi brug for dig til vores driftsafdeling, der hver dag sørger for, at fjernvarmeforsyningen fungerer for kunderne og at Kredsløbs forretningsområde udvides med nye tekniske løsninger.
Bliv en del af fremtidens forsyningsselskab
Aarhus skal være CO2-neutral i 2030. Derfor arbejder Kredsløb hele tiden på at udvikle nye løsninger, der gør en forskel for både klimaet og vores kunder. Det skal være nemt at være grøn.
For driftsafdelingen betyder det, at vi skal effektivisere og søge nye og smartere måder at løse vores opgaver på.
Vi søger derfor en SRO-ingeniør/tekniker med El baggrund, som til dels skal bistå den daglige drift, og samtidigt deltage i mange af vores nye projekter, som forestår, det være sig Geotermi, Fjernkøl og overskudsvarme. Den El/SRO-ingeniør/tekniker vi søger, skal således også kunne bistå vores erfarne folk i El/SRO-gruppen, der har erfaring med at arbejde med styringer, SRO-anlæg og PLC-er, samt nye energianlæg.
Du bliver en del af vores El/SRO-gruppe i driftsafdelingen under Energi. Gruppen har ansvar for vores elektriske installationer, som sørger for drift og optimering af vores anlæg, som består af 60 veksleranlæg, 50 afspærringsanlæg, 30 pumpeanlæg, 3 halm-værker og 5 større kedelanlæg. Gruppen består af 10 teknikere og 1 lærling, som arbejder inden for samme fagområde samt 2 SRO- ingeniører. Du vil få en selvstændig rolle i tæt samarbejde med dine kollegaer i afdelingen, samt fra vores andre afdelinger i Kredsløb og eksterne teknikere og rådgivere. Et velfungerende samarbejde prioriteres højt i gruppen af både medarbejdere og afdelingslederen.
Dine opgaver og succeskriterier
Vi er i fuld gang med at udskifte vores overvågningssystem, netværk, og en række PLC-er, samt at etablere nye anlæg. Det er de opgaver, som du kommer til at indgå i.
Du vil også komme i berøring med et bredt el-teknisk område, hvor du er den, der fortsat skal være med til at opretholde en høj standard og sikkerhed i vores SRO-anlæg. Det kan være elektriske installationer, der strækker sig fra hoved tavler med stor effekt til kraftstyretavler (relæstyringer) via understationstavler (PLC) til motorstyringstavler (DC-styring og frekvens-omformere) – eller flow- og energimålere, nødstrømsanlæg, en betydelig mængde af ventil-drev og diverse temperatur- og tryk-transmittere, adgangskontrolanlæg og bygningsinstallationer.
Du vil som en del af EL/SRO -gruppen også have ansvaret for, at el-dokumentation er ajourført på de ændringer, der udføres.
Den ideelle profil
Som person lægger vi vægt på at du er udadvendt og selvstændig. Du har gode kommunikationsevner med evnen til at gøre vanskeligt stof nemt tilgængeligt for andre. Du har lysten til at indgå i en konstruktiv, nysgerrig og lyttende dialog med kollegaer og ledelse om nye løsninger. Vi søger en nytænkende tankegang med lyst til at fremskaffe viden og mod til at stille spørgsmål.
For at få succes i stillingen, lægger vi vægt på følgende:
Det er et krav, at du har gyldigt førerbevis B til personbil.
Kredsløb som arbejdsplads
Hos os får du en varieret og udfordrende hverdag med mulighed for at sætte et reelt og innovativt aftryk på den grønne omstilling i Aarhus. Du får stor indflydelse på dine opgaver og et job med mening, hvor det du laver, påvirker hverdagen for alle, der bor og arbejder i Aarhus Kommune.
Vi er en driftsvirksomhed, så når vi arbejder ambitiøst med vores mål om bæredygtig udvikling af energiforsyning og løsninger inden for cirkulær økonomi, er vi hurtige til at sætte handling bag ordene. Derfor har vi fokus på udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.
Vil du være med i den grønne omstilling?
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 15. januar 2025. Vi behandler ansøgninger løbende.
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Lars-Peter Jensen, 2920 9440, hvis du vil vide mere om stillingen. Forventet tiltrædelse senest den 1. marts 2025.
Stillingen er fuldtid og aflønnes efter kvalifikationer.
Arbejdssted: Lisbjerg, Blixens og Hasle.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir