Johnson Controls Marine & Offshore søger en el-teknisk salgs supporter til at supporte sælgerne med de rigtige løsninger på komplekse marine og offshore projekter.
Vi arbejder inden for Marine og Offshore sektoren, og teamet, hvori du skal indgå, består af engagerede salgsmedarbejdere med forskellige kompetencer og baggrunde. Vi spænder vidt og arbejder med opgaver i varierende omfang og sværhedsgrader. Du tilbydes en afvekslende hverdag, hvor den primære opgave er at hjælpe vores interne og eksterne sælgere til at få succes.
Primære opgaver vil være:
El-teknisk baggrund
Vi forventer, at du har en relevant el-teknisk baggrund som giver dig en god teknisk indsigt, gerne som maskinmester, ingeniør, installatør eller lignende. En baggrund hvor du har haft hands-on-, tegne-, automations-, systemdesignerfaring samt erfaring indenfor tavlebygger branchen vil være en fordel, men er ikke et krav. Ligeledes vil det være en stor fordel at du har kendskab til klasseregler og offshore specifikationer da vi arbejder både i marine og offshore branchen
Da miljøet er internationalt, er det nødvendigt, at du kommunikerer ubesværet på engelsk i både skrift og tale. Erfaring med Office pakken og IT vil ligeledes vægtes højt.
Fokuseret kommunikator, opgaveløser og teamplayer
Du har daglig kontakt med salgsteam, projektafdelingen, kunder, leverandører og er en god kommunikator med fokus på at få enderne til at nå sammen. Du er temaorienteret i din arbejdsform og ved, hvordan man holder mange bolde i luften på en gang. Derudover har du et godt overblik, selv når det går rigtig stærkt, og holder fokus på deadlines uden at slække på kvaliteten. Du føler dig godt hjemme i en afdeling, hvor vi tager hensyn til hinanden, og hvor miljøet mellem kollegaer sættes højt.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Dennis Læbel Kristensen på telefon + 45 20775712 eller : dennis.
Interesseret? – fordi vi tilbyder
Vi tilbyder dig gode kollegaer der synes det skal være sjovt at gå på arbejde og at du kan være med til at gøre en forskel til gavn for en bæredygtig verden. Du bruger og bliver udfordret på dine faglige kompetencer og har et job med rige udviklings- og karrieremuligheder.
Derudover tilbyder vi dig ansættelse i en global og innovativ virksomhed med en historie, der startede for mere end 125 år siden. Johnson Controls Denmark udvikler, producerer og markedsfører komplette køle- og styringssystemer til industrielle og maritime formål, under det velrenommerede navn Sabroe.
Ansøgningsfrist og tiltrædelse
Vi vil gerne have din ansøgning så hurtigt som muligt. Ansøgningerne behandles i takt med, at vi modtager dem.
Tiltrædelse er efter aftale.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir