Har du lyst til at have en central rolle i etableringen og udbygningen af højspændingsstationer på Danmarks 132-400 kV transmissionsnet?
Så læs mere her! Her er tale om en stilling, hvor du bidrager til en vellykket udførelse af komplekse projekter, og hvor du indgår i et spændende fagligt miljø, hvor du følger projekter fra start til slut. Du får rig mulighed for at byde ind med din viden og sætte et aftryk på udviklingen.
Velkommen til Instrumentering
Du bliver del af afdelingen Instrumentering, og vil blive tilknyttet vores kontor i Fredericia. Vores overordnede ansvar er at levere tekniske løsninger, der sikrer, at transmissionsnettet kan overvåges, styres og beskyttes mod fejl.
Vores 20 højt specialiserede kolleger arbejder med tekniske løsninger, der sikrer en af de højeste forsyningssikkerheder i verden, og som samtidig understøtter en kompleks omstilling til grøn energi. Der er en god kultur, der sikrer samarbejde og vidensdeling både i afdelingen og på tværs af Energinet.
Du indgår i et fagligt team sammen med andre specialister indenfor kontrol, beskyttelse og instrumentering. I fællesskab leverer I den samlede automationsleverance ind i et projekt.
Dine specifikke opgaver dækker blandt andet over:
Opgaverne løses i en kombination mellem at være ”ude i marken” og på kontoret. Vi forventer, at du på sigt kan indgå i en rolle som ”Technical Lead”.
El-teknisk baggrund med forståelse for højspændingsstationer
Du har en el-teknisk baggrund og har evt. erfaring fra et elforsyningsselskab, et rådgivende ingeniørfirma eller lignende.
Vi forestiller os, at du:
Det vigtigste er, at du motiveres af el-tekniske opgaver, og at du viser en god faglig forståelse for højspændingsstationer og el-systemet generelt. Du taler og skriver dansk og engelsk flydende, hvilket er nødvendigt i forhold til både vores sikkerhedskommunikation og vores internationale sigte.
Din faglighed kombinerer du med gode kommunikationsevner og forretningsmæssig flair i dit samarbejde med leverandører og andre eksterne partnere. Du trives med samarbejde på tværs af forskellige fagligheder, og din ansvarsbevidste og strukturerede tilgang gør dig til en dygtig kollega, som forstår vigtigheden af gode relationer.
Du har evnen til initiativrigt at fremme og handle på varierende opgaver, og du bidrager gerne med ideer til udvikling, optimering og standardisering af tekniske løsninger og processer.
Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse.
Du kan læse mere om sikkerhedsgodkendelse på PET’s hjemmeside. Ligeledes er det et krav for stillingen, at du har kørekort B.
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV senest den 11. december 2024. Sæt allerede nu et forsigtigt kryds i kalenderen den 16. december 2024, hvor vi holder samtaler i Fredericia.
Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til afdelingsleder Henrik Egetoft Pedersen på tlf. +45 6124 4433 eller gruppeleder Johnny Rusbjerg på tlf. + 45 2491 8122.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Du bliver en del af Energinet Eltransmission A/S, der har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet, Herefter stilles det til rådighed for samfundet med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Eltransmission sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir