Vil du være med til at sikre forsyningssikkerhed på Danmarks eltransmissionsnet? Vi søger dig, som er klar til at indgå i et fokuseret oplæringsforløb på et fagområde med høj specialisering, og hvor du får mulighed for løbende udvikling og spændende ansvarsområder.
En afdeling med høj specialistviden, som varetager samfundskritiske opgaver
Du bliver del af afdelingen Beredskab og Tilstand DK1, der består af 20 højt specialiserede kolleger med færdigheder indenfor både højspændingsanlæg, højspændingslinjer, relæbeskyttelse, styring og overvågning, HVDC-anlæg og synkronkompensatorer. Vores overordnede ansvar i afdelingen er at sikre høj rådighed på vores eltransmissionsanlæg i Vestdanmark.
Vores faglighed dyrkes og udvikles i tæt samarbejde og erfaringsudveksling med en søsterafdeling, som dækker Østdanmark, og øvrige afdelinger i Energinet.
Vi dyrker aktivt at opretholde en høj specialistviden for at kunne varetage samfundskritiske opgaver ved udbedring og analyse af hændelser. Hverdagen er meget varierende, hvor man ikke altid ved, hvad dagen bringer. Vi arbejder meget fleksibelt, hvor man kan arbejde ude på højspændingsanlæggene, hjemmefra eller på vores kontorfaciliteter.
”Vores afdeling har stort fokus på specialistarbejde inden for alle komponenter i eltransmis-
sionsnettet. I denne stilling får du mulighed for at udvikle unikke færdigheder inden for højspændingstransformere. Og selvom området måske er et nyt fagområde, så sørger vi
for et struktureret oplæringsforløb, hvor du kan kombinere din el-/mekanisk teoretiske viden
og erfaring,” fortæller Senior Manager Anders Pallesen Jensen.
Bliv nøglespiller i vedligeholdelsen af kritisk energiinfrastruktur
Som transformerspecialist dækker du alle 150 kV – 400 kV transformere og reaktorer i Jylland og på Fyn. Med god oplæring skal du med tiden være i stand til at planlægge og koordinere de enkelte opgaver med eksterne entreprenører, som benyttes i forbindelse med den praktiske udførsel. Ved mere komplekse opgaver er det forventet, at du drøfter omfang og løsning med faggruppen i afdelingen.
Helt konkret får du til opgave at dække transformerne og reaktorerne på følgende områder:
Som en naturlig del af arbejdet vil du også løbende bidrage til garantigennemgang samt håndtering af eksterne interessenter (3. parter) i relation til transformere og reaktorer.
Hver mandag forventes du at møde på kontoret i Tjele. Derudover vil du have stor indflydelse på, hvor resten af din kontortid bruges – enten hjemme, i Tjele eller i Fredericia. Din hverdag vil primært være baseret på kontoret, men du vil også arbejde på højspændingsstationer 1-2 gange om ugen i forbindelse med fejludbedring og planlægning af levetidsforlængende tiltag.
El-teknisk profil, der trives med varierede arbejdsopgaver
Vi forestiller os, at du har en grundlæggende el-faglig viden fra enten uddannelse eller tidligere job – måske er du uddannet ingeniør, maskinmester, elinstallatør eller tilsvarende og har en god forståelse for, hvordan højspændingsanlæg fungerer. Det vil også være en fordel – men ikke et krav – at du samtidig har interesse eller erfaring indenfor mekanik.
Du er en ansvarsbevidst kollega, der værdsætter sparring og deling af viden med dine kolleger, og som med en metodisk tilgang er nysgerrig på nye arbejdsgange og at tillære ny viden.
Det er ydermere vigtigt, at du trives med at have flere parallelle projekter kørende på en gang, og at du kan bevare det nødvendige overblik.
Du skal på sigt kunne lede arbejdshold og lave koblinger på højspændingsanlæg, dvs. udvikle dig til at tage ansvar som hold- og arbejdsleder samt udføre koblinger på stationerne.
Det er en stor fordel, hvis du også har egen bil. Derudover forventer vi, at du taler og skriver flydende dansk og engelsk, så du kan kommunikere med eksterne entreprenører på både dansk og engelsk.
Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse.
På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse. I enkeltstående situationer kan det være nødvendigt at foretage et baggrundstjek forud for sikkerheds-
godkendelsen.
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest den 12. januar. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 20. januar, hvor vi holder 1. samtale online,
og 27. januar, hvor vi holder 2. samtale i Tjele ved Viborg eller i Fredericia.
Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Så er du meget velkommen til at kontakte senioringeniør Jeppe Kirk Haack på tlf. +45 2851 1330 eller Senior Manager Anders Pallesen Jensen på tlf. +45 2333 8731.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Du bliver en del af Energinet Eltransmission A/S, der har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet, Herefter stilles det til rådighed for samfundet med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Eltransmission sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir