Med en fyldt ordrebog år frem og et vækstpotentiale i verdensklasse har vi brug for endnu kollega i vores el-afdeling, som med flere års erfaring kan give afdelingen og dermed System TM A/S endnu mere pondus.
Afdelingen består i dag af 15 fagligt dygtige og engagerede medarbejdere. Vi værdsætter en kultur, der fremmer samarbejde, åben kommunikation og vidensdeling, så alle medarbejdere kan udvikle sig både fagligt og personligt.
Arbejdsopgaverne
Vores højteknologiske kundetilpassede produktionsanlæg til træindustrien er komplekse, og du kommer helt tæt på hardware og mekanik. I et unikt samarbejde med flere forskellige afdelinger vil du være med til indkøring og test af anlæg både internt samt onsite hos kunderne. Du vil blive ansvarlig for programmering af PLC-styrede anlæg med tilhørende HMI-systemer. Derudover arbejde med blandet andet motion og frekvensomformerne.
Da du bliver ansvarlig for program tekniske del af kundeprojekter, vil deltagelse i projektmøder være en naturlig del af din arbejdsfunktion.
Vi sørger naturligvis for, at du får en grundig og individuel tilpasset onboarding, så du kommer godt ind i arbejdsopgaverne.
Du skal forvente minimum 20-40 dage årlige rejsedage.
Faglige kvalifikationer
Din baggrund kan være el-ingeniør, automationsteknolog eller anden relevant teknisk uddannelse. Der forventes minimum 5 års erfaring med PLC-/HMI-programmering og erfaring med Siemens PLC (TIA, Step 7). Det er en fordel, hvis du har en el-faglig baggrund som fx elektriker eller har erfaring hermed, og at du kan sætte dig ind i mekaniske opgaver og problematikker.
Koncernsproget er engelsk, som du forventes at beherske i både skrift og tale.
Personlig profil
Som person er du analytisk og systematisk med en struktureret tilgang til dine opgaver. Du er positiv af natur, og dine gode samarbejds- og kommunikationsevner kommer i spil i din brede kontaktflade på tværs af organisationen og i dit samarbejde med kunderne. Du sætter en ære i at levere det bedste resultat hver gang, og du løser dine opgaver selvstændigt og med høj kvalitet.
En attraktiv arbejdsplads
System TM er en attraktiv arbejdsplads med høj anciennitet og en bred aldersfordeling, hvilket skaber en mangfoldig og erfaren medarbejderskare. Vi tilbyder stor indflydelse på egne opgaver, frihed under ansvar og fleksible arbejdsforhold med respekt for balancen mellem arbejds- og familieliv. Du får et selvstændigt ansvar med plads til både personlig og faglig udvikling.
Som medarbejder hos System TM kan du se frem til en række medarbejdergoder blandt andet en attraktiv sundhedsforsikring, en kantineordning med sund mad tilberedt af vores to dygtige kokke (med mulighed for at bestille take-away) og en aktiv personaleforening. Der er generelt en behagelig og uformel omgangstone på tværs af hele organisationen, som skaber et rigtig godt arbejdsmiljø.
Er du et match?
Der er ingen ansøgningsfrist, men ansøgningerne behandles løbende. Spørgsmål kan rettes til Søren Lindhardt, Head of Mechanical & Electrical Engineering på tlf. 5156 6168.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir