1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. Frederikshavn

Flådestation Frederikshavn

Elektriker eller automekaniker til Kanonværksted

Fuldtid

Permanent

Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2862746
|
Indrykket for 4 dage siden
Vi søger en kollega, der værdsætter forskellighed i opgaverne og kan bidrage med initiativ.

Er du kvalitetsbevidst og har du et godt kendskab til skibselinstallationer?

Så er du måske vores kommende medarbejder i våbenværkstedet ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Frederikshavn.

Om os
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste står for alt vedligeholdelse af Forsvarets udstyr.

Kanonværkstedet hører under Vedligeholdelsesområde Frederikshavn, og er placeret på Flådestation Frederikshavn, med en filial i Korsør.

Kanonværkstedets opgaver er:

  • Alt elektrisk og mekanisk vedligeholdelse, eftersyn, ombygning og modifikation af Søværnets våbensystemer.
  • Installerer og installationsskydning af våbensystemer på Søværnets enheder.
  • Assisterer ved transport og flytning af våben og våbensystemer.
  • Maleropgaver for værksteder og enheder i Forsvaret.
  • Alt hydraulisk vedligeholdelse, eftersyn, ombygning og modifikation i alle Søværnets enheder.
Kanonværkstedet ledes af en værkstedsleder, understøttet af flere assisterende værkstedsledere, en planlægger og en driftsassistent. Derudover omfatter teamet skibsmontører, elektrikere, malere, specialarbejdere samt lærlinge.

Medarbejderne er overvejende civile.

Værkstedet er ISO certificeret både inden for kvalitetsledelse og arbejdsmiljø.

Om stillingen
I denne stilling vil du arbejde som elektriker eller automatikmekaniker i et team, der varetager alt el-arbejde både i værkstedet og på Forsvarets enheder. Du vil få opgaver, hvor du arbejder uafhængigt, men også i samarbejde med kolleger fra hele værkstedet på forskellige projekter.

Vi tilbyder dig mulighed for faglig udvikling gennem kurser og efteruddannelse, der tilpasses din baggrund samt værkstedets behov. Vi prioriterer et trygt arbejdsmiljø og åbne kommunikationslinjer inden for de retningslinjer, organisationen fastsætter.

Du vil typisk have fleksible arbejdstider, og din pensionsordning vil være dækket af arbejdsgiveren, mens din frokostpause tæller som en del af arbejdstiden.

Vi kan tilbyde en afvekslende stilling med mange forskellige opgaver og spændende muligheder for både faglig og personlig vækst. Vær opmærksom på, at stillingen indebærer en del rejsearbejde.

Om dig
Vi forestiller os du har en relevant håndværksmæssig uddannelse med svendebrev/uddannelsesbevis inden for et af de fag, som omhandler el.

Du har en bred erfaring og forståelse for elinstallationer og motorstyring.

Du besidder evnen til at have mange opgaver på samme tid. Det er nødvendigt for stillingen, at du er i stand til at træffe beslutninger om arbejdets tilrettelæggelse, således at opgaverne løses inden for aftalte terminer.

Du er opmærksom på detaljerne, grundig og struktureret i dit daglige arbejde, og det er vigtigt, at du kan udføre opgaver effektivt og sikre høj kvalitet.

Det er vigtigt, at du har evne til at samarbejde med kolleger og tilpasse dig forskellige arbejdssituationer. Det forventes derfor at du vil indgå i en organisation, hvor vi arbejder på tværs af alle faggrænser og hjælper hinanden, hvor der er behov for dette.

Du er en person, der skaber tillid og befinder dig godt i en varieret hverdag, hvor du formår at navigere i perioder med høj aktivitet.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværker og Tekniker i Staten.

Afhængig dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Dit arbejdssted bliver i Frederikshavn.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CSG Jesper Nielsen på tlf.: 41 96 29 15.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Pia Knudsen på telefon 3266 5783.

Ansøgningsfristen er den 19. marts 2025. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Ansættelse efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Vi søger en kollega, der værdsætter forskellighed i opgaverne og kan bidrage med initiativ.

Er du kvalitetsbevidst og har du et godt kendskab til skibselinstallationer?







Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Elektriker
Nordjylland
Elektriker
Frederikshavn
Automatikmekaniker
Nordjylland
Automatikmekaniker
Frederikshavn

Andre job der minder om dette

    Mariendal

    Serviceelektriker til Frederikshavn

    Fuldtid

    Højrupsvej 61, 9900 Frederikshavn, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Knivholtvej 2B, 9900 Frederikshavn, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Baudersvej 6, 9300 Sæby, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job