Forsvarets Kantine og Rengøring Oksbøllejren
Elektriker til Oksbøl kaserne
Fuldtid
Permanent
Grærup Havvej 2, 6840 Oksbøl, Danmark
ID: 2829899
|
Indrykket for 4 dage siden
Elektriker søges til Oksbøl kaserne
Ønsker du en hverdag med spændende og inspirerende opgaver inden for bygnings- og etablissementsdrift? Så er det måske dig, vi søger til denne stilling.
Om os
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder i hele landet.
Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi sikrer el, varme og vand, udfører bygningsvedligeholdelse og mindre reparationer, mindre opgaver ude på arealerne samt andre opgaver.
Mange af opgaverne løses af vores 28 etablissementspartnerelementer, der er fordelt på de største tjenestesteder i hele landet. Her håndteres alt fra brugerhenvendelser og indkøb til arrangementsstøtte og bygningsvedligehold.
Oksbøl Kaserne er en moderne kaserne med indkvartering, værkstedsfaciliteter, uddannelsesfaciliteter, skydebaner og et stort skydeøvelsesterræn tilknyttet. Oksbøl Kaserne indeholder således en bred vifte af forskelligartede tekniske installationer.
Om stillingen
Du vil blive Oksbøl Kasernes elektriker. Dine opgaver vil i samarbejde med dine kollegaer og de lokale enheder og brugere – såvel militære som civile – bestå i at udføre praktiske drifts- og vedligeholdelsesopgaver i kaserneområdet som i vores Skyde- og øvelsesterræn, føre tilsyn, kvalitetssikring, kontakt til eksterne leverandør m.m.
Opgaverne kan både være planlagte årshjulsopgaver, men der vil også være en del ad hoc opgaver, hvoraf nogle vil være af hastende karakter. Ligeledes vil du, både som udførende og som bidragyder, blive involveret i projektopgaver, inden for både nybyggeri og centralt styret bygningsvedligehold på etablissementet.
Du skal således forvente, og kunne trives i, en varierende hverdag med et bredt spænd i samarbejdsflader, hvilket inkluderer en tæt dialog med de lokale brugere, kollegaer, eksterne leverandører, projektledere med videre.
Om dig
Det er en forudsætning, at du er faglært elektriker og du har erfaring med vedligeholdelse af bygninger og tekniske installationer. Det vil være gavnligt, hvis du har kendskab til ventilations- og CTS-anlæg. Du er fortrolig med IT-værktøjer, herunder mailsystemer, og dygtig til at kommunikere både skriftligt og mundtligt. Din udadvendte natur gør det nemt for dig at omgås andre, og du er kendt for dit gode humør og din situationsfornemmelse. Du er først og fremmest en god kollega, som værdsætter et godt samarbejde med dine kolleger og bidrager til fællesskabet. Du arbejder ihærdigt og har et stort servicegen. Derudover er du beslutsom, tager ansvar for opgaverne og sikrer, at der findes en løsning på et problem.
Det er et krav, at du har kørekort B.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværker og Tekniker i Staten.
Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Dit faste arbejdssted er Oksbøl kaserne
KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Chef for Etabpartnerelement Oksbøl Morten Tving på telefon 7281 3860, eller driftsleder Kalle Rotvig på telefon 2425 9697
Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Mia Abildgaard Friis på telefon 7281 9099.
Ansøgningsfristen er 10. februar 2025. Vi forventer at holde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Vi beder dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter din ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimere opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og Facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.