Er du konstabel med en el-faglig baggrund og har lyst til et attraktivt og meningsfuldt job på en imødekommende arbejdsplads, hvor der også er plads til familie - så er jobbet som elektriker ved MCM DNK noget for dig!
OM OS MCM DNK (Mine Counter Measures Danmark) er Søværnets minerydningsenhed, hjemhørende i Frederikshavn. MCM DNK’s primære opgave er at være klar til at sikre adgangen gennem stræder, og havneanløb, i tilfælde af en minetrussel, både nationalt såvel som internationalt.
MCM DNK tilstræber at være en arbejdsplads, som giver mulighed for et meningsfyldt og udfordrende job, hvor personellet i høj grad inddrages i opgaveløsningen. Vi har en fleksibel tilgang til tjenesteplanlægningen, som levner plads til familieliv, personlig udvikling og uddannelse.
OM STILLINGEN Som elektriker tager du del i den daglige drift af divisionens udstyr og vedligehold af skibene. Jobbet vil være fordelt på både daglig tjeneste i havn, vagttjeneste og sejlads med MCM DNKs skibe. I basehavn vil du sammen med dine kolleger stå for det tekniske vedligehold af skibene og herudover deltage i vagttørnen som vagthavende maskingast. Under sejlads skal du deltage i den tekniske drift af skibet men også tage del i selve minerydningsoperationen. Du vil blive en del af en specialtjeneste, der er unik for Søværnet.
OM DIG Vi forventer du har en svendebrev med el-faglig baggrund, f.eks. elektriker eller automatiktekniker
Vi forventer ligeledes, at du er selvstændig, energisk og engageret. Du vil have indflydelse på, hvorledes dine opgaver løses, og også i mange tilfælde få mulighed for at udføre opgaverne på egen hånd.
Vi forventer at du er en holdspiller, der levere solide resultater, og tilbyder i høj grad frihed under ansvar og fleksibilitet i tjenesten.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte SSG Nikolaj Jacobsen på 30 16 95 29 eller
[email protected].
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail
[email protected].
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 23. februar 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. april 2025 eller efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om 2. Eskadre (2 ESK) 2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder bredt fra støtte til politiet, bidrag ved humanitære operationer, træning af samarbejdspartnere til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter samt Subsurface & Seabed Warfare Division (SSW) der samordner Søværnets Dykkertjeneste og minerydningsenheden Mine Counter Measures Denmark, så Forsvarets undervandskapaciteter kan leveres koordineret og effektivt. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads
, og vores opgave som styrkeproducent er
, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.