1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Viborg
Nyt job

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen FSN Karup

Elementleder til cyberdivisionen i Karup

Fuldtid

Permanent

Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2873375
|
Indrykket for 1 dage siden
Er du Cyberdivisionens nye elementleder i Karup, som er klar på at understøtte 24/7 driften af Forsvarets vigtigste installation? Så læs videre her.

OM OS
Teknisk Support sektionen i IT Operationsafdelingen i Cyberdivisionen løser en bred række opgaver, som understøtter den forskelligartede drift af Cyberdivisionens services og kapaciteter, både internt i huset og kundevendt. I sin grundessens er vores formål at støtte op om og ”gøre de andre gode.”

Elementet i Karup udgøres af specialister med forskellig håndværksmæssig baggrund, der støtter den tekniske drift af Bunker 1137 på Flyvestation Karup. Dette sker med udgangspunkt i en 24/7. vagtbemanding.
Opgaven består i at varte både tekniske installationer som varme, ventilation og køling til bunkeren som helhed, men også understøtte de IT kapaciteter, som vi opstiller på lokationen.


OM STILLINGEN

Du bliver elementleder og spillende træner. Din hovedopgave vil være, at være daglig leder for 6 erfarne specialister, der varter bunkeren på Flyvestation Karup. Du skal derudover selv indgå i bunkervagten med dag-, nat- og weekendvagter (estimeret 30-50% arbejdstid på vagter).

Du skal ligeledes tage ejerskab for og øge vores indflydelse i understøttelsen af det operative virke i bunkeren. Tænk både drift og udvikling i samme funktion.

Alt efter din profil vil du skulle løse koordinationsopgaver i rammen af IT Operations afdelingen, samt lettere ad hoc sagsbehandling.

Et eksempel på dette er, at du bliver afdelingens POC på hvordan vi understøtter driften af Cyberdivisionens kapaciteter i Karup, og andre særlige lokationer, i nært samarbejde med fx Forsvarskommandoen.

Din kommende sektionschef Jesper siger om stillingen: ”Du skal med din personlighed lede dine folk, og med din faglighed understøtte forsvarets vigtigste installation. Dine menneskelige evner og ledelsestilgang er vigtig og efterspurgt.”

OM DIG

Du er uddannet maskinmester, og har erfaring fra lignende tekniske stillinger, hvor du har vist selvstændig opgaveløsning under svære vilkår, fx sejlads. Ligeledes har du beskæftiget dig med et bredt opgavespektrum inden for facility management (FM), så du ikke ”kun har olie på fingrene fra maskinen” billedligt talt.

Du har relevant teknisk erfaring fra forsvaret og dermed kendskab til hvorledes FM bedrives i vores kontekst. Du har ledelseserfaring, helst på grundlag af en struktureret uddannelse i forsvaret, fx officersskole eller videregående trin af sergentskole.

Vi forestiller, at os du kan nikke genkendende til flere af nedenstående punkter:

  • Du har erfaring med mandskabsbehandling og personelforvaltning.

  • Du har talegaverne i orden, således du kan begå dig på flere niveauer, mens du repræsenterer og koordinerer sager for Cyberdivisionen.

  • Du kan lide at tage fat, og få ting til at ske, også på det praktisk udførende niveau.

  • Du har beskæftiget dig med aspekter af sikkerhed i tidligere stillinger, fx fysisk sikring, adgangskontrol og brand.

ANSÆTTELSESVILKÅR

Ansættelsen sker henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for maskinmestre i land.

Afhængig af dine kvalifikationer vil der være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du vil få fast arbejdsplads på Flyvestation Karup.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef kaptajn Jesper Jensen på telefon 72 81 45 27.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse Sheeba Krause på telefon 3266 5036.

Ansøgningsfristen er den 25. marts 2025.

Samtaler afholdes løbende, og stillingen ønskes besat snarest herefter.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE

Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.
Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.
Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Maskinmester
Midtjylland
Maskinmester
Viborg
Ledelse
Midtjylland
Ledelse
Viborg

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Rødkærsbro Skole

    Pædagogisk leder til Rødkærsbro Skole

    Fuldtid

    Brandstrupvej 23, 8840 Rødkærsbro, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Toldboden 3, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    About Interact We are an experienced international team who are passionate about cooperation. Cooperation can be complex; our job is to make it easier. We ensure the exchange of experience, informatio... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Prinsens Alle 5, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Skottenborg 26, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    I Koncern Kvalitet søger vi med ansættelse fra 1. juni 2025 eller snarest derefter en kontorchef til vores kontor for Kvalitet og Lægemidler. Koncern Kvalitet har det tværgående ansvar for kvalitet og... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job