Pædagogisk assistentelev til specialområdet i Skanderborg KommuneHvis du er klar til nye udfordringer og har du lyst til at arbejde med voksne med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, er det måske dig vi søger som pædagogisk assistentelev i Skanderborg Kommune.
Uddannelsesstart er 4. august 2025.
Du skal have gennemført eller være ved at gennemføre grundforløb 2 til pædagogisk assistentuddannelsen. Hvis du er over 25 år, skal du have en realkompetencevurdering fra Social- og Sundhedsskolen.
Om uddannelsenUddannelsen er en erhvervsuddannelse, der varer 2 år og 1,5 måned, hvor der veksles mellem teori og praksis. I skoleperioderne bliver du undervist på SOSU Østjylland, afdeling Skanderborg. Under oplæringsperioderne arbejder du i en af Skanderborg Kommunes special-tilbud. Vi tilbyder oplæringspladser på specialområdet, herunder Landsbyen Sølund og Skanderborg Fællesskaberne. Her får du praktisk erfaring med de opgaver, en pædagogisk assistent udfører. Du har også mulighed for at komme i oplæring i udlandet i løbet af din uddannelse.
Vi tilbyder- en spændende og meningsfyldt uddannelse
- en uddannelse, hvor du gør en forskel for andre mennesker
- en uddannelse, hvor du udvikler dig personligt og fagligt
- en uddannelse hvor du både teoretisk og praktisk lærer at varetage pædagogisk arbejde og får mulighed for at prøve forskellige pædagogiske områder af
- Mulighed for at tage en oplæringsperiode på almenområdet (dagtilbud, SFO eller Klub)
Din profil- du har lyst til, interesse for og personligt overskud til at arbejde med børn, unge eller voksne med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne
- du er god til at kommunikere og samarbejde med andre
- du er nysgerrig, initiativrig og åben for læring
- du er selvstændig og har respekt og forståelse for forskellighed
- du er empatisk og kan indgå i relationer
- du kan deltage aktivt i undervisningen og i din oplæring, og har lyst til personlig og faglig udvikling
- du er pligtopfyldende, mødestabil, loyal og ansvarlig i forhold til aftaler og opgaver
Løn og ansættelsesvilkårArbejdstiden er 37 timer om ugen.
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst mellem KL og FOA.
Hvis du vil vide mere- Yderligere oplysninger om ansættelsen gives ved henvendelse til uddannelseskonsulent Malene Gjerulff på telefon 30 55 98 60 eller mail [email protected]
- Yderligere oplysninger om adgangskrav og realkompetencevurdering gives ved henvendelse til uddannelsesvejleder på Social- og Sundhedsskolens afdeling i Skanderborg, Marie Lassen på telefon 24 28 52 36 eller mail [email protected] eller du kan læse om adgangskravene her – Pædagogisk assistent | SOSU Østjylland
AnsøgningsfristDin motiverede ansøgning og relevante bilag skal være modtaget senest 27. april 2025, kl. 23.59.
Hvis vi vil indkalde dig til en samtale, vil du få en mail om dette den 30. april 2025.
AnsættelsessamtalerAnsættelsessamtaler afholdes den 14. maj 2025.
Besked til ansøgere om ansættelse, venteliste eller afslag gives den 22. maj 2024 efter kl. 12.00.
Lidt om oplæringsstederne
Landsbyen Sølund
I Landsbyen Sølund har vi et formål - vi skal skabe gode liv for landsbyens beboere, og sikre at alle beboere trives med mulighed for håb, drømme og udvikling. Det betyder at vi gennem det relationelle arbejde understøtter beboernes hele liv. Derfor arbejder vi tværfagligt, hvor pædagoger og sundhedsfaglige medarbejdere samarbejder med beboerne, deres pårørende og andre relevante om formålet.
Landsbyen Sølund er Danmarks største bo- og aktivitetstilbud for 240 voksne beboere med betydelige og varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.
Du kan læse mere om Landsbyen Sølund på www.solund.dk
Fællesskaberne
Skanderborg Fællesskaberne er Skanderborg kommunes samlede bo og aktivitetstilbud for borgere med lettere til moderate psykiske og fysiske handicaps samt borgere med psykiatriske problemstillinger. Organisationen blev etableret i januar 2021 efter sammenlægningen af Bostederne Skanderborg og Skanderborg Socialpsykiatri.
Skanderborg Fællesskaberne består af 7 afdelinger fordelt ud over 23 lokationer i hele Skanderborg Kommune. Vi arbejder i store og små fællesskaber der understøtter den enkeltes udvikling og trivsel.
Vi er et fællesskab med fokus på det gode liv. Vi arbejder målrettet med, at det gode liv tager udgangspunkt i det enkelte individ og hverdagstrivslen. Vi tager udgangspunkt i at alle mennesker, lige meget hvor forskellige vi er, har behov for en sammenhængende tilværelse som giver mening og har et formål.
Vi samskaber en rehabiliterende indsats til mennesker med nedsat funktionsevne. Sammen med borgere, relevante aktører og civilsamfundet indgår vi i et ligeværdigt samarbejde om at udvikle innovative og langsigtede løsninger. Det hele og betydningsfulde menneske mødes, ses og høres i Skanderborg Fællesskaberne af en stærk faglighed og et højt tværfagligt samarbejde, hvor fokus er på den enkeltes behov, ressourcer, håb og hele livssituation.I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.