Vil du have indflydelse på din egen læring og nyde en stor variation af spændende opgaver? Så er du måske én af vores nye elever, der starter til september!
Vi søger 2 elever til vores kontor i Søborg. Du vil i løbet af din elevperiode komme til at være en del af tre dynamiske og innovative selskaber, Ofir, Bekey og MineTilbud, og du vil blive en del af et stærkt team af specialister, som er klar til at dele deres viden og erfaringer med dig.
Vi sørger for spændende arbejdsopgaver ad libitum. What’s not to like?
Gå ikke glip af chancen – ansøg nu!
Hvorfor vælge os?
Hos Ofir, Bekey og MineTilbud tilbyder vi en spændende og varieret uddannelse. Du får mulighed for at lære om alle aspekter af vores virksomheder, lige fra kundeservice, jobannoncer, servicering af kommunesegmenter, salg og marketing. Vores mål er at give dig de nødvendige færdigheder og erfaringer til at lykkes i din fremtidige karriere.
Om dig:
• Du har enten bestået en gymnasial uddannelse eller en lignende adgangsgivende eksamen
• Du har bevist, at du kan passe et job – enten sideløbende med skolen eller i forbindelse med et sabbatår
• Du er serviceminded, udadvendt og imødekommende
• Du er selvstændig og pligtopfyldende
• Du har humor og glimt i øjet
• Du er en teamplayer og fleksibelt indstillet
Detaljer om os og elevforløbet:
Sociale fællesskaber, arrangementer og aktiviteter på tværs af selskaberne
2-årig periode - mange af vores tidligere elever er blevet tilbudt fastansættelse efterfølgende
Vi er fleksible ift. undervisning og opgaveskrivning
Morgenmad: Hver fredag
Bordtennisbord: Ja
Træningsfaciliteter: Ja
Tæt på offentlig transport: Ja
Parkeringsmuligheder: Ja
SoMe: Ofir.dk, Bekey & MineTilbud
Næste skridt
Vi ser frem til at høre fra dig snarest muligt. Hvis du er klar til at kickstarte din karriere og lære fra de bedste i branchen, så tøv ikke med at sende din ansøgning til os.
Du er altid velkommen til at kontakte vores elevansvarlige for yderligere information:
Pia Stjernlund: +45 2274 7534 - [email protected]
Oskar Tranberg: +45 5150 9517 - [email protected]
Send din ansøgning i dag. Vi glæder os til at lære dig at kende og byde dig velkommen i vores team fra den 1. september 2024.
North Media – Vi leverer kunder til vores kunder.
North Media A/S er en børsnoteret koncern, der skaber og udvikler volumenforretninger med fokus på platforme og services, der gør hverdagen lettere for de danske forbrugere. Vi har i mere end 50 år drevet innovative virksomheder, som er førende inden for deres områder i Danmark. Læs mere om os på NorthMedia.dk.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir