1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. København
UDLØBET

Juridisk Callcenter, Reception & Support

Empatisk og udviklingsparat juridisk student til Lederne

Fuldtid

Permanent

Vermlandsgade 65, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2698551
|
Indrykket for 21 dage siden

Vi har travlt i Lederne og søger derfor flere talenter til vores juridiske studenterteam. Din hverdag er kendetegnet ved direkte medlemskontakt og rådgivning, hvor social forståelse og faglighed er væsentlige komponenter.  

Et job med stort ansvar

Som juridisk studentermedarbejder vil du blive en vigtig del af den Juridiske rådgivning og et team på ca. 20 andre jurastuderende. Den vigtigste del af dit arbejde vil bestå i at vurdere og drage juridiske konklusioner på medlemmernes telefoniske forespørgsler. Du kommer til at rådgive inden for individuel ansættelsesret, herunder kontraktforhandling, ferie, arbejdstid, afskedigelser mv.

Udover telefonisk kontakt med vores medlemmer udfører du skriftlig sagsbehandling samt assisterer vores jurister og advokater med bl.a. litteratur- og praksissøgning, beregning af forskellige typer krav og udarbejder udkast til breve til arbejdsgivere eller medlemmer.

Jobbet som juridisk student er med et stort ansvar på dine skuldre og er kendetegnet ved, at du gennemgår en stor faglig udvikling, hvor du blandt andet udvikler en markant evne til at udlede faktum samt knytte teori til praksis.

Om dig

  • Du er ofte den første person medlemmet har kontakt med, og du skal derfor kunne se dig selv i en udadvendt ansvarsbevidst rolle, hvor du har muligheden for at gøre en forskel.
  • Du er derfor god til at kommunikere – både mundtligt og skriftligt - god til at målrette din kommunikation til hvert enkelt medlem. Du arbejder metodisk og struktureret og sætter en ære i at yde en god service.
  • Du er enten stud.jur., stud.merc.jur eller soc.jur. og gerne 2-3 år inde i studiet. Kendskab til arbejds- og ansættelsesret er ikke et krav, da du vil gennemgå et grundigt oplærings– og uddannelsesforløb.
  • Du har altid mulighed for sparring med erfarne kollegaer og du bliver en del af et fagligt professionelt miljø med mulighed for løbende at udvikle dig og dine færdigheder gennem kurser, sparring, opfølgning og individuel coaching.

Vi tilbyder - Lederne som arbejdsplads

  • Du bliver en del af Danmarks største faglige organisation for ledere, som dagligt arbejder for at yde tryghed for de danske ledere således, at de kan udøve god ledelse i alle Danmarks virksomheder. I 2023 havde vi mere end 26.500 afsluttede ansættelsesretlige sager og med en medlemstilfredshed på 94%.
  • Du vil få en afvekslende arbejdsdag, med stor selvstændighed og fleksibilitet, herunder mulighed for hjemmearbejde, når du er faldet godt til i dit nye job.
  • Vi har et stort fokus på udvikling af dine færdigheder, hvor du løbende bliver i stand til at varetage praktiske ansættelsesretslige problemstillinger med stigende kompleksitet. Derudover får du rig mulighed for deltage i kurser sammen med resten af vores jurister og advokater i huset.
  • Hos Lederne er vi stolte af at have et fantastisk arbejdsmiljø og fællesskab influeret af ligeværd, diversitet samt mange sociale aktiviteter, lige fra sportsaktiviteter til fredagscafe, fester mv.
  • Arbejdstiden er mellem 12-18 timer pr. uge, selvfølgelig under hensyntagen til eksaminer og ferie.

Om Lederne

Vi går forrest for at skabe en bæredygtig arbejdsplads, hvor vi er både ambitiøse og er helt nede på jorden. Hvor vi rummer både det seriøse og det uformelle. Hvor vi er her for hinanden, samtidig med at der er plads til at være der for vores familier. Vi er Danmarks største faglige fællesskab for ledere. Og i en tid fuld af udfordringer går vi på arbejde for at gøre en verden til forskel.  

Vi arbejder bevidst med diversitet og inklusion og ønsker altid at opretholde en mangfoldig medarbejderstab. Derfor opfordrer vi alle, uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap fysisk som psykisk, kønsdiversitet, seksualitet, politisk tilhørsforhold m.v., at søge stillingen.
 

Sådan ansøger du

Ansøgningsfristen er den 9. september 2024, og vi forventer at afholde samtaler i uge 38 & 39. Vedlæg venligst CV, dokumentation for beståede eksamener samt andre relevante dokumenter. Tiltrædelse 1. november eller efter aftale.

I Lederne er det ikke vigtigt, hvordan du ser ud, men derimod hvem du er som person. Derfor vil vi gerne frabede os billede på dit CV.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for juridisk callcenter Mette Tengler på telefon 3283 3525, mobil 2363 2936.

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
København
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

    Student til webkommunikation

    Deltid

    Vermundsgade 38, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    Tøndergade 16, 1752 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Carsten Niebuhrs Gade 49, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job