1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. København
UDLØBET

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Employer Branding / Rekrutteringskonsulent, Det Grønlandske Sundhedsvæsen, København (25-056)

Fuldtid

Permanent

1301 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2837547
|
Indrykket for 37 dage siden
Vil du være med til at forme fremtiden for Det Grønlandske Sundhedsvæsens employer brand?

Har du erfaring med branding, strategisk forståelse, og formår du at tage ejerskab samt skabe fremdrift i aktiviteter, der spiller en afgørende rolle i at tiltrække de rette talenter til Det Grønlandske Sundhedsvæsen? Så er det måske dig, vi søger.

Rekrutteringsteamet har allerede opnået stærke resultater gennem målrettede indsatser. Med over 17.000 følgere på Facebook og 5.300 på LinkedIn har vi skabt en solid digital tilstedeværelse, der promoverer jobmuligheder og hjælper med at besætte akutte stillinger. Vi har også styrket vores netværk gennem samarbejder med danske regioner, kommuner og faglige organisationer samt deltagelse i messer og fyraftensmøder for sundhedsfaglige.

Som ny konsulent i rekrutteringsteamet bliver du en del af en organisation, der er præget af høj faglighed, stærkt samarbejde og en fælles mission om at lykkes med at kunne tilbyde patienter og pårørende en vished for kvalitet i udredning, pleje og behandling, ved at tiltrække og fastholde dygtige og engagerede sundhedspersonaler på en effektiv og omkostningsbevidst måde.

Der er tale om en fast stilling, på fuld tid. Stillingen er organisatorisk placeret i HR-afdelingen i Nuuk, men du vil få fast base i Danmark, på Grønlands Repræsentation i København.

Vi har gode personalevilkår med b.la. madordning og massage. Teamet består lige nu af 5 medarbejdere inklusiv dig. Din nærmeste leder er HR-chefen, som til dagligt sidder i Nuuk, hvor også størstedelen af dine nærmeste kollegaer er fysisk placeret.

Om stillingen

Dine ansvarsområder:
  • Udvikling af employer branding-strategi: Udforme og implementere strategier, der styrker Det Grønlandske Sundhedsvæsens position som en attraktiv arbejdsplads – både internt og eksternt.
  • Indholdsproduktion og kampagner: Skabe engagerende og målrettet indhold til sociale medier, hjemmeside og trykte materialer, herunder artikler, videoer og opslag, der fremhæver arbejdspladsens styrker og unikke muligheder.
  • Optimering af kandidatoplevelsen: Sikre en stærk og professionel kandidatoplevelse fra første kontakt til ansættelse, herunder arbejde med employer branding gennem onboarding-processen.
  • Samarbejde med sundhedsenheder: Indgå i tæt dialog med sundhedsenheder og ledere i Det Grønlandske Sundhedsvæsen for at forstå deres behov og sikre målrettede branding- og rekrutteringsindsatser.
  • Eventplanlægning: Planlægge og deltage i jobmesser, konferencer og fyraftensmøder for at promovere Det Grønlandske Sundhedsvæsen og skabe direkte kontakt med potentielle medarbejdere.
  • Analyse og udvikling: Overvåge og analysere effekten af branding- og rekrutteringsindsatser for løbende at optimere strategien og sikre, at vi tiltrækker de rette profiler.
  • Intern employer branding: Bidrage til udviklingen af initiativer, der fremmer trivsel, engagement og fastholdelse blandt eksisterende medarbejdere.
  • Fælles drift af HR indbakke, lederservice, stillingsopslag etc.


Kvalifikationer:
  • Erfaring med branding, strategisk rekruttering og kommunikation, gerne med fokus på sundhedssektoren eller offentlig organisation.
  • Kompetencer i at opbygge og vedligeholde samarbejdsrelationer, gerne med offentlige aktører.
  • Stærke kommunikations- og relationsevner og evne til at skabe tillid og samarbejde med ledere og sundhedsfaglige teams.
  • Erfaring med administrative opgaver og drift i HR-regi.
  • Kendskab til grønlandske forhold er en klar fordel, men ikke et krav.


Personlige egenskaber:
  • Strategisk og resultatorienteret med en evne til at arbejde meget selvstændigt og proaktivt.
  • Relationsskabende og imødekommende – du trives i rollen som kontaktpunkt for Det Grønlandske Sundhedsvæsen i Danmark.
  • Fleksibel og struktureret med flair for at arbejde i en dynamisk og tværfaglig kontekst.
  • God til at skabe relationer på alle niveauer - både internet og eksternt.
  • Serviceminded indstilling til arbejdspladsen. Både store og små opgaver i driftsenheden er vigtige.


Vi tilbyder:
  • En meningsfuld stilling, hvor du får personlig indflydelse og en vigtig rolle i at sikre sundhedsfaglig bemanding i Det Grønlandske Sundhedsvæsen.
  • Et stærkt, sjovt og engageret team, på 5 personer, dig selv inklusiv, med fokus på både faglig og personlig udvikling.
  • En fleksibel og skøn arbejdsplads med base på Grønlands Repræsentation i KBH, Danmark.


Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via https://gjob.dk/sog-job/?page=details&VID=25-056

Startdato: 1 maj 2025, eller efter aftale.
Ansøgningsfrist: 2. marts 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 11

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved rekrutteringskonsulent Line Rauff på tlf. +45 40343122 eller på e-mail: [email protected] eller rekrutteringskonsulent Mia Lemke på e-mail [email protected] eller på tlf. +45 40343123

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Rekrutteringskonsulent
København
Rekrutteringskonsulent
Hovedstaden
Konsulent
København
Konsulent
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    IT-Universitetet i København

    Genopslag - Er du passioneret omkring løn og HR-data? Så har du stadig chancen for at blive IT-universitets nye løncontroller

    Fuldtid

    Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Nybrogade 2, 1203 København K, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Asiatisk Plads 2, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job