Søger du nye udfordringer? Måske du er træt af at være ene pædagog på en stue?
Vores vuggestue søger en pædagog, der har lyst til at arbejde i en struktureret hverdag med børnene i fokus, og som er klar på også at ville udvikle sig selv fagligt i samarbejdet med resten af husets personale.
Som ansat i Harmonien kan du nemlig forvente en kontinuerlig faglig og personlig udvikling i samspil med en stor gruppe kolleger med mange forskellige kompetencer. Et arbejdsmiljø med godt humør og let til latter vægtes højt i vores hus.
Børnehuset Harmonien er en integreret og selvejende musik, bevægelse og naturinstitution. Lige nu har vi 52 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn i skovbørnehaven. Vores skovbørnehave kører hver dag til Svaneparken i Birkerød, mens resten af institutionen holder til på Mariendalsvej 24 på Frederiksberg.
Vores værdigrundlag og menneskesyn bygger på, der er en positiv intention bag enhver adfærd. Derfor arbejder vi med anerkendende relationer, hvor både børn og voksne føler sig værdsat. Målsætningen er at skabe en dynamisk hverdag, hvor værdier som anerkendelse, omsorg, respekt, tillid og handling er omdrejningspunktet. Vi tror på barnets kompetencer og på, at den voksnes primære rolle er at være forbillede for det, vi ønsker at give børnene. I Børnehuset Harmonien ser vi børnene som aktive medspillere i alle aktiviteter og daglige gøremål.
Rytmik, musik og bevægelse, samt natur og fokus på rutiner er en stor del af vores pædagogiske hverdag. Derfor håber vi, at du har erfaring med at bruge musik og sang som et pædagogisk redskab eller har arbejdet med rutinepædagogik (inspireret af Søren Smidt). Ellers skal du besidde lysten til at lære og arbejde med disse redskaber. Vi arbejder ligeledes målrettet med inklusion, Den styrkede pædagogiske læreplan samt normkritisk pædagogik.
Vi tilbyder:
Vi forventer af dig, at du er:
- Igangsættende i forhold til børn og deres pædagogiske udvikling
- Reflekterende, empatisk og i stand til at give og modtage konstruktiv kritik
- Åben og imødekommende
- Positiv og løsningsorienteret- også når dagene bliver "vendt på hovedet"
- Parat til at tage ansvar for en fortsat positiv udvikling af Harmonien
Vi ser frem til at læse din ansøgning. Det må meget gerne fremgå, hvorfor du søger en stilling som pædagog i Harmoniens vuggestue samt en beskrivelse af dine faglige og personlige egenskaber. Hvilke værdier taler til dig?
Praktisk:
Stillingen er på 35-37 timer fra d.1.april 2025
Ansøgningsfrist d. 27. februar 2025
Samtaler afholdes løbende
Vi forventer, du kan stå til rådighed indenfor tidsrummet kl. 6.45-17.00 (altså både ville kunne åbne og lukke institutionen).
Alle, der er uddannet pædagog, uanset alder, køn og nationalitet, er velkomne til at søge. Vi betragter en alsidig personalegruppe som en fordel. Det er dog en forudsætning, at du har gode danskkundskaber, da mundtlig og skriftlig formidling er en stor del af jobbet.
Vi glæder os til at møde jer!
De bedste hilsner
Børnehuset Harmonien
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir