Center for IT- og Medicoteknologi (CIMT) understøtter hospitalerne i Region Hovedstaden. Medicoenheden er ansvarlig for anskaffelse, vedligeholdelse og drift af medicoteknisk udstyr på samtlige af Regionen hospitaler.
Du kommer til at indgå i sektionen ”Almen Medico”, som rummer medarbejdere på Herlev & Gentofte Hospital, Rigshospitalet (Blegdamsvej og Glostrup), Amager og Hvidovre Hospital,
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Nordsjællands hospital og Bornholms Hospital.
Stillingens base er primært på Rigshospitalet. Men der vil også kunne forekomme tværgående opgaver på flere af regionens hospitaler. Opgaveløsningen vil ske i tæt samarbejde med medarbejdere og ledere i hele Medicoenheden, de kliniske medarbejdere på hospitalerne og resten af CIMT.
Sektionens overordnede formål er at servicere det tekniske udstyr på hospitalerne, herunder; indkøb, installation, vedligehold, kvalitetssikring samt opfølgning på brugen af udstyret i tæt samarbejde med hospitalets brugere. Vi arbejder også med en række projekter, der bl.a. omfatter standardisering, effektivisering og udvikling af udvalgte områder.
Finmekanisk værksteds primære opgaver er design og fremstilling af specialdele til Klinikken, reparation af udstyr/apparater og teknisk 3D print
Vi tilbyder: - En elevuddannelse i en spændende organisation, med gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- Et afvekslende elevforløb
- En alsidig uddannelse i Danmarks største region
- Indblik i de mange arbejdsopgaver, der er på et hospital
- Fast tilknytning til Medicoenheden, der følger dig hele vejen i dit uddannelsesforløb
- Kendskab til andre områder af CIMT, som er relevante for din uddannelse
- En elevstilling, hvor du har mulighed for at påvirke din egen hverdag
- At være en del af en stor arbejdsplads, hvor du hver dag vil møde nye mennesker
Dine vigtigste arbejdsopgaver: - Fremstilling af prototyper, enkelte emner og små serier
- Akut service
- Serviceopgaver internt (fx forsendelser, lager, varebestilling etc.)
- Kvalitetssikring
- Udviklingsarbejde i samarbejde med klinikken og Medicoteknisk afd.
Personlige egenskaber og kompetencer: Vi forventer, at du har gennemført grundforløbet som Finmekaniker.
Vi ser gerne, at du er:
- Ordentlig
- Selvstændig og ansvarsbevidst
- God til at samarbejde
- Fleksibel
- Nysgerrig og gerne vil lære nyt og udvikle dig
Yderligere oplysninger Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Teamkoordinater Jesper Munch Jensen på 23418933 eller
[email protected] eller Bo Blankensteiner på 51153479
[email protected] Løn og ansættelsesvilkår Elevstillingen er på fuldtid, og løn- og ansættelsesvilkår tager udgangspunkt i gældende overenskomst og afhænger af din alder.
Ansøgningsfrist Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser elektronisk til os ved at benytte vores e-rekrutteringssystem. Vi ser frem til at høre fra dig, og vi vil gerne have din ansøgning snarest muligt - dog senest den 17. marts 2025