LIDT OM MIG:
Jeg hedder Sandie og er 32 år, er født med muskelsvind og sidder i en kørestol. Jeg bor i et hus med have.
Jeg kan godt lide at se film og serier, spille computerspil, lytte til musik i min fritid, eller at tage en tur ud af huset engang imellem.
Jeg har ingen beskæftigelse i øjeblikket. Jeg har ikke nogen børn eller dyr.
JOBBESKRIVELSE:
Jeg har brug for at få hjælp til alt - til at flytte mine hænder, arme og ben og til at hjælpe mig med at blive liftet, da jeg ikke kan flytte mig selv.
Jeg skal have hjælp til personligpleje og til at holde mit hjem rent og pænt. Jeg skal også have hjælp til kørsel, og nogle gange madlavning, da jeg ikke spiser meget gennem min mund, fordi jeg for det meste får sondemad igennem min mavesonde (som jeg også får min medicin igennem).
Jeg søger en kvindelig hjælper, der kan arbejde fuldtid eller to kvindelige hjælpere der arbejder på deltid. Vagterne ligger blandet, både hverdage og weekender. De vil som ligge i tidsrummet 08:00-20:00 og 20:00-08:00
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
PRAKTISKE INFORMATIONER:
LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 143,68 kr. eller 146,11 kr. ved minimum tre års anciennitet.
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: [email protected] - gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Therese Jensen på mail: [email protected] eller på telefon: 71 997 375 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200344
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir