1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Holbæk
Nyt job

Region Sjælland

Endoskopien i Holbæk søger 1 sygeplejerske i fast stilling og 1 sygeplejerske i et barselsvikariat, Kirurgisk afdeling, Holbæk Sygehus

Fuldtid

Permanent

Holbæk

SE PÅ KORT
ID: 2825168
|
Indrykket for 1 dage siden

Har du lyst til at arbejde med korttidssygepleje og specialisere dig i et spændende speciale? Så er denne stilling i endoskopien måske noget for dig.

Da vi både har en sygeplejerske, der har valgt at prøve nye udfordringer OG en sygeplejerske, som går på barsel, søger vi nu 2 nye kollegaer til vores arbejdsfællesskab.

Om afsnittet

Vores arbejdsfællesskab består af 16 sygeplejersker, 1 husassistent og 2 faste sekretærer. Vi har en fast afsnitslæge samt flere læger, som dækker undersøgelsesstuerne på skift. Derudover har vi skoperende sygeplejersker, som bemander stuerne.

De fleste undersøgelser i endoskopien er ambulante forløb. Vi udfører forskellige endoskopiske undersøgelser bl.a. gastroskopi, koloskopi, EMR og ERCP.

Vi er på nuværende tidspunkt ved at uddanne 2 læger og 1 sygeplejerske i NAPS (Nurse Administrerede Propofol Sedation) og arbejder på at implementere dette i foråret 2025.

Om jobbet

Jobbet har flere delfunktioner:

  • Modtagelse og klargøring af patienter i vores observationsstue før undersøgelsen.
  • Information til og observation af patienten under undersøgelsen.
  • Assistere skopøren under undersøgelsen.
  • Vejledning og tæt observation af patienten efter undersøgelsen ved behov
  • Sikker og hygiejnisk korrekt håndtering af skoper.

Endoskopien har et hurtigt patientflow og der arbejdes med korttidssygepleje, hvor der er særlig fokus på at støtte, vejlede og skabe tryghed for den enkelte patient i den korte kontakt undersøgelsen tager. Derfor er vores tætte, tværfaglige samarbejde mellem skopøren og sygeplejerskerne på undersøgelsesstuerne særlig vigtig.

Pr. 1. april indgår personalet fra endoskopien i kirurgisk afdelings vagtdeling. Det betyder, at personalet fra endoskopien skal dække weekendvagt (lørdag og søndag) hver 8. uge i sengeafsnittet i et fast rul. Personalet skal derudover dække 1 helligdag om året i sengeafsnittet.

Vi tilbyder dig

Vi tilbyder dig et alsidigt job med en travl og spændende hverdag

Du kommer til at arbejde i et afsnit, hvor vi har stor opmærksomhed på vores arbejdsmiljø og hvor det tætte, tværfaglige samarbejde vægtes højt. Som en del af Holbæk Sygehus´ strategiarbejde, arbejder vi målrettet for at skabe en kultur for Psykologisk Tryghed. En kultur for åben og ærlig dialog og hvor man bliver mødt med respekt af og nysgerrighed fra sine kollegaer.

Hver tirsdag morgen er der afsat tid til f.eks. undervisning, vidensdeling eller orientering.

Du vil deltage aktivt i simulationstræningen, som afholdes 3 gange om året i endoskopien. Seancerne faciliteres af et meget engageret og erfarent team af læger og sygeplejesker.

1. fredag i oktober deltager du i vores faste temadag for hele Kirurgisk Afdeling.

Derudover er der forskellige sociale arrangementer i afdelingen i løbet af året.

Du får tildelt en mentor, som du følger tæt den første måned og derudover afholder vi løbende evalueringssamtaler.

Din arbejdstid er 37 timer/uge eller efter aftale og din arbejdstid ligger mellem 7.00 og 16.00. Endoskopiens åbningstid er 7.30-16.00

Om dig

Du er sygeplejerske og ønsker enten en fast stilling eller et barselsvikariat på 16 måneder. Angiv tydeligt i ansøgningen, hvilken stilling du søger.

Du må meget meget gerne have erfaring inden for det endoskopiske speciale, men det er ikke et krav, da du vil få en grundig oplæring.

Derudover vil du passe rigtig godt ind, hvis du

  • har evner og interesse inden for korttidssygepleje
  • trives i en travl hverdag med pludselig omskiftelighed
  • har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt
  • har teknisk flair
  • er åben og omstillingsparat for nye opgaver bl.a. vagtdelingen
  • har lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø med bl.a. smil og humor

Spørgsmål og ansøgning

Har du spørgsmål til annoncen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lotte Bøwig på 59481544 eller på [email protected]

Du er også velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en rundvisning. Bare ring og aftal en tid, så vi kan tage pænt imod dig.

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning - senest d. 13/2 2025 kl. 8.00

Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 8

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Holbæk
Sygeplejerske
Sjælland
Sundhed
Holbæk
Sundhed
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Jyderup Fængsel

    Barselsvikariat; Sygeplejerske med base i Jyderup Fængsel, Sundhedsenheden, Kriminalforsorgen Øst

    Fuldtid

    Søbæksparken 136, 4450 Jyderup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job