1. Alle Job
  2. IT
  3. Lyngby-Taarbæk
Nyt job

IT-Infrastruktur

Energi koncern søger IT-supporter (Virum)

Fuldtid

Permanent

2830 Virum, Danmark

SE PÅ KORT
Andel Holding A/S
ID: 2795928
|
Indrykket i dag

Vil du være en del af en løsningsorienteret og dygtig support hvor hverdagen aldrig bliver kedelig? Er du opsat på at give en første klasses service til vores brugere som gør dem i stand til at løse fremtidens vigtige grønne omstilling? 

Vores IT-supportteam sørger for, at Andels over 2000 medarbejdere på tværs af 4 kontorer på Sjælland får løst hverdagens udfordringer. Teamet møder alle dele af forretningen, og vi arbejder for at give den bedste service, så vores kolleger når deres mål i koncernen.    
 

En hverdag med fleksibilitet, faglighed og humor 
Du vil være en del af vores supportteam med 20 medarbejdere, hvor der er et godt samarbejde og rum til alle, fra nyuddannede til mere erfarne medarbejdere. Din hverdag bliver primært fra kontoret i Virum og ca. én dag om ugen på andre lokationer (Svinninge, Ballerup eller Haslev).  
(Vi søger lige nu også en IT supporter til lokationen i Svinninge. Du kan læse mere om stillingen her: IT Supporter til spændende energi koncern (Svinninge)).  
Der er fleksibilitet i f.h.t. hjemmearbejde, som koordineres samlet for at bemande posterne i IT-supportens åbningstider, så vi er til stede, når kollegerne har brug for os. Men vi planlægger det sammen som team, så der er balance mellem arbejdstid og fritid.  

“Selv om teamet er spredt på lokationer har vi et godt og tillidsfuldt fællesskab, hvor dialog og sparring er en fast del af arbejdet. Vores samvær er kendetegnet ved en god balance mellem faglighed og humor” fortæller Afdelingsleder Flemming Hardsner.   

En klassisk supportrolle med et tvist  
Du tilknyttes supporten i Virum sammen med 5-6 andre kolleger. Her vil du dagen igennem modtage opkald på IT-support telefonen fra kolleger i hele organisationen og du skal derfor evne at sætte dig ind i brugerens udfordringer for at kunne støtte bedst muligt. Vi bruger fjernsupport for at kunne tilgå brugernes computere.
Der kan til tider være ret mange ting at tage sig af, men der er altid en venlig dialog og en sjov atmosfære. Meget af din tid vil gå med typiske IT-supportopgaver, fx brugeradministration, tildeling af rettigheder, administration af printere, remote fejlfinding på computere, mobiler og tablets, fjernsupport af AV i mødelokaler og meget mere.   

Derudover finder vi ud af hvilke andre områder og opgaver der ligger bedst til dig, så du får ansvar for det der passer godt til dig.  Vi har ingen særlige krav om lang erfaring, så længe du:  

  • har en udd. som IT supporter eller dokumenteret erfaring fra lignende stillinger  
  • har godt styr på Windows-domæner, herunder brugeradministration i Microsoft Active Directory og Office 365 – godt hvis du også har kendskab til Microsoft Azure og Intune  
  • er god til opsætning, konfiguration og fejlfinding på PC og mobile enheder med Android og iOS  
  • har kørekort og bil, så du nemt kan arbejde på vores forskellige lokationer efter behov  
  • er serviceminded og klar til at møde brugerne der hvor de er

I teamet har vi hver eftermiddag et “tjek ind” via teams, for at følge op på dagens udfordringer, hvor vi sparrer og deler erfaringer med hinanden. Det forbedrer vores samarbejde og samlede indsigter. 
 

Selvstændig og serviceminded  
Som person er du imødekommende og serviceminded overfor koncernens medarbejdere og ønsker virkelig at bidrage med at løse opståede IT problemer. Du har fokus på at kommunikere respektfuldt, er imødekommende og løsningsorienteret i din hverdag. Du har ikke noget imod at dele dine erfaringer og viden med andre og tager gerne imod forslag og idéer til ændringer. Desuden er du mødestabil og klar til de første brugere fra vi åbner.

I teamet har vi stor individuel frihed og beslutnings kompetence, hvilket kræver godt samarbejde og evnen til at arbejde selvstændigt og tage ansvar.  

“Vi er et team der er ret gode til både at samarbejde og arbejde selvstændigt, samtidig er vi altid klar til at hjælpe hinanden. Vi ser muligheder og løsninger og søger at blive Danmarks mest effektive IT support" fortæller Flemming.
 

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, der engagerer sig i den grønne omstilling og aktivt sætter positive spor i samfundet. Vi er ikke kun et demokratisk-ejet andelsselskab, men også et fællesskab der tænker langsigtet og formålsdrevet, og hvor forandringer er velkomne, som en vigtig del af dagligdagen.   
Vores andelskultur er kendetegnet ved et sammenhold og relationer, der bunder i tillid. Læs mere om kulturen og personaleforhold på karrieresiden på Andel.dk.  
 

Et andelsselskab i bevægelse – vil du med på rejsen?   
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Flemming Hardsner på 51 39 49 58.   
Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.    

    

Vi ser frem til at høre fra dig!   
For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.  

  

 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

IT-supporter
Lyngby-Taarbæk
IT-supporter
Hovedstaden
It support
Lyngby-Taarbæk
It support
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Andel Holding A/S

    CTO Kontor

    Afdelingsleder til IT-Kontraktportefølje og Licensstyring 

    Fuldtid

    Teknikerbyen 35, 2830 Virum, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du en erfaren IT-professionel med en dyb forståelse for de tekniske kontraktvilkår og softwarelicenser? Vil du være med til at sikre optimal værdi af vores IT-kontrakter og licenser? Kunne du tænke... Læs mere
    Andel Holding A/S
    Andel Holding A/S

    Fuldtid

    Teknikerbyen 35, 2830 Virum, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være med til at forbedre vores SAP løsninger i en afdeling, hvor høj faglighed og godt kollegaskab er vigtigt? Kan du lide at give en god service? Og har du styr på SAP Roller & Autorisationer ... Læs mere
    Andel Holding A/S

    Fuldtid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job