Ønsker du at arbejde i en dynamisk og stor statslig virksomhed, hvor klima, miljø og energi er sat på dagsordenen?
Så er du måske på vej mod en spændende stilling, som energispecialist i Klima- og energisektionen ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Hjørring.
Om stillingen Vi tilbyder et spændende og afvekslende job, hvor du i samarbejde med dine kollegaer, vil spille en vigtig rolle i arbejdet med Forsvarsministeriets aktiviteter og opgaver inden for klima-, miljø- og energiområdet.
Vi søger en dygtig og faglig kvalificeret kollega med et bredt kompetencefelt, hvor det primære arbejdsområde er inden for miljø- og energi.
Arbejdsopgaverne vil bl.a. omfatte:
- Intern rådgivning, herunder udarbejdelse af projektbeskrivelse og beregning inden for energieffektivisering.
- Varetage koordinering og projektledelse på indsatser relateret til udfasning af olie og gas.
- Foretage formidlings- og kommunikationsopgaver inden for energiledelse.
- Selvstændig sagsbehandling og rådgivning vedrørende BBR registrering og energimærkning.
- Afklaring af relevante myndighedskrav inden for klima- og energiområdet.
- Rejseaktivitet vil forekomme, primært inden for Danmarks grænser.
Om os Klima- og energisektionen varetager forvaltning og rådgivning for opretholdelse af myndighedsansvaret på energiområdet, samt bidrager til den overordnede strategiske udvikling på området inden for Forsvarsministeriets ressortområde. Klima- og energisektionen er en dynamisk sektion i vækst med 17 medarbejdere pt.
Der er gode muligheder for faglig sparring både internt i teamet og sektionen, samt med de øvrige medarbejdere ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Klima- og Energisektionen har endvidere en bred berøringsflade med Forsvarsministeriets øvrige styrelser og myndigheder, nordiske og baltiske lande, øvrige NATO-lande samt eksterne samarbejdspartnere, hvilket ligeledes giver gode muligheder for faglig sparring og udvikling.
Om dig Du har f.eks.en uddannelsesmæssig baggrund inden for energi, på minimum bachelorniveau. Du har relevant erhvervserfaring og har arbejdet med databaseret energiledelse, vedvarende energi samt energiscreening. Det betragtes som værdifuldt, hvis du har beskæftiget dig med energiledelse ISO:50001 i en større organisation og har erfaring med beregning og dokumentation af energibesparelser.
Du ønsker at bidrage engageret, til en professionel og helhedsorienteret håndtering af Forsvarsministeriets mangeartede opgaver og aktiviteter på klima- og energiområdet og evner at samarbejde på alle niveauer i en organisation.
Det forventes, at du har en stærk profil og formår, at sætte dig ind i komplekse problemstillinger og arbejde løsningsorienteret. Du evner at formidle og rådgive sikkert med udgangspunkt i solid teoretisk og praktisk baggrund, hvor du har erfaring med energimærkning.
Som person forventes det, at du er fleksibel, har overblik og besidder gode samarbejds- og kommunikationsevner. Du skal både kunne arbejde på egen hånd og i et team, samt være god til at formulere dig på dansk i både skrift og tale, samt kunne begå dig på engelsk. Endelig skal du kunne evne, at koordinere opgaver og opnå helhedsorienterede løsninger i et krydsfelt af forskellige interesser, og du forstår vigtigheden af behovet for koordinering og forventningsafstemning.
Du skal have gyldigt kørekort til bil -kategori B.
Ansættelsesvilkår Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst.
Alt efter dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er arbejdsgiverfinansieret pensionsordning knyttet til stillingen.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte chef for Klima- og Energisektionen, Anders Krag Lybæk på telefon 2937 5617 eller mail:
[email protected].
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Mia Backhausen på telefon 3266 5574.
Ansøgningsfristen er tirsdag d. 4 marts 2025. Samtaler bliver afholdt løbende.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via ansøgningslinket. Du bedes vedhæfte relevante dokumenter, såsom ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes som pdf-filer.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingerne.
OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE (FES)
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet ved at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Ejendomsstyrelsen leverer et fuld service koncept, hvor opgaverne omfatter; Facility management, nybyggeri, vedligehold, miljø- og energiopgaver samt naturpleje – og udføres overvejende via eksterne leverandører.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Vi har i alt 860 etablissementer spredt ud over hele Danmark.
Ejendomsstyrelsen er overvejende en civil arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og vidensfællesskaber. Styrelsen har ejendomsdriften i centrum: Både i opgaveløsningen med vores kunder og i forhold til kompetenceudvikling af vore medarbejdere.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har et samlet budget på ca. 2 mia. kr., 2,4 mio. m2 bebyggelse i vores portefølje, et samlet øvelsesareal på ca. 36.000 hektar og vi beskæftiger ca. 1800 medarbejdere.
Du kan læse mere om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse på www.ejendomsstyrelsen.dk.