1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Hedensted
UDLØBET

Hedensted Kommune

Energimedarbejder til Hedensted Kommunes ejendomme

Fuldtid

Permanent

Stationsparken 1, 7160 Tørring, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2650071
|
Indrykket for 75 dage siden

Hedensted Kommune søger en engageret og kompetent medarbejder til at arbejde med energioptimering af kommunens bygninger. Vi leder efter dig, der brænder for bæredygtighed og effektiv energiudnyttelse, og som kan hjælpe os med at nå vores ambitiøse mål om en grønnere fremtid.

Søger du et arbejde, hvor du har indflydelse og mulighed for faglig og personlig udvikling, så er opslaget her noget for dig.

Om jobbet og opgaverne

Hedensted Kommune er i mange år lykkedes med at nedbringe energiforbruget i de kommunale ejendomme. Nye krav og ambitioner om at være mere energieffektive og klimavenlige gør, at vi bestemt ikke er færdige med dette. Da vores kollega, som varetager opgaven, har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en ny dygtig kollega.

Du vil få en central rolle i at udvikle og implementere energibesparende initiativer i vores kommunale bygninger. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Analyse og overvågning: Kortlægning af energiforbruget i kommunens bygninger samt identifikation af områder med forbedringspotentiale.
  • Projektledelse: Planlægning, gennemførelse og opfølgning på energioptimeringsprojekter.
  • Rådgivning og samarbejde: Sparring med bygningsansvarlige og eksterne samarbejdspartnere for at sikre de bedste løsninger.
  • Rapportering: Udarbejdelse af rapporter og dokumentation for opnåede energibesparelser og miljømæssige gevinster.
  • Strategi: Udarbejdelse, revidering og implementering af strategier for energiforbrug og energioptimering.

Opgaven løses i tæt samarbejde med afdelingens maskinmester, tekniker og vores kollegaer i klimateamet.

Vores forventninger til dig

Du har erfaring med energioptimering og energiledelse, gerne med erfaring som offentlig bygherre. Du har holdninger til energiområdet, og ønsker at påvirke omverdenen igennem dit arbejde. Vigtigst af alt er dog, at du trives med teamarbejde og sætter pris på engagerede kollegaer.

Vi ser gerne, at du:

  • Har en relevant uddannelse – f.eks. energiteknolog eller energimanager.
  • Har erfaring med energioptimering og projektledelse, gerne fra en lignende stilling.
  • Har en proaktiv og selvstændig tilgang til arbejdet.
  • Har gode analytiske evner og erfaring med energidata og software til energiopfølgning.
  • Har erfaring med udarbejdelse af strategier og ledelse af processer.
  • Er god til at sikre fremdrift og overholdelse af tidsfrister.
  • Er udadvendt, serviceminded og god til at kommunikere.
  • Går til arbejdet med engagement, initiativlyst og godt humør.
Derfor skal du vælge os

I Hedensted Kommune er alle afstande korte: Mellem borgere og politikere, mellem ledere og medarbejdere og mellem ledere og politikere. Kulturen er præget af lyst og mod til, i fællesskab, at søge og afprøve nye veje og måder at løse vores opgaver på.

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende stilling med stor indflydelse på kommunens grønne omstilling.
  • En arbejdsplads, hvor humor og energi er vigtigt og værdsættes.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Indflydelse på udviklingen af Hedensted Kommune.
  • Indflydelse på dine opgaver og opgaveløsningen.
  • En nærværende ledelse.
  • En afdelingsorganisering, hvor du har mulighed for at sætte dit præg og være i tæt samarbejde med dine kollegaer.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Stillingen er på fuld tid, 37 timer inkl. frokostpause.

Hjemmekontor og hjemmearbejde er hos os en naturlig del af at kunne tilrettelægge arbejde og familieliv. Vi tilbyder en høj grad af fleksibilitet i opgaveløsningen og i tilrettelæggelse af arbejdsdagen.

Vores kontor ligger i det DGNB-certificerede Tørring administrationshus.

Har du spørgsmål

Vil du gerne vide mere om os eller om stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte afdelingsleder Michael Edlefsen, tlf. 51 64 63 69.

Ansøgning

Hvis du synes, det lyder spændende og gerne vil være vores nye kollega, så skynd dig at sende os en ansøgning!

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket. Ansøgningsfrist er den 4. august 2024. 

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 13. august 2024. Ansættelsesstart er den 1. oktober 2024.

Om os

I Ejendomme & Service sikrer vi, at vores borgere og kollegaer har gode og velfungerende rammer at være i. Vi er en dynamisk afdeling, der løser store som små opgaver. Det giver en alsidig hverdag, med rig mulighed for faglig udvikling og for at blive udfordret.

Ejendomme & Service er en del af Vækst, Teknik og Fællesskab.

Du kan læse mere om Hedensted Kommune her: https://www.hedensted.dk/om-kommunen og se vores markedsføringsfilm "Et sted mellem Horsens og Vejle #1-6" her: https://www.youtube.com/watch?v=a-Ca1R6TQQo

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ingeniør
Hedensted
Ingeniør
Midtjylland
Ingeniør og naturvidenskab
Hedensted
Ingeniør og naturvidenskab
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    ENABL A/S

    Onshore Service Technicians

    Fuldtid

    Kilde Allé 4, 8722 Hedensted, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Sortevej 30, 8543 Hornslet, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Christian X's Vej 201, 8270 Højbjerg, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

    Fuldtid

    og 34C, 8230 Aarhus, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Kongsvang Alle 29, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

Søg efter andre job