1. Alle Job
  2. IT
  3. København
Nyt job

Københavns Kommune - Netværksdrift og Datacenter

Energisk og it-glad tekniker til switch-området i Koncern IT

Fuldtid

Permanent

Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2878260
|
Indrykket i dag

Københavns Kommunes Koncern IT (KIT) vedligeholder og overvåger over 10.000 Access Points (AP) og godt 3.000 switche for landets største kommune. KIT skifter hele tiden switche ud på kommunens mere end 1.000 lokationer. Enten skal ældre switche skiftes ud til en ny model, lokalerne skal bruges på nye måder, der skal renoveres eller lignende. Der bliver også med jævne mellemrum oprettet nye lokationer, og de skal selvfølgelig også have et velfungerende net. Efterspørgslen er støt stigende, og derfor leder kontoret for Netværksdrift og Datacenter (NoD) efter en ny dygtig og aktiv kollega med godt kendskab til switche, energi til at have hele byen som arbejdsplads, og som har lyst til at være på en spændende arbejdsplads med dygtige kollegaer og godt gang i den hele vejen rundt.

Mere om stillingen
Du bliver en del af et kontor med flere dynamiske teams med dygtige kollegaer, som kommer til at arbejde sammen med på kryds og tværs.

Stillingen handler om at klargøre switche til opsætning, montere switche, udskifte og nedtage udtjente switche. Du dokumenterer dit arbejde, og indgår i forskellige projekter og indsatser på området, når de opstår. Du udfører dine mere administrative opgaver på kontoret eller hjemmefra, og bruger størstedelen af din tid på kommunens mange lokationer.

Du kan godt lide at tale med både eksterne leverandører, teknisk uddannede kollegaer og kollegaer fra hele kommunen med vidt forskellige fagligheder. Du formår at få dem til at føle sig set og hørt. Du trives med forandringer og mange forskellige opgaver og snitflader.

En almindelig dag for dig vil være: Møde på kontoret på Fuglebakken, lige ved siden af Fuglebakken Station, og få en briefing på hvilke sager, der skal prioriteres. Derefter lægger vi en plan for dagen og du pakker bilen med det værktøj og de dele, du skal bruge. Nogle dage skal du arbejde selvstændigt, mens du andre dage vil arbejde tæt sammen med dine dygtige kollegaer.

Om dig
Vi forestiller os at du

  • er uddannet it-tekniker – du har formentlig noget erfaring med i bagagen, men du kan godt have en anden uddannelsesmæssig baggrund
  • har gyldigt kørekort (Kat. B)
  • taler og skriver dansk
  • synes, det er spændende at arbejde sammen med mange forskellige mennesker og fagligheder i Københavns Kommune
  • kommunikerer med alle på en professionel måde

Det er i øvrigten klar fordel, hvis du har erfaring med Aruba switche og Aruba Central. 

Vi har dokumenteret høj medarbejdertrivsel, ikke mindst fordi vi

  • har fokus på god ledelse og høj medarbejdertrivsel  – vi kan godt lide både at løse vores opgaver godt og at have det sjovt, når vi er på arbejde
  • lægger vægt på en god omgangstone med plads til alle
  • har gode muligheder for videreuddannelse – det er noget, vi prioriterer højt og afsætter ressourcer til
  • har fitnessrum i kælderen til fri afbenyttelse
  • ofte har travlt, men vi har det også sjovt – og vi har en del sociale arrangementer i løbet af året

Hvis du synes, det lyder som noget for dig, så skynd dig at søge denne spændende stilling.

Løn- og ansættelsesforhold
Vi ønsker, at du ka nstarte den 1. juni 2025 eller hurtigst muligt. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen plus attraktiv arbejdsgiverbetalt pension. Vi prioriterer, at det skal være muligt at få et familieliv til at hænge sammen. Vi har en god fleksordning, hvor optjente timer afspadseres, men der er ikke meget decideret overarbejde, da vi prioriterer at holde normal arbejdstid.

Mere information
Hvis du gerne vil vide mere om stillingen og arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Arne Søreide 24 97 15 03.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest fredag den 4. april 2025

Om Koncern IT
Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at skabe en mærkbar forskel i Københavns Kommune. Vores mål er at gøre digitalisering enklere samt styrke grønnere og mere brugervenlige it-løsninger til gavn for hele København. Hver dag leverer vi stabil og sikker it-drift til over 45.000 medarbejdere. Læs mere på koncernit.kk.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

IT-tekniker
København
IT-tekniker
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Nordjysk Projektledelse ApS

    Site-Manager for Affaldsforbrændingsanlæg til spændende mulighed i Norge

    Fuldtid

    1050 København K, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Axel Heides Gade 1, 2300 København S, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket i dag

    Udløber snart

    Fuldtid

    Strandgade 29, 1401 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job