1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
Nyt job

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Engagerede og analytisk stærke akademikere til vigtige uddannelsespolitiske opgaver i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Fuldtid

Permanent

Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2817505
|
Indrykket for 1 dage siden
Brænder du for at forme fremtidens uddannelser til centrale velfærdsområder og til den private sektor, og vil du være med til at udvikle og implementere reformer af de videregående uddannelser? Er du nytænkende – og en god kollega? Så kan du finde et ambitiøst og meningsfuldt arbejdsfællesskab i Center for Videregående Uddannelse.

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Fuldmægtige til Center for Videregående Uddannelser
I Center for Videregående Uddannelser (CVU) har vi til opgave at administrere, understøtte og udvikle hele den videregående uddannelsessektor. CVU er den primære indgang for alle videregående uddannelsesinstitutioner (universiteter, erhvervsakademier, professionshøjskoler, maritime og kunstneriske institutioner), og vi har en bred kontaktflade til sektoren og aktører på vores områder. I disse år præger uddannelsesreformer vores hverdag, og vi står over for store implementeringsopgaver med udvikling af nye rammer for de videregående uddannelser.

Du bliver en del af et center med ca. 55 dygtige og engagerede kolleger. I centret arbejder vi blandt andet med følgende opgaver:

  • Styring af og dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner
  • Bidrag til policyudvikling, f.eks. politikforberedende analyser om kompetencebehov eller udfordringer på uddannelsesområdet
  • Implementering af politiske aftaler og beslutninger, herunder f.eks. udvikling og godkendelse af nye uddannelser, dimensionering af studenteroptag samt efter- og videreuddannelse
  • Sagsbehandling og uddannelsesudvikling, f.eks. justering af eksisterende uddannelser eller udvikling af nye tilbud i samarbejde med institutioner og parter
  • Opgaver forbundet til Den Koordinerede Tilmelding og området for vejledning og rådgivning
  • Behandling af data og udarbejdelse af analyser og notater, der understøtter den politiske dagsorden og gør os klogere på tendenserne i uddannelsessektoren
  • Drift, administration og understøttelse af diverse processer relateret til institutioner og uddannelser inden for centerets ansvarsområde, herunder sekretariatsunderstøttelse af råd, udvalg og internationale netværk samt administration af puljer- og tilskudsordninger.
Du får en bred kontaktflade med kolleger i ministeriet og i andre ministerier, ligesom du skal arbejde i tæt dialog med uddannelses- og forskningsinstitutioner og andre samarbejdspartnere. Arbejdet indeholder mange korte dag-til-dag deadlines, men også mere længerevarende opgaver og projekter.

Som vores nye kollega skal du være med til at løse en bred vifte af opgaver, som eksempelvis kunne være:

  • implementering af aktuelle uddannelsesreformer
  • styring af og samarbejde med de videregående uddannelsesinstitutioner og de to små statslige institutioner Studenterrådgivningen og Studievalg Danmark
  • opbygning af viden og netværk, herunder dialog med relevante parter
  • udarbejdelse af faglige bidrag til departementet i forbindelse med politikudvikling og ministerbetjening
  • planlægning og eksekvering af udviklingsprojekter og sagsforløb.
Er du vores nye kollega?
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse og:

  • har interesse for udvikling af de videregående uddannelser og uddannelsesinstitutioner samt styring i den offentlige forvaltning
  • har et stærkt fagligt drive og er dygtig til at planlægge og holde overblik over dine opgaver
  • har skarpe analytiske og metodiske evner samt lyst til at arbejde med sagsbehandling og data
  • formulerer dig skarpt og præcist og er en dygtig skriftlig formidler, der producerer notater og oplæg af høj kvalitet
  • udviser høj grad af ansvarlighed og selvstændighed i opgaveløsningen
  • forstår at dyrke gode samarbejdsrelationer både internt og eksternt.
Det er en fordel, hvis du har indsigt i den videregående uddannelsessektor og/eller erfaring med lignende myndighedsopgaver, f.eks. fra en anden styrelse.

En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Tue Vinther-Jørgensen 7231 7880, e-mail [email protected], kontorchef Patrizia Marchegiani 7231 8914, e-mail [email protected] eller kontorchef Dorthe Høst Sarup, 7231 9121, e-mail [email protected].

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning senest torsdag 30. januar 2025 kl. 00:00

Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde forventes afholdt i uge 6 og anden samtalerunde forventeligt i uge 7 eller 8 2025. Til den første samtale vil der være en mindre faglig opgave, som skal løses, og mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Lige adgang.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.

#Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Akademiker
København
Akademiker
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Beskæftigelsesministeriet

    Akademiker til indkøbs- og udbudsteam

    Fuldtid

    Holmens Kanal 20, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Bernstorffsgade 17, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Har du interesse for at arbejde med politisk betjening i Danmarks største beskæftigelsesforvaltning? Er du ambitiøs på københavnernes vegne? Så er du måske vores nye kollega i Kontor for Politik og Dr... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job