1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Horsens

Horsens Byskole

Engagerede skolefritids-pædagoger søges til skole med unik kulturprofil

Fuldtid

Permanent

Fussingsvej 6, 8700 Horsens, Danmark

SE PÅ KORT
Horsens kommune
ID: 2708123
|
Indrykket for 10 dage siden
Vi søger dig, som er en dygtig og hjertevarm pædagog til en fast stilling på Horsens Byskole, afdeling Kildegade.

To pædagoger kan nu få en attraktiv ansættelse på Kildegade, som er et helt særligt sted: en lille skole i den store skole, hvor vi arbejder tæt sammen med Kulturstationen. Du bliver en del af et stærkt og harmonisk team, hvor du sammen med dit PLF, bestående af lærere og pædagoger, bliver omdrejningspunktet for årgangens skolegang, og du skal sikre den gode overgang mellem skole og SFO. Ligeledes får du en vigtig rolle i det fritidspædagogiske for alle børnene på Kildegade i SFO-tiden - måske kan du bidrage med udeliv, sang, teater eller noget helt fjerde, som vi lige præcis går og mangler for at skabe byens mest attraktive SFO-tilbud? Vi tilbyder rigtig gode forberedelsesvilkår, så du har mulighed for at skabe et godt pædagogisk produkt. Der er bl.a. et ugentligt pædagog-PLF af 1½ times varighed, samt årgangs-PLF udover din individuelle forberedelse.  
 
Som pædagog på Byskolen skal du være klar med en hjælpende hånd, et lyttende øre og ikke mindst kunne give et kram, når det kan gøre den nødvendige forskel for børnene. Du skal have et ressourceorienteret børnesyn, hvor du har fokus på både det individuelle barn og fællesskabet – det er alfa og omega. Ligeledes er det vigtigt, at du har stor relationskompetence og kan indgå konstruktivt i skolehjemsamarbejdet i en alsidig forældregruppe, samt indgå konstruktivt i samarbejdet med vores forskellige samarbejdspartnere. 
 
Du bliver en del af afdeling Kildegade, som er 0.-6. årgang. Vi gør meget brug af de nærliggende legepladser, naturen og byen - som alt sammen ligger i gåafstand og giver gode muligheder for en varieret skoledag. Vores SFO er et kapitel for sig, og vi har selvstændige lokaler på skolen, som giver os store, gode rammer til at tilbyde alverdens gode fritidstilbud til alle de tilmeldte børn.  
 
Som skole glæder vi os til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen, hvis du er det perfekte match. Det er et krav, du er uddannet pædagog. Uddannelsesbevis skal vedhæftes ansøgningen. Derudover skal du kunne varetage den fulde stilling på 37 timer, og erfaring med skoleområdet vil være en fordel. Vi har rigtig gode erfaringer med at give nye pædagoger en god start på arbejdslivet, og tilbyder en mentorordning til alle nye uanset erfaring, så man lander godt i huset. Ligesom Horsens Kommune også tilbyder et intro-forløb målrettet nyansatte pædagoger med tre mødegange, det tilbydes du naturligvis som nyansat.   
 
Information om Horsens Byskole 
Horsens Byskole har været igennem en stor udvikling de seneste år, og er i dag en robust organisation med et stærkt fagligt fællesskab på tværs af afdelinger og matrikler. Vores mission er klar: Det handler om børnene. 
Vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber (PLF), og det systematiske samarbejde er omdrejningspunktet for børnenes læringsudbytte. 
Opgaven er klar – vi skal løfte elevernes faglige niveau i dansk og matematik, og det sker bl.a. igennem den sprogbaserede undervisning. Foruden indsatsområderne dansk & matematik har vi også fokus på klasserumsledelse og fællesskab. Vi ser personlig mestring og stærke fællesskaber som en forudsætning for hele elevens udvikling og læring. 
 
Horsens Byskole består af tre afdelinger med ca. 950 elever og ca. 160 ansatte. Skolens afdelinger ligger på henholdsvis Lindvigsvej (0.-6. årgang), Kildegade (0.-6. årgang) og Fussingsvej (0.-9. årgang). Udskolingen for alle tre afdelinger er samlet på Fussingsvej. Ud over almendelen har vi også en fuld specialklasserække (0.-9. årgang) på afdeling Fussingsvej. 
  
Spørgsmål? 
Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Julia Grubak på [email protected] eller 76294080. Du er velkommen til at tage kontakt for at få en rundvisning eller for opklarende spørgsmål. 
Der er ansøgningsfrist mandag den 23. september  
Samtaler afholdes torsdag den 26. september fra kl. 14.00. Indkaldelse til samtaler vil komme per e-mail. 
 
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Der er tiltrædelse den 1. oktober 2024, eller hurtigst muligt derefter. Vi venter gerne på de helt rette kolleger.
 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Skolepædagog
Horsens
Skolepædagog
Midtjylland
Undervisning og pædagogik
Horsens
Undervisning og pædagogik
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Horsens kommune
    Nyt job

    Lundskolen

    Lundskolen søger indskolingslærere

    Fuldtid

    Skolevej 5, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket i dag

    Lundskolen søger 2 lærere til indskolingen. Vi leder efter de helt rigtige personer som er parat til at indgå i arbejdet på Lundskolen. Du skal kunne undervise i almene fag i indskolingen, men det gør... Læs mere
    Horsens kommune
    Horsens kommune

    Deltid

    Falstersgade 24, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Har du lyst til at gøre en positiv forskel for unge mennesker i Horsens Kommune? Er du en tydelig og troværdig rollemodel? Er du loyal, lyttende og initiativrig? Og er du god til at skabe trygge ramme... Læs mere
    Horsens kommune
    Horsens kommune

    Fuldtid

    Smedebakken 15, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Pædagoger til Dagtilbud Hatting Vi søger dygtige pædagoger til vores børnehave til d. 1.11.24, før el. efter. Stillingerne er 30-37 timer. Vi er en integreret daginstitution beliggende på en dejlig na... Læs mere
    Horsens kommune
    Horsens kommune

    Fuldtid

    Fussingsvej 6, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Så mangler eleverne dig på Horsens Byskole, afdeling Fussingsvej. Eleverne i 6.X mangler en dansklærer, som brænder for at lave motiverende og differentieret undervisning. Udover dansk i 6. klasse, og... Læs mere
    Horsens kommune
Søg efter andre job